Berlingske Business

Emoji-viden skal gøre os klogere på racisme

FRANCE-TELECOM-MEDIA-INTERNET-MARKETING
Emoji-viden skal gøre os klogere på racisme  AFP PHOTO / MIGUEL MEDINA Foto:

Emojis er for alle, og det udnytter man på MIT Media Lab i Boston til at blive klogere på menneskets sprogbrug. Med kunstig intelligens kan man blandt andet blive bedre til at forstå racisme og mobning, men også til at fortælle gyserhistorier.

Føler du dig cool, så brug emojien med solbrillerne. Og har du hjertesorger, så er den med det knuste hjerte oplagt.

Der findes ikke emojis til hele spektret i vores komplicerede følelsesliv, men der er sket meget med de små udtryksfulde billeder, siden sociale medier som Twitter og Facebook lod deres brugere integrerere dem i opslag og chatbeskeder på lige fod med bogstaver. Og vi har taget dem til os. Ifølge en undersøgelse fra sidste år bruger 92 procent af internetbrugerne emojis, og i 2015 kårede Oxford Dictionary emojien, der griner så meget, at tårerne løber ned ad kinderne, til årets ord.

20INDFILES-SKOREA-SCIENCE-C.jpg

Hos MIT Media Lab udnytter man den stigende brug af emojis til at blive klogere på sproget og særligt dets relation til vores følelser. Den danske studerende Bjarke Felbo, der er er tilknyttet forskningsenheden Scalable Cooperation Research Group, har det seneste år arbejdet med at lære computere at forstå følelser i sprog.

»Der er emojis meget brugbare, for når folk er på sociale medier som Twitter og Facebook, så bruger de ofte emojis til at betegne det følelsesmæssige indhold af det, de skriver. Det gør sig især gældende, hvis det, de skriver, er tvetydigt. Så kan man bruge en positiv emoji eller en hjerte-emoji til at sige, at 'det er det her, jeg mener med min tekst',« forklarer Bjarke Felbo over for Ingeniørforeningens nye teknologipodcast, Techtopia.

Sådan kan vi forstå racisme

Bjarke Felbo og hans kollegaer kører i alt 55 milliarder tweets gennem deres maskine. Det bliver filtreret ned til de 1,2 milliarder tweets, der indeholder en af de 64 mest populære emojis. De enkelte tweets adskilles herefter i emojis og tekst, hvorefter nuancerede algoritmer oplæres i at finde ud af, hvilke emojis, der passer til hvilke tekster. Eller med andre ord, hvilken følelse, der er knyttet til forskellige tekstbeskeder.

»Så lærer den kunstige intelligens noget om menneskelige følelser og menneskeligt sprogbrug generelt. Og det kan vi bruge til at løse en masse andre opgaver, der har interesse. Fx har vi haft meget fokus på racisme,« siger Bjarke Felbo og uddyber.

»Der er det meget relevant at have en forståelse generelt for følelsesmæssig sprogbrug. For vi har ikke særlig meget data, hvor det er designeret, at det er racisme. Så kan vi bruge vores algoritme, som vi har trænet på emojis, til faktisk at hjælpe os med at forstå racisme,« siger Bjarke Felbo om algoritmen, der er blevet døbt deepmoji.

Kan tilpasses andre opgaver

Det kan være rigeligt svært for os selv at forstå vores medmenneskers brug af sproget. Særligt når det kommer til de i Danmark yndede discipliner, ironi og sarkasme. Men ifølge Bjarke Felbo fanger deepmoji både sarkasme og ironi. For eksempel kan den godt se, at det mere er bitterhed, der er på spil end kærlighed i sætningen "I love how you never reply back".

»Fordi vi på Twitter har en masse data, hvor folk netop har brugt nogle udtryk, der minder om det her, så kan den lære at forstå, at det her er et sarkastisk negativt udtryk, og så kommer der også nogle negative emojis op,« siger Bjarke Felbo til Techtopia.

Algoritmen er bygget op i flere lag. Først bliver hvert ord omsat til en række tal. Så bliver ordet sat i konteksten af de omkringliggende ord, hvorefter algoritmen justerer forståelsen af det enkelte ord på baggrund af den kontekst. Til sidst spytter maskinen en samlet vurdering ud og foreslår, hvilken emoji, der passer til sætningen.

»Det gode ved den her algoritme er, at fordi den er bygget op i de her lag, så kan man genbruge store dele af algoritmen uanset, hvilken opgave vi egentlig er interesseret i at løse rent sprogmæssigt. Så det smarte er, at vi hiver 2300 karakteristika ud af sætningen, som vi så kan bruge på at prædiktere eksempelvis emojis, sarkasme eller racisme,« forklarer Bjarke Felbo til Techtopia.

Supercomputer

Chatbots og gyserhistorier

Deepmoji-softwaren er allerede lagt ud til fri afbenyttelse, blandt andet til glæde for en startup, der har implementeret den i deres chatbot.

At bruge kunstig intelligens til at forstå menneskets følelser er ikke enestående på Twitter. Opkaldt efter Mary Shelley, forfatteren bag Frankenstein, spreder Twitter-profilen Shelley uhygge, når hun hver time påbegynder en gyserhistorie, som bliver skabt i samspil med Twitter-brugerne.

Det kan du høre mere om i den fulde udsendelse på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen