Berlingske Business

Ekspert: Hackerangreb lugtede fra starten af Rusland

Hackermærsk
Mærsk blev ramt af et russisk cyberangreb, men det bliver virkelig alvorligt, hvis den offentlige sektor rammes, mener Peter Kruse, der er IT-ekspert ved CSIS. Foto:

Vi er langt fra klar til at imødegå nye, store hackerangreb. Det vurderer it-sikkerhedsekspert Peter Kruse.

Bruxelles. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) anklager på linje med det britiske udenrigsministerium torsdag formiddag Rusland for at stå bag det omfattende hacker-angreb NotPetya, der sidste år kostede A.P. Møller - Mærsk milliarder.

Ifølge it-sikkerhedsspecialist ved selskabet CSIS Peter Kruse har det længe stået klart, at pilen pegede på Rusland.

»NotPetya gik målrettet efter virksomheder i Ukraine, og det var slet ikke forventet, at så mange andre ville blive ramt.«

»Det var en møghamrende destruktiv kode, hvis ene formål var at destabilisere. Sådan en modus operandi, hvor man kun ville ødelægge systemer i Ukraine. Det lugtede fra starten af Rusland,« siger Peter Kruse.

hjortefar

Mens målet var ukrainsk, spredte NotPetya sig over hele verden. I Danmark blev A.P. Møller - Mærsk hård ramt. Angrebet satte alle selskabets havne ud af drift og ramte skibsdriften. Samlet kostede angrebet selskabet små to milliarder kroner.

Angrebet var det andet af sin slags, der skabte globale overskrifter i 2017. I foråret ramte virussen WannaCry blandt andet det britiske sundhedssystem hårdt. WannaCry menes at være sendt fra Nordkorea.

»Det er et led i et større politisk spil, der udspiller sig lige nu og bliver mere og mere markant. De forskellige lande opruster inden for cyber-kapacitet og bruger det aktivt. Det kommer vi til at se meget mere af,« siger Peter Kruse.

30BUSCyberattack-INDIA-1516.jpg

I Danmark bliver der brugt flere penge på cybersikkerhed og Center for Cybersikkerhed er oprettet. Alligevel mener Peter Kruse, at vi er langt bagefter i forhold til den nye trussel.

»Vi er ikke kommet særligt langt, og det er en del af problemet. Vi er stadig yderst sårbare, fordi vi ikke i tide har lavet en samlet risikovurdering af vores it-infrastruktur.«

»Det er slemt nok, at det rammer virksomheder. Men hvis det bliver rettet mod vores infrastruktur, så kan det slå ting som el- og vandforsyningen ud af drift.«

»Modstandskraften i den offentlige sektor er langt fra, hvor den skal være,« siger Peter Kruse.

15BUSAP-Moeller-Maersk-AS-k.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen