Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Efterretningsfolk advarer mod Huaweis telefoner

HUAWEI-CORRUPTION/
Huawei er verdens tredjebedst sælgende mobilmærke. Men i USA er der udtalt politisk skepsis over for de kinesiske leverandører. hvor mistanken om overvågning kaster lange skygger. Foto:

Topfolk fra CIA, NSA og FBI er dybt bekymrede for mulig spionage gennem udstyr fra de kinesiske telegiganter Huawei og ZTE, som begge afviser beskyldningerne.

De amerikanske efterretningstjenester advarer nu direkte amerikanerne mod at købe telefoner fra de to kinesiske mobilproducenter Huawei og ZTE.

Topfolk fra såvel CIA, NSA og forbundspolitiet FBI har vidnet i det amerikanske senats efterretningskomité tidligere på ugen, hvor den republikanske senator Tom Cotton bad dem række hånden i vejret, hvis de ville anbefale amerikanere at bruge produkter og tjenester fra Huawei og ZTE. Ingen hænder skød op, skriver CNN.

»Dybt bekymret«

»De rummer kapacitet til på ondsindet vis at ændre eller stjæle oplysninger og rummer kapacitet til at udføre spionage, som ikke kan opdages,« sagde FBI-direktør Chris Wray som begrundelse for, at den amerikanske regering tidligere har forbudt både Huawei og ZTE at sælge teknologi til visse føderale myndigheder.

CHINA-ECONOMY/TECH

Han sagde under afhøringen, at FBI var »dybt bekymret« over de risici, som det kunne medføre, fordi både Huawei og ZTE sælger telefoner og teleudstyr. Huawei er verdens tredjestørste på begge områder - på mobilsiden efter Samsung og Apple, på udstyrssiden efter svenske Ericsson og finske Nokia.

Bekymringen går på, at de kinesiske giganter kan have kontakter til Kinas efterretningstjenester, der dermed vil være i stand til at aflytte kommunikationen og dermed få adgang til følsomme oplysninger.

Formanden for efterretningskomitéen, Richard Burr, udtrykte sin bekymring for »Kina og særligt kinesiske teleselskaber som Huawei og ZTE, som i almindelighed betragtes som havende ekstraordinære bånd til den kinesiske regering«.

Afviser beskyldningerne

Tidligere i år sprang først telegiganten AT&T og kort efter konkurrenten Verizon fra forhandlinger om at ville sælge Huaweis toptelefon, Mate 10 Pro, i USA, hvor rundt regnet 90 procent af alt mobilsalg sker gennem netop teleselskaber.

pix-Vestager/Cliqz

Huawei, som i Danmark står for TDCs mobilnet, har kritiseret de amerikanske beslutninger og - delvis spørgefuldt - påpeget, at dets udstyr må være blandt det sikreste i verden, eftersom efterretningstjenester i et stort antal lande minutiøst har gennempløjet Huaweis udstyr uden at kunne påvise nogen spor. Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste fører tilsyn i Danmark og var også inde over, før TDC fik lov til at underskrive kontrakten med Huawei.

»Myndigheder og kunder i 170 lande stoler på Huawei, der således forbinder en tredjedel af verdens befolkning. Privatlivets fred og sikkerhed er kritisk vigtigt for os alle i disse dage, og vi må alle være forsigtige med at beskytte vores personlige og professionelle data fra at blive kompromitteret,« sagde Huaweis direktør for eksterne anliggender, William Plummer, ved høringen i senatet.

Også ZTE afviser beskyldningerne og understreger, at selskabet tager såvel cybersikkerhed som privatlivets fred yderst alvorligt.

Huawei og ZTE gennemgik i 2012 omfattende undersøgelser i USA, mistænkt for at give mulighed for fremmed spionage gennem deres udstyr, der dermed ville udgøre en trussel mod kritisk infrastruktur i landet. Men heller ikke disse undersøgelser kunne bevise påstandene.

pix-Mobilmast

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen