Berlingske Business

E-sportens toporganisationer siger nej til millionstøtte fra regeringen

PLUS Astralis h
E-sport-organisationerne RFRSH og North har takket pænt nej til at modtage ti millioner kroner i offentlig støtte over de næste fire år. I stedet bør pengene fordeles bredt ud i branchen siger de. På billedet ses det danske CS:GO-hold Astralis, der hører under RFRSH, fejre en sejr til en af sidste års store turneringer. (Arkivfoto: Kevin C. Cox / Ritzau Scanpix). Foto:

Millionstøtte bør gå til sporten som helhed og ikke få private aktører, mener de store e-sportorganisationer.

København. RFRSH og North, de to største e-sportorganisationer i Danmark, siger nej tak til ti millioner kroner i offentlig støtte over de næste fire år. Støtten bør administreres til gavn for hele branchen.

Det skriver de to organisationer i en fælles pressemeddelelse.

Støtten er afsat på finansloven for 2019, og den konservative kulturordfører, Naser Khader, har tidligere udtalt, at støtten primært skulle gå til RFRSH, en privat aktør.

- RFRSH Entertainment har ingen interesse i at administrere offentlige midler dedikeret til elite-e-sport i Danmark ud over RFRSHs egne aktiviteter, siger RFRSH Entertainments administrerende direktør, Nikolaj Nyholm:

- Dette må foregå via en uafhængig instans.

RFRSH står blandt andet bag succesholdet Astralis og den store e-sportturnering Blast Pro Series, der afholdes i Royal Arena i København.

North er delvist ejet af F.C København og Nordisk Film. Både Astralis og North konkurrerer i spillet CS: GO.

I pressemeddelelsen siger begge organisationer, at de ser endog meget positivt på, at e-sport modtager offentlig støtte, men at støtten burde gå til e-sportindustrien som helhed og altså ikke enkelte, private aktører.

- Flere andre dygtige organisationer, arrangører og interessenter vil ligeledes kunne udvikle den danske e-sportsscene med potentiel støtte, siger Nikolaj Nyholm og Norths administrerende direktør, Christian Sørensen, i den fælles udtalelse.

Meldingen fra de to organisationer bliver hilst velkommen af Thomas Koed, formand for brancheorganisationen e-sport Danmark.

- Jeg er meget glad for, at både RFRSH og North går ud og siger, at støtten skal komme hele branchen til gode. E-sport vokser dag for dag, og de millioner, man afsætter på finansloven, kan gøre en positiv forskel, siger Thomas Koed.

- Desuden kunne den offentlige støtte godt administreres af e-sport Danmark i samarbejde med et advisory board med repræsentanter fra de store aktører i branchen, tilføjer han.

På finansloven afsættes der i første omgang to millioner per år mellem 2019 og 2020 og derefter tre millioner kroner mellem 2021 og 2022.

I de senere år er interessen for e-sport steget markant, og elitespillere kæmper i dag om flere millioner kroner i store, tv-transmitterede konkurrencer. Blandt andet Blast Pro Series i København, der tiltrak sig enorm opmærksomhed.

Hos Danske Spil har man desuden set en eksplosiv vækst i aktiviteten omkring e-sport, og man mener nu, at spil på Counter-Strike og League of Legends kan måle sig med cykling og badminton.

I weekenden kunne væddemålslystne e-sport-entusiaster overvære RFRSH-ejede Astralis kæmpe mod North ved Dreamhack Masters-turneringen i Stockholm. Det endte med en sejr til North-holdet.

Præmieprisen var på knap 642.000 kroner.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen