Berlingske Business

Dollarsedlerne vender hjem i hobetal efter sænkning af amerikansk selskabsskat

USA-TAX/TRUMP
Kæmpebeløb rykker i denne tid tilbage til USA, efter at selskabsskatten blev sænket. Reformen af USA's selskabsskat har været en af præsident Donald Trumps store mærkesager. REUTERS/Jonathan Ernst Foto:

På tre måneder er et beløb, der er større end det danske statsbudget, blevet trukket tilbage til USA fra virksomhedernes udenlandske - og bugnende - pengekasser. Teknologiselskaberne fører an.

Pengene bogstaveligt strømmer ind i USA fra de amerikanske virksomheders pengekasser, som hidtil har bugnet i udlandet, fordi det ville koste for meget i skat at trække dem hjem.

I årets første tre måneder er 300 milliarder dollars - svarende til 1.966 milliarder kroner - vendt hjem fra udlandet, efter at præsident Donald Trump fik sænket selskabsskatten fra 35 til 21 procent. Det viser tal fra det amerikanske skatteministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Til sammenligning havde den danske stat i 2017 indtægter for 1.138 milliarder kroner og udgifter for 1.114 milliarder kroner.

Teknologigiganterne fører an

De enorme beløb er overskuddet fra virksomhedernes aktiviteter i udlandet, og som de har betalt skat af lokalt. Skal pengene retur til USA, som mange selskaberne gerne så det, skal der afregnes særskilt amerikansk selskabsskat - et kritikpunkt, som op til valget af Donald Trump som præsident ofte blev rejst af virksomhederne. De ville gerne afregne noget men ikke over en tredjedel af beløbet til den amerikanske statskasse.

Om de store dollarbeløbs hjemkomst rent faktisk skyldes den lavere skat, kan man ikke direkte se af tallene, men de amerikanske børsmyndigheders optælling viser, at tre af de største IT-giganter - Apple, Google og Microsoft - nu har tilsammen 202 milliarder dollars liggende i deres udenlandske pengekasser, hvor beløbet ved årsskiftet var på næsten 220 milliarder dollars.

Salman Ahmed, som er chefinvestorstrateg hos firmaet Lombard Odier, bekræfter over for Reuters, at den lavere selskabsskat synes at være drifkraften.

»Hjemtagning (af pengene, red.) sker i klumper, og de største drivkræfter er teknologiselskaberne,« siger Salman Ahmed.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen