Berlingske Business

Dilling: Det er faktisk en gensidig aftale

pix-Carsten Dilling, TDC
Carsten Dilling har i løbet af sommeren drøftet sin toppost i TDC med bestyrelsesformand Vagn Sørensen. Arkivfoto: Mads Nissen, Scanpix Foto:

TDCs nu tidligere topchef, Carsten Dilling, har i nogle måneder vidst, at det snart var slut. Han har flere muligheder i spil for, hvad næste job skal være.

»Det er helt udramatisk, og der er for en gangs skyld tale om en reelt gensidig aftale.«

Det fastslår TDCs nu afgåede topchef, den 53-årige Carsten Dilling, over for Berlingske, efter at bomben om hans afgang sprang fredag morgen. Her overtog hans hidtidigt næstkommanderende, Pernille Erenbjerg, hans stol, mens Carsten Dilling selv i en tid fortsætter som hendes rådgiver, inden han helt forlader Danmarks største teleselskab.

pix-Carsten Dilling

»TDC har haft mig i direktionen i otte år, de seneste tre ved roret. Det har været en fantastisk og en fantastisk spændende tid, som jeg har været rigtigt glad for og ved, at bestyrelsen også kvitterer for. Men vi er også enige om, at rigtigt mange beslutninger og kæpheste står der »Carsten« på, og med den konkurrencesituation, som TDC står i, er det vigtigt, at TDC kan forny sig på den rigtige måde. Så det er godt for TDC at få friske øjne på, og frem for alt er det godt for mig, som 24 timer i døgnet i otte år har tænkt på denne virksomhed,« siger Carsten Dilling.

Fratrædelse drøftet hen over sommeren

Han har siddet i spidsen for virksomheder i IT- og televerdenen i en stor del af sin karriere, bl.a. som koncernchef i Columbus IT Partner og som administrerende direktør og vicekoncernchef i IT-koncernen Ementor. Han kom til TDC 1. august 2007 som administrerende direktør for TDC Fastnet Norden.

»Jeg kan godt lide udfordringer og har i den grad trivedes i det job, som jeg har haft i TDC. Jeg ved også, at jeg er god til den slags jobs, men det er også rart at kunne nå at prøve noget nyt af, og med hårde jobs skal man også passe på sit selv og sikre, at man står af på det rigtige tidspunkt. Det er lidt for tidligt at sige, hvad det bliver: mere bestyrelsesarbejde, et nyt koncernchefjob eller noget andet operationelt. Lige nu er der faktisk mange muligheder, som jeg prøver at sortere i,« siger han.

Hvor længe har det været på tale, at du skulle stoppe?

»Det er klart, at sådan en proces ikke sker hen over natten. Det er sket hen over sommeren. Vagn (Sørensen, TDCs bestyrelsesformand, red.) og jeg har et så tæt og stærkt samarbejde, at vi har kunnet tale helt åbent om det, og vi er helt enige om timingen. Fra den dag, jeg fik dette job, vidste jeg, at det er et job, hvor jeg på et tidspunkt ikke skal være der længere. Derfor har jeg hele tiden haft min egen plan, og det passer så lige nu med faserne i TDCs udvikling og med mit liv, ud over at vi har den rigtige afløser. Jeg glæder mig til at skulle prøve noget nyt, og hvis jeg skal nå at tage en tur mere, skal det være nu,« siger den nu tidligere TDC-topchef.

Enighed om den videre strategi

En udmelding om, at du træder tilbage øjeblikkeligt, vil alle opfatte som dramatisk.

»Når sådan en udmelding kommer, er der ingen ide i, at man holder fast ved rorpinden. Derfor er det meget bedre, at jeg fortsætter i en mere tilbagetrukken og supporterende rolle for Pernille, når hun har brug for det. Pernille er kolossalt dygtig, og hun og jeg er helt afstemt over den videre plan for TDC. Det er fordelen ved, at det er en intern, der tager over. Og derfor er det helt udramatisk. Men det giver Pernille mulighed for at dreje beslutninger, som jeg har truffet eller stået for, 180 grader,« siger Carsten Dilling og understreger, at der ikke ligger uenighed om strategien bag.

TDC har navnlig de seneste år været presset og ramt af kundeflugt.

»Selv om den danske forretning er under kolossalt pres, så har vi lavet mange gode ting, som i et vist omfang kompenserer for det. Regnskabet, som kom i sidste uge, viste godt nok et pres på kedlerne visse steder men også positive højdepunkter,« fremhæver Carsten Dilling.

Carsten Dilling afløste i juli 2012 Henrik Poulsen på topjobbet i TDC, efter at Henrik Poulsen blev topchef i DONG Energy. Han havde da været TDCs førstemand i lidt over 2½ år og afløste selv Jens Alder, som blev skiftet ud efter to år.

Finans-TV: Dilling: En reel gensidig aftale

 

q

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen