Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

DI: Regeringen må sætte 15 mia. kr. af til at få udskiftet antikveret IT

pix-Sophie Løhde
Sophie Løhde, der er minister for offentlig innovation, vil til sommer fremlægge en samlet plan for, hvad der skal ske for at få opdateret eller udskiftet en lang række forældede IT-systemer, som staten stadig bruger, og hvoraf flere udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Arkivfoto: Uffe Weng, Scanpix Foto:

157 statslige IT-systemer er en tikkende bombe, fordi de er forældede og ikke opdateret. Til sommer vil ministeren for offentlig innovation være klar med en plan for, hvad der skal ske. Det får ros af DI, men der skal følge - store - penge med.

Det bliver rigtigt dyrt, men det er også rigtigt nødvendigt, at det offentlige nu endelig tager livtag med alle de forældede IT-systemer, som stadig kører men ikke er blevet opdateret i årevis og derfor udgør en sikkerhedsrisiko, samtidig med at de blokerer for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde ordentligt.

Dansk Industris brancheorganisation for IT og tele, DI Digitals direktør, Adam Lebech, anslår, at der frem til 2025 er behov for, at staten investerer ekstra 15 milliarder kroner i at få bugt med de forældede og indimellem også farlige systemer.

Reaktionen kommer, efter at minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), nu indleder en oprydning og til sommer vil stille med en samlet plan for, hvad der skal ske.

pix-IT-aftale

157 kritiske systemer er forældet eller ikke opdateret

»Af de 428 IT-systemer, der vurderes som kritiske, mangler de 157 at blive opdateret, enten fordi softwaren er forældet, fordi der mangler dokumentation, eller fordi der ikke er foretaget sikkerhedsopdateringer. Det er et stort problem. Men det offentlig er faktisk bedre til at drive IT-projekter, end man ofte hører om. Af 173 igangværende IT-projekter med et budget på over fem millioner kroner er kun ti procent vurderet som højrisiko. Så den offentlige risikostyring og sikre drift er faktisk i top. Man er blevet meget bedre til at følge op, men der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang,« siger Adam Lebech til Berlingske.

Han kalder det »en god strategi«, som Sophie Løhde lægger op til, at sikre sig, hvor der er størst behov for at komme i gang, og hvilke systemer der er vigtigst at udskifte.

»Vi vurderer, at der er behov for, at det offentlige frem til 2025 investerer yderligere 15 milliarder kroner på at modernisere, effektivisere og gøre systemerne mere brugervenlige, både for borgerne og virksomhederne og for de ansatte - for mange af de interne systemer er ofte forudsætningen for, at der træffes hurtige og rigtige afgørelser,« siger Adam Lebech.

dansk industri

De fleste IT-projekter er faktisk succeser

Så det er det rigtige, der satses på, men der er nødt til at følge mange penge - og ikke bare håndører - med?

»Præcis. Men det offentlige er god til risikostyring og er kommet langt. Det arbejde skal man fortsætte, og det er derfor ikke en undskyldning for ikke at komme i gang. Langt de fleste offentlige IT-projekter er succeser,« understreger Adam Lebech.

Løhde i samråd

Men de systemer, der skal skiftes ud hurtigt, er de rigtigt dyre, fordi det er noget »gammelt skrammel«?

»Ja, men det er også rigtigt dyrt at fortsætte med. Prøv bare at se, hvilke besparelser kommunerne og ATP ser ud til at kunne få ved at udskifte de gamle monopolsystemer. Det er en svær opgave, men der er store besparelser ved at gøre det,« siger Adam Lebech.

Folketingets statsrevisorer kritiserede før jul sammen med Rigsrevisionen, at statslige IT-kontrakter for mere end en kvart million kroner hos Skat, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen bare er blevet forlænget og forlænget igen i mere end 25 år uden nogen sinde at have været i udbud.

Staten bruger årligt omkring syv milliarder kroner på IT.

Læs mere: Rregeringens kasseeftersyn på IT-området (PDF)

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen