Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

DI: Offentlig digitalisering skal gavne alle

pix-Borger-virk
Borger.dk og virk.dk er indgangsvejen for henholdsvis privatpersoner og erhvervslivet til det offentlige Danmark - men mange ting kunne blive langt bedre ved at involvere folk mere, mener Dansk Industris brancheorganisation ITEK.

Ikke kun det offentlige men også alle virksomheder og privatpersoner skal have glæde af det offentliges digitalisering de næste fire år, understreger Dansk Industri, som har 32 forslag klar til den store køreplan.

Det skal i endnu højere grad være til gavn for både det offentlige selv, virksomhederne og alle danskere privat, når det offentlige kaster sig ud i stadig større muligheder for digital selvbetjening.

Det mener Dansk Industri, hvis brancheforening for IT og teknologi, ITEK, derfor fremlægger 32 konkrete forslag til den store køreplan, som regeringen om et par måneder begynder at skrive sammen med de 98 kommuner og de fem regioner, og som efter sommerferien bliver den næste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020.

Ikke kun statens bundlinie i fokus

»Det er rigtigt vigtigt, at det fortsat er en ambitiøs strategi, for digitaliseringen er et uundværligt værktøj til at gøre den offentlige sektor mere effektiv, hvilket der er behov for p.g.a. de økonomiske udfordringer. Derfor skal den offentlige digitalisering medvirke til også at effektivisere virksomhederne og ikke kun det offentlige selv. Det er vigtigt, at man ikke kun ser på statens bundlinie men også på borgernes og virksomhedernes - tiltagene skal skabe værdi alle tre steder,« siger Adam Lebech, direktør for ITEK, om det 19 sider store udspil »Fra digital forvaltning til digital forretning«.

Det kommer mandag, hvor Dansk Industri sammen med Digitaliseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner samler 280 deltagere til en stor digitaliseringskonference. Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), som en del af den offentlige digitalisering sorterer under, indleder konferencen.

Han fremhæver, hvordan staten allerede har sparet en milliard kroner på at indføre tvungen digital post, så papirbreve og dyr porto forsvinder.

Tag erhvervslivet mere med på råd

»Vi lægger op til, at erhvervslivet tages mere med på råd, når man udvikler nye tiltag. Virksomhederne har ikke oplevet tilsvarende besparelser, fordi de offentlige IT-løsninger ikke er så brugervenlige. Faktisk finder hver tredje af vore medlemsvirksomheder de offentlige IT-løsninger byrdefulde. Det skal jo være løsninger, der virker. Jeg har hørt desperate historier fra virksomheder, der ikke kunne indberette til Skat og derfor fik først rykkere, så bøder,« forklarer Adam Lebech om baggrunden for ønsket om at være mere med.

ITEK afleverede sammen med 26 af de øvrige største organisationer herhjemme i begyndelsen af marts et fælles idekatalog til digitaliseringsstrategien for at få erhvervslivet tænkt bedre ind. ITEKs forslag bygger videre på fællesforslagene og - med Adam Lebechs ord - »skærper« nogle af dem.

Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen, sagde dengang til Berlingske, at forslagene flugter fint med de tanker, som det offentlige selv gør sig.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen