Berlingske Business
17:42

DF: For tidligt at tvangsåbne fibernet for konkurrenter

pix-Der graves
De mange tusinde kilometer fibernet, som elselskaberne har gravet ned i Danmark, er mestendels lukket for, at andre kan leje sig ind og tilbyde internetforbindelser, TV og telefoni. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Energiselskaberne bør i stedet begynde selv at forberede sig, for deres net vil blive tvangsåbnet senere, siger Dansk Folkepartis IT- og teleordfører forud for forhandlinger om et nyt og bredt teleforlig, som skal sikre, at alle i Danmark har forbindelserne i orden - men måske ikke i 2020, som det hidtil har været planlagt.

Det er for tidligt at tvinge energiselskaberne til at lukke konkurrenter ind på de fibernet, som forsyner mange husstande med internetforbindelse i høj hastighed, TV og telefoni.

Det mener Dansk Folkepartis IT- og teleordfører, Jan Callesen, forud for de politiske forhandlinger om et nyt og bredere, politisk teleforlig, som skal udstikke rammerne for mobil- og bredbåndsdækningen i hele Danmark.

Senest har interesseorganisationerne Dansk Erhverv og IT-Branchen i et fælles udspil til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), som også er teleminister, påpeget, at energiselskabernes fibernet på samme måde som TDCs fastnet- og kabel-TV-net bør åbnes, så konkurrenter kan leje sig ind og dermed skabe bedre konkurrence og lavere priser for kunderne, mod at myndighederne regulerer videresalgsprisen til et for energiselskabet fornuftigt niveau.

Det skal vente lidt - men forbered jer nu

»Folkeligt ville det være godt, for det giver mere konkurrence og måske lavere priser, hvis energiselskaberne skal åbne deres fibernet. Samtidig kan jeg godt forstå, at de har investeret mange penge i det, og jeg kan godt være lidt bange for, at de måske ikke vil investere mere, hvis nettene tvangsåbnes. Så de skal ikke åbnes endnu. Det skal vente lidt,« siger Jan Callesen til Berlingske.

Han fremhæver, at EU arbejder på en fælles lovgivning, hvor nettene skal liberaliseres, altså tvangsåbnes, så der ikke skal bruges mange på at grave ekstra net ned, hvor der allerede findes net.

»Så nettene bliver åbnet på et tidspunkt, vi ved bare ikke hvornår. Og derfor kan energiselskaberne lige så godt frivilligt tage dialogen nu, om der kunne være andre investorer, som vil investere i nettene,« siger Jan Callesen.

pix-Fiberkabler

Vi når det ikke til 2020

På en konference om fremtidens teknologiske Danmark mandag i denne uge sagde Lars Christian Lilleholt for første gang, at regeringens - og tidligere regeringers - mål om, at alle i Danmark, uanset hvor de bor og arbejder, i 2020 skal have adgang til at kunne købe en internetforbindelse på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og mindst 30 megabit ud ad huset, ikke vil kunne nåes.

»Jeg tør ikke love, at alle i 2020 kan få adgang til disse hastigheder, men vi skal have så mange som overhovedet muligt med,« sagde ministeren.

Den melding kommer ikke bag på DFs IT- og teleordfører.

»Det forbandet svære er, at det på landet koster mange penge over store afstande. Derfor er spørgsmålet, hvilke krav jeg skulle stille til min internetforbindelse, hvis jeg boede i Vandkantsdanmark: Er det nødvendigt med en forbindelse på 100/30 megabit? I sommerhusområder driver man jo ikke erhverv, så hvor meget skal man reelt bruge for at være på nettet? Her kunne internetforbindelsen klares med master, ligesom man gør på Bornholm,« siger Jan Callesen.

piratkopiering yo ho ho ho ohoi

Nogle af pengene må retur

Han forventer til gengæld, at teleforliget får has på de problemer, som teleselskaberne oplever, når deres anmodninger om at sætte master og antenner op trækker i langdrag hos kommunerne, eller de slet ikke får tilladelse, fordi nogen mener, at en mast skæmmer. Endelig forlanger mange kommuner ret dyr leje for, at teleselskaberne kan sætte master op.

»Det skal der styr på alt sammen. Det er nødvendigt for at nå ud til den sidste. Jeg er selv iværksætter og ved, at mange iværksættere ikke tør flytte ind til et industriområde med dyr husleje og derfor driver forretning hjemmefra. Det giver jo et samlet Danmark, og derfor skal der forbindelser ud til de sidste. Jeg ved godt, at de sidste fem personer er de dyre - men så må de være dyre. Vi må så finde ud af, hvem der skal betale,« siger Jan Callesen.

Han tror ikke på, at de milliarder, som teleselskaberne betaler for at købe retten til at bruge mobilfrekvenser i Danmark, kan undgå at ryge i statskassen.

»Men det kan godt være, at vi kan hive nogle af dem tilbage igen, måske til forskning og udvikling inden for teleområdet. Det kunne være spændende,« siger Jan Callesen.

Minister klar til at droppe - noget af - indtjeningen

Lars Christian Lilleholt slog mandag fast, at »pengene fra frekvensauktionerne går i statskassen, men dækning er vigtigere end penge i statskassen«. Det åbner for, at staten vil tage mindre for frekvenserne fremover, så tele- og internetselskaberne får flere penge at kunne investere i egentlig udbygning af mobil- og bredbåndsdækningen. Det er også anbefalingen i anbefalingerne til et nyt teleforlig fra Dansk Industris brancheorganisation for IT og tele, DI Digital. DI Digital mener, at et eventuelt overskud skal bruges til »generelle digitaliseringsformål, der gavner efterspørgslen og understøtter dækning i tyndt befolkede områder, kompensation af branchen for løsning af samfundsmæssige opgaver (f.eks. logning) samt dansk forskning og innovation inden for 5G«, det nye superhurtige mobilnet, som ventes sat i gang i 2020.

DFs IT- og teleordfører fremhæver, at de to gange 40 millioner kroner, som er tilbage i den statslige tilskudspulje til områder med særligt dårlige forbindelser, bredbåndspuljen, snart skal drøftes. Her vil politikerne forsøge at målrette kriterierne for, hvem der kan få støtte, yderligere for hjælpe bedst muligt.

Det nuværende teleforlig stammer fra 1999 og er det længst eksisterende, politiske forlig i Danmark. Det bygger på to grundpiller: At al udvikling sker på markedsvilkår og altså uden statsstøtte, og at den sker teknologineutralt, altså uden at man satser specielt på enten fastnet, mobilnet, kabel-TV-net eller fibernet. Det vigtige er, at alle får adgang - ikke hvordan det sker.

Forhandlingerne om et nyt teleforlig begynder reelt lige efter sommerferien, når regeringen fremlægger sit udspil til forhandling.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen