Berlingske Business
17:42

»Det vigtigste fremmedsprog i vor tids digitaliserede verden er programmering«

Billede
Administrerende direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov har store ønsker til politikerne for at fremtidssikre Danmark. (Foto: PR)

Hvis ikke politikerne forholder sig til den nye digitale virkelighed, vores samfund står overfor, vil det få enorme konsekvenser. Sådan lyder meldingen fra Dansk Erhvervs adm. direktør, Jens Klarskov, der bl.a. efterspørger obligatorisk IT- og programmering i folkeskolen.

»Det vigtigste fremmedsprog i vor tids digitaliserede verden er programmering.«

Jens Klarskov sidder bøjet over det elipseformede bord, der udgør den ene langside af hans kontor. Ordene giver genlyd i det højloftede rum.

»Det er nødvendigt, at man fra politisk side gør mere for at styrke vores samfunds digitale parathed. Hvis du tror, at det der med teknologi er kommet for at blive – og det gør de fleste – så er det lidt mærkeligt, at det digitale sprog er fuldstændig fraværende på vores uddannelser,« lyder det fra Jens Klarskov.

Som adm. direktør i Dansk Erhverv præsenterer han torsdag en række konkrete forslag til, hvordan politikerne bør sikre, at virksomheder, lovgivning og samfundet som helhed bliver bedre gearet til at reagere på de forandringer, den digitale udvikling fører med sig.

Passionate about computer science

En opgave, som politikerne på Christiansborg ikke har taget seriøst nok indtil nu ifølge Jens Klarskov.

»Dansk Erhverv mener, at politikerne bør sætte ind flere steder. For det første skal man kigge udannelsessystemet efter og sikre, at det er gearet til den digitale udvikling. Det kan ikke passe, at folk kommer ud af en ungdomsuddannelse, hvor de på intet tidspunkt er blevet præsenteret for praktisk arbejde med programmering og kodning, medmindre de altså selv har puslet med en Lego-robot derhjemme.«

»Programmering skal være en organiseret del af undervisningen i vores folkeskoler. Det er ikke, fordi vi alle skal have en ph.d i datalogi, men hvis du bliver fortrolig med det digitale sprog under din skolegang, så vil du – og virksomhederne - alt andet lige være bedre rustet til fremtiden,« forklarer han.

Derudover fremhæver Jens Klarskov en håndfuld andre tiltag, som han mener, er nødvendige, hvis de danske virksomheder skal kunne begå sig på et globaliseret og yderst konkurrenceudsat marked.

Det drejer sig bl.a. om nødvendigheden i at sænke kapitalafkastbeskatningen, så den matcher vores nærmeste nabolande, ligesom hele den danske lovgivning helt overordnet bør blive ajourført med den digitale udvikling, forklarer Jens Klarskov.

pix-Kabler

Opgør med forældet lovgivning

»Til efteråret, når man alligevel skal kigge på skatten, er politikerne nødt til at overveje, hvorfor danske virksomheder investerer 50 mia. kr. mere i udlandet om året, end udenlandske virksomheder investerer i Danmark. Kapitalafkastbeskatningen i Danmark er 42 pct. I Sverige er den 27 pct. Så kan man spørge sig selv, hvorfor de små, sjove, smarte virksomheder med kringlede navne børsnoteres i Stockholm og ikke i København.«

Sidst men ikke mindst mener Jens Klarskov, at der er brug for, at et opgør med en rigid og forældet dansk lovgivning, der simpelthen er blevet overhalet inden om af den teknologiske udvikling.

Hvis du tror, at det der med teknologi er kommet for at blive – og det gør de fleste – så er det lidt mærkeligt, at det digitale sprog er fuldstændig fraværende på vores uddannelser.

Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv
DEL CITAT

Han nævner bl.a. Uber som et eksempel på en ny forretningsmodel, der på det groveste har udstillet hullerne og den manglende fleksibilitet i landets lovgivning.

»Hos Dansk Erhverv byder vi Uber velkommen, men hvis det skal fungere, så er man også nødt til at sige, at de taxivirksomheder, der er der i dag, også skal have de samme vilkår. Hvis en taxivirksomhed vil vokse og ønsker at satse stort, så skal de i dag søge kommunen om lov. Det er kommunen, der bestemmer om en taxivirksomhed må vokse. Er det moderne og i tråd med udviklingen?« spørger Jens Klarskov retorisk.

Med Jens Klarskovs ord er dansk lovgivning simpelthen ikke gearet til den hastige udvikling, som virksomhederne står overfor i dag.

»En del af lovgivningen gør det simpelthen sværere at være en dansk virksomhed, når udviklingen går så djævelsk hurtigt. Og det skal politikerne tage bestik af,« siger Jens Klarskov.

pix-Gymnasiereform

Altafgørende konsekvenser

Mens en række brancher allerede er blevet rystet af den udvikling, nogle betegner »disruption« og andre »den fjerde industrielle revolution«, står flere nemlig for skud, hvis ikke politikerne tager udviklingen alvorligt. Og konsekvenserne bliver til at tage at føle på, lyder det fra Jens Klarskov.

»For samfundet har den digitale udvikling enorme konsekvenser. Det er ikke kun virksomheder, der bliver »disprupted«. Der vil være samfund – det har vi jo set historisk – som ikke klarer nye tendenser, eller som ikke kan følge med. Derfor er politikerne nødt til at tage det her seriøst,«

Camilla

Og hvad nu hvis politikerne ikke formår at handle på jeres forslag? Hvor står Danmark så om 10-20 år?

»Så står vi på Frilandsmuseet, reduceret til Europas fattige afkrog. Jeg tror, at disruptionsbølgen vil trække en række konstruktive teknologier og forretningsmodeller til Danmark, men problemet er, hvis vores samfund ikke omfavner de her muligheder, byder dem velkomne – og udnytter dem til at udvikle erhvervslivet.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen