Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Derfor skal du droppe de dyre virusprogrammer

Working

De gratis virusprogrammer er lige så gode som de dyre alternativer, viser ny undersøgelse. Sådan lyder rådet også fra IT-sikkerhedsekspert.

Virus, malware og spam.

Internettet er fyldt med en masse programmer, der kun har en ting til opgave - at gøre livet surt for dig selv og din computer.

Derfor kan det være en god idé at beskytte sig mod de ubudne gæster på ens computer, og det gør man bedst ved at bruge et antivirusprogram. Det fortæller Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert hos it-sikkerhedsvirksomheden CSIS.

»Min anbefaling er, at man altid har et antivirusprogram installeret. Så hellere have et gratis program end slet ingenting, og i nogle tilfælde er de gratis versioner bedre end dem, du betaler penge for,« siger han til Ritzau Fokus.

Den seneste test fra den uafhængige testorganisation AV-comparaties viser også, at flere gratis programmer ligger i toppen over dem, der fanger mest virus. Det skriver Computerworld på sin hjemmeside.

Her ligger gratisprogrammerne AVG, Avira og Bitdefender eksempelvis helt i toppen ud af i alt 19 testede programmer.

Peter Kruse peger netop også på disse programmer som rigtig gode alternativer til de programmer, som koster penge.

»De fanger stort set det samme som de programmer, der koster penge, og der er meget lidt forskel på de to forskellige produkter,« siger han.

I den nye test konkluderer AV-comparaties også, at det lige nu går godt for antivirusbranchen. Hele otte ud af de 19 testede programmer fangede alle trusler, der blev sendt mod dem.

Men selv om den nye test viser flotte resultater, så er det ikke alt, programmerne fanger, fortæller Peter Kruse:

»Virusprogrammerne er nødvendige at have, men de er udfordrede. Det er de, fordi de, der gerne vil svindle, er gode til ikke at blive fanget. Derudover er mængden af virus og malware også blevet meget større de senere år,« siger han.

Det er særligt angreb fra hackere, der er rettet mod specifikke lande, som lige nu er det største problem. Her skal folkene bag antivirusprogrammerne lede efter specifikke koder fra land til land, og det er meget svært, fortæller Peter Kruse.

Til gengæld er programmerne gode til at fange de globale vira, som sendes bredt ud til hele verden.

Man kan også selv gøre noget for at undgå de fleste vira, fortæller Peter Kruse - nemlig ved at opretholde det, han kalder for en sund internethygiejne.

Han råder derfor til, at man altid holder sit styresystem og vigtige programmer som Java og Adobe opdateret. Det er blandt andet gennem sidstnævnte, at nogle hackere også prøver at komme ind.

Derudover er der også større risiko for at få virus på computeren ved at besøge pornografiske sider, og sider hvor du kan hente ulovlige film eller programmer uden licens.

Fakta: Top 15 bedste antivirusprogrammer lige nu

1. AVG (gratisprogram)

2. AVIRA (gratisprogram)

3. Bitdefender (gratisprogram)

4. Kaspersky

5. ThreatTrack Vipre

6. Tencent

7. Trend Micro

8. F-Secure

9. ESET

10. Lavasoft

11. Avast (gratisprogram)

12. eScan

13. Fortinet

14. McAfee (gratisprogram)

15. BullGuard

Kilder: AV-comparaties og Computerworld

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen