Berlingske Business
10:51Udenlandske investorer stævner OW Bunkers børsbanker

Derfor kan TDC være en lækkerbisken for en kapitalfond

TDC YouSee.
Foto:

TDC rygtes at være et overtagelsesemne for kapitalfonden Apollo. Men hvad skal en kapitalfond med et bundeffektiviseret TDC på et vanskeligt marked? Kendere af teleindustrien giver deres bud på, hvorfor TDC godt kan være en lækkerbisken for en kapitalfond.

Det er kun fem år, siden en stribe kapitalfonde sidst slap deres tag i teleselskabet TDC, og allerede nu rygtes det danske teleklenodie igen på vej over i hænderne på en eneejer.

Dagbladet Børsen fortæller fredag, at en stor kapitalfond - ifølge kilder tæt på processen den udenlandske kapitalfond Apollo, der tidligere har været lun på TDC - er ved at forberede et køb af TDC med henblik på en afnotering. Fredag formiddag har TDC bekræftet, at selskabet har modtaget købstilbud, men at det har været utilstrækkeligt. Hele formiddagen er aktien steget på rygterne.

Men hvad vil en kapitalfond egentlig med TDC? Det danske teleselskab befinder sig på et af de mest barske telemarkeder i Europa, og virksomheden er på mange måder – ikke mindst qua det tidligere kapitalfondsejerskab – så gennemrationaliseret, at det næppe er den klassiske tilgang med tilsnitning og frasalg, der skal være en ny ejers strategi.

Afnotering vil være en gave

Alligevel kan det give god mening, lyder det fra flere telekendere. Og det handler i virkeligheden om nogle af de muligheder, der vil opstå, hvis de stramme bånd til fondsbørsen klippes af. Argumenterne er en smule forskellige. Men kernen i deres budskab er klar: En afnotering af TDC vil være gefundenes fressen for TDC i situationen netop nu, for det vil skabe rammerne for et selskab, der kan handle mere kontant og langsigtet.

Presset TDC får milliardunderskud i 2015 TDC outsourcer hver 80

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult peger især på, hvordan de senere års dynamikker på telemarkedet har ændret vilkårene.

»Vi har en telebranche, der lige nu ligger i et ilttelt,« som han udtrykker det.

Udfordringen er ifølge John Strand, at branchen har ganske svært ved at tjene penge. Og sandsynligheden for, at det kommer til at ske, blev selvsagt ikke bedret af EU Kommissionens afvisning af fusionen mellem Telia og Telenor på det danske markedet.

»Alle TDCs konkurrenter er så hårdt økonomisk pressede, at det næppe kan ikke blive værre,« siger John Strand.

 

Telmore mobber og afstraffer unge telesælgere fysisk TDC lancer

Netop den situation kan sagtens blive en form for sweet spot for en ny ejer af TDC, der ifølge John Strand står for 95 procent af indtjeningen i branchen.

Veldrevet virksomhed - men mangler investeringsmusklen

En lignende melding om et solidt selskab i stramme bånd kommer fra Sydbanks aktieanalytiker Morten Imsgard. Hans pointe er, at TDC er et yderst veldrevet virksomhed med en relativ stærk indtjening. Til gengæld er balancen knapt så stærk med den høje gældssætning, og det er et problem – især som markedet ser ud lige nu.

»Selskabet er tvunget til at agere ud fra balancen, og det er ikke strategisk optimalt. En kapitalfond vil kunne tænke mere langsigtet,« vurderer Morten Imsgard.

Og det er blevet mere presserende for TDC, at den store gældspost ikke forbliver en klods om benet. Da TDC for knap en måned siden solgte sin svenske forretning, var det reelt den sidste vare på hylden, der kunne skæppe en solid sum penge i kassen. Og dem er rigeligt brug for i disse år, hvor investeringsbehovet vokser massivt.

Risikoen for at blive irrelevant

De klassiske teleselskaberne står over for den udfordring, at de risikerer at blive irrelevante for kunderne. Hvor selskaberne tidligere havde en form for direkte og tæt kontakt med kunden – eksempelvis som leverandør af en tv-pakke – kan alle andre indholdsleverandører bygge services ovenpå de rå data i bl.a. fiberkablerne. Streamingtjenesterne HBO og Netflix er gode eksempler, hvordan andre selskaber tjener penge ved at bruge teleselskabernes infrastruktur.

Kim Haugaard - 201607080032554

»Derfor er der ved at ske et skifte,« siger Morten Imsgaard.

At teleselskaber formår at håndtere store investeringer er ikke nyt. Tidligere handlede det for teleselskaberne om at investere i netværk - og det er stadigvæk vigtigt, påpeger Morten Imsgard, for det er hele fundamentet, og hvis den bagvedliggende infrastruktur ikke virker, kan det virkelig flytte kunder. Men i fremtiden skal teleselskaberne i ligeså høj grad investere i softwareplatforme, der kan samle indhold.

»Og på længere sigt skal de også kunne skabe indhold, så de får kunderne »hegnet ind«,« som han udtrykker det.

 

TDC skal »hegne kunderne ind«

Det bedste eksempel på, hvordan teleselskaberne rykker sig på indholdsfronten, er i England, hvor det tidligere britiske telemonopol British Telecom gennem selskabet BT Sports i 2015 købte en del af rettighederne til Premier League.

Herhjemme konkurreres der også benhårdt om brugernes gunst. Nye tjenester byder sig til. Det er Viaplay fra Viasat bl.a. et godt eksempel på. Og med sådanne udfordringer vokser investeringsbehovet.

tdc

Med sådanne udfordringer kan investeringsbehovet kun kan op, og det bliver vanskeligt i den nuværende jagt på gode resultater kvartal efter kvartal i ægteskaber med fondsbørsen.

Ny ejer vil kunne presse regeringen

En afnotering vil ifølge John Strand også kunne give et mere stålsat TDC, der tør stille myndighederne stolen for døren. Det er en strategisk mulighed, som svær at udnytte nu.

»En ny ejer af TDC kan ved at afnotere selskabet lægge pres på regeringen om at føre fornuftig telepolitik,« siger John Strand.

Det er vanskeligt i dag som børsnoteret selskab, vurderer han, for alt for hårdt pres på regeringen vil i al for voldsom grad udstille koncernens finansielle risici.

»En ny ejer vil kunne kræve, at industrien får ordentlige rammebetingelser og stille et ultimatum: Enten retter I ind, ellers fokuserer vi ene og alene på profitten og ser stort på samfundsansvaret.«

Han påpeger, at teleindustrien i dag investerer 6 milliarder kroner om året i udviklingen af sektoren. Der er altså muligt at lægge en ret effektiv presbold på regeringen, hvis man som ny ejer vil gøre brug af de retoriske muskler.

»Hvis teleindustrien ikke investerer de 6 milliarder kroner om året, så skal der skæres godt og grundigt i hjemmeplejen og SU’en, hvis staten vil løfte den samfundsopgave alene,« siger John Strand.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen