Berlingske Business

Den stille strategiker og serieiværksætter

02BUSMichael-Moesgaard-An#2.jpg
Michael Moesgaard Andersen var medstifter af CBB og har siden købt og solgt en række virksomheder. Foto: Uffe Weng

Michael Moesgaard Andersen foretrækker at bevæge sig under radaren, men elsker livet som serieiværksætter, strategiker og forfatter, mens han rådgiver om strategi, tele og IT.

Der er ingen grund til at holde en sikkerhedsafstand på to meter, når man står over for Michael Moes­gaard Andersen, for selv om han er en succesrig veteran i den danske tele- og IT-verden, slår han ikke som mange kollegaer ud med armene.

»Jeg betragter mig som et 100 procent normalt menneske. Jeg spiller ikke golf og har ikke en helikopter eller en stor båd, som andre mere »fancy« gør sig i. Det er måske noget af svaret,« siger han selv, lidt ubekvem ved selv at være i fokus, hvilket han helst er fri for.

Michael

Spørgsmålet er, hvordan han både får tid til at investere sin optjente formue i nye IT- og teleprojekter gennem sit firma, Andersen Advisory Group, samtidig med at han er en voldsomt flittig forfatter og medforfatter til en lang række af bøger om strategi og forretningsudvikling.

Næste bog, »Strategi!«, kommer på L&R Business og Akademisk Forlag og er igen skrevet sammen med CBS-professor Flemming Poulfelt, for Michael Moesgaard Andersen har stor fornøjelse ved at bygge bro mellem teoretisk viden og praktisk anvendelse. De tidligere bøger er kommet på engelsk og er bl.a. oversat til russisk, koreansk og kinesisk.

»Gør vi nok for den kreative klasse i Danmark? Gør vi nok for at tiltrække den kreative klasse til København, og har vi godt nok fat i at udvikle de virksomheder, som har succesfuldt fodfæste – eller bliver de bare solgt til udlandet?« spørger han selv retorisk.

Michael Moesgaard Andersen var medstifter af mobilselskabet CBB, som Telenor købte for 130 millioner kroner i 2004.

Siden har han investeret i – og igen solgt en række virksomheder, men har i dag ejerskaber i otte selskaber, heriblandt softwareselskabet Configit, som nu leder efter partnere til en stor, international satsning. Kundebagagen består af bl.a. Lego, Vestas og Jaguar Landrover.

Da han i 1987 forlod Finansministeriet, etablerede han sig som konsulent og bistod bl.a. 48 lande med at introducere GSM-konkurrence, også i Danmark, hvor Sonofon (siden Telenor) fik mobiltilladelse.

»Da firmaet blev solgt i 2000, spurgte jeg nogle rådgivere, hvordan pengene bedst blev forrentet. Deres svar var at gå ind og udvikle selskaber og skabe den værdiforbedring, som giver fortjenesten. Det kræver lidt is i maven, men det lykkedes med CBB, og så er det kørt videre derfra,« siger Michael Moesgaard Andersen.

pix-Michael Moesgaard

Han har arbejdet og rådgivet kloden over. Samtidig investerer han forsigtigt: »Nogle IT-entreprenører har tjent en masse penge på en transaktion, men så sat dem til på andre. Jeg har kørt med mindre transaktioner, men stille og roligt bygget op som tålmodig investor. Jeg kan bedst lide at holde mig lidt under radaren,« siger Michael Moesgaard Andersen.

Han medgiver, at »jeg arbejder altid – og kan lide det«, men sørger altid for at prioritere familien. Derudover elsker han at se fodbold på Brøndby Stadion, dyrker motion ved at gå lange ture og løbe maraton (nu mest halvmaraton), for »det giver en udrenselseseffekt, hvis man gør det rigtigt«, og »hvis man bare kan løbe, kan man sagtens nå en maraton«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen