Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Den digitale revolution går hen over hovedet på de fleste danske virksomheder

Internet Information Programming Technology Concept
»Der er en reel risiko for, at dansk erhvervsliv knækker over i de store virksomheder, der er godt med, når det gælder digitalisering, og de små og mellemstore virksomheder, hvor det for mange kan være en stærk udfordring. Det bekræfter flere af vores undersøgelser også,« siger Adam Lebech, branchedirektør for DI Digital.

En overraskende stor andel af danske virksomheder kender ikke til nye digitale teknologier som kunstig intelligens og Internet of Things eller finder dem ikke relevante for deres virksomhed. Det bekymrer eksperter, der frygter, at dansk erhvervsliv knækker over på midten.

Dansk erhvervsliv er i fare for at knække over i to grupper: De virksom­heder, der rider med på den digitale revolution, og dem, der står tilbage og undlader at gribe mulighederne.

Det viser en rundspørge fra revisions- og konsulenthuset PriceWaterhouseCooper, PwC, blandt 600 virksomheder.

»Der er en reel risiko for, at dansk erhvervsliv knækker over i de store virksomheder, der er godt med, når det gælder digitalisering, og de små og mellemstore virksomheder, hvor det for mange kan være en stærk udfordring. Det bekræfter flere af vores undersøgelser også,« siger Adam Lebech, branchedirektør for DI Digital.

cyborg woman manipulatihg hologram display

Ingen forbliver upåvirket

Direktør og markedsleder i PwC Lars Baun­gaard mener, at det er forventeligt, at de små virksomheder lader de store gå foran, når det gælder den digitale og teknologiske udvikling. Men der vil næppe være nogen virksomhed, der kan forvente at forblive upåvirket af den digitale revolution.

»Der ligger derfor en meget vigtig opgave i også at få de mindste virksomheder med i det digitale kapløb, så dansk erhvervsliv ikke knækker over på midten, når vi taler om digital omstilling,« siger Lars Baungaard med direkte adresse til den nye regering, der trods en udskudt 2025-plan både har nedsat et Digitalt Vækstpanel med Danfoss’ topchef Niels B. Christiansen i spidsen og er i gang med at etablere Disruptionrådet, som dog især ser på konsekvenserne af ny teknologi for arbejdsmarkedet.

Ifølge PwCs analyse mangler danske virksomheder langt hen ad vejen viden om mange af de nye digitale teknologier, og især de mindre virksomheder er meget tilbageholdende med at investere i ny teknologi over de næste tre til fem år.

21 pct. af de adspurgte virksomheder har f.eks. aldrig hørt om kunstig intelligens, mens 35 pct. aldrig har hørt om begrebet Internet of Things. Blandt dem, der har hørt om de to teknologier, efterlyser godt en fjerdedel mere viden om teknologiernes relevans for deres virksomhed, mens 48 pct. ikke ­mener, at kunstig intelligens har relevans for deres virksomhed, og 63 pct. ikke mener, at Internet of Things kan bruges i deres virksomhed.

»Det er stærkt bekymrende, at 35 pct. for eksempel aldrig har hørt om Internet of Things. Det er bestemt ikke relevant for alle, men ­arbejder man med fysisk produktion, og det gør mange danske virksomheder, så har det helt klart relevans,« siger Adam Lebech fra DI Digital.

Ifølge PwC er det især de mindste virksomheder, der mangler viden om de nye teknologier.

Samme billede går igen, når det gælder fremtidige investeringer i ny teknologi. Hele 40 pct. af de mindste virksomheder regner slet ikke med at investere i nye teknologier eller digitalisering i de kommende år, mens det blot gælder for én pct. af de største virksomheder og syv pct. af de mellemstore virksomheder.

Digitalisering ikke et mål i sig selv

Lars Baungaard fra PwC understreger, at digitale investeringer ikke må blive et mål i sig selv.

»Men man kommer ikke udenom, at den hastige digitale udvikling påvirker hele vores samfund og ikke mindst erhvervslivet. Det er derfor opsigtsvækkende at hele 40 pct. af de mindste virksomheder ikke forventer at investere i ny teknologi eller digitalisering i løbet af de næste tre år,« siger Lars Baungaard.

»Konsekvensen kan blive, at de små virksomheder får svært ved at følge med de større virksomheders digitale udvikling, f.eks. som underleverandører,« tilføjer han.

Undersøgelsen viser dog også, at der er nye teknologier, som virksomhederne har fokus på. Det gælder især robotteknologi, men også big data og kognitive teknologier. Og da kunstig intelligens indgår i både robotter, analysen af big data og udviklingen af kognitive teknologier, og Internet of Things og indsamlingen af big data hænger sammen, er håbet ­måske ikke helt ude for dansk erhvervsliv.

45 pct. af de adspurgte virksomheder ­mener, at robotteknologi vil udvikle sig til at være mest revolutionerende for dansk erhvervsliv.

Samtidig planlægger rigtigt mange virksomheder at investere i big data. Det gælder 51 pct. af de store virksomheder og 42 pct. af de mellemstore virksomheder. Endelig planlægger 31 pct. af de store og 18 pct. af de mellemstore virksomheder at investere i kognitive teknologier.

15BUSClaus-Kenberg-bred-133.jpg

Generelt planlægger under ti pct. af de mindste virksomheder at investere i ovennævnte teknologier.

Maner til forsigtighed

Hos Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, maner Per Diget, formand for IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg, til en smule besindighed.

»De analyser, jeg har set, siger det samme: De mindre virksomheder er afventende og ­tøvende overfor at tage de nye teknologier i brug, mens de store har set nytten af dem. Jeg frygter ikke, at erhvervslivet er ved at knække over. Der vil altid være små virksomheder, der klarer sig og tilpasser sig som underleverandører. På sigt vil de små og mellemstore virksomheder også gå ind og overveje at investere i nye teknologier,« siger Per Diget.

Billede

Han er en smule skeptisk over for de tal, der f.eks. viser, at 35 pct. af de adspurgte virksomheder, aldrig har hørt om Internet of Things, og at 26 pct. ikke kender til kunstig intelligens.

»Hvis man nu forklarer, at kunstig intelligens og Internet of Things er noget, vi alle ­allerede i dag støder på i hverdagen, og hvordan de forskellige teknologier er indbyrdes forbundet, kan det være, at svarene blev ­anderledes. Det viser, hvor stort et behov der er for begrebsafklaring og information om de nye teknologier,« siger Per Diget.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen