Berlingske Business

Datatilsyn trækker Facebook i retten

pix-Facebook x 2
Det belgiske datatilsyn slæber Facebook i retten for grove overtrædelser af den europæiske og belgiske databeskyttelseslov. Arkivfoto: Karen Bleier, AFP/Scanpix Foto:

De belgiske myndigheder har fået nok af det sociale netværks krænkelser af privatlivets fred og slæber nu for første gang det børsnoterede selskab for en domstol.

Det belgiske datatilsyn trækker nu den amerikanske internetgigant Facebook i retten for ulovlig overvågning af både Facebook-brugere og almindelige internetbrugere.

»Facebooks opførsel er uacceptabel. Selv folk, der direkte har angivet, at de ikke ønsker at blive sporet, spores alligevel,« siger Willem Debeuckelaere, præsident for det belgiske datatilsyn, CBPL, til det belgiske dagblad De Morgen.

Det er første gang nogen sinde, at et nationalt datatilsyn i Europa sagsøger Facebook for at overtræde reglerne for privatlivets fred. Baggrunden er en større undersøgelse, som belgierne offentliggjorde i marts. Her blev det børsnoterede, amerikanske selskab, der driver verdens største sociale netværk, ristet. Rapporten viste, at Facebook sporer brugernes ageren på nettet, også på andre netsteder end Facebooks eget, og at Facebook gør det som standard, indtil folk måtte vælge det fra.

Facebook afviser

Datatilsynet kræver, at Facebook følger de europæiske og belgiske regler for beskyttelsen af privatlivets fred, således at man selv skal vælge funktionen til - ikke omvendt.

Også folk, der slet ikke har en Facebook-konto, bliver overvåget, hvilket ifølge det belgiske datatilsyn strider mod EUs databeskyttelsesregler.

Facebook afviser, at der er noget om snakken, og vil ifølge den amerikanske finansavis Wall Street Journal udelukkende stå til regnskab over for det irske datatilsyn, da Facebook - ligesom en række andre internationale selskaber - har europæisk hovedsæde i Irland, hvor selskabsskatten er lavere end i resten af EU.

Stramninger ryster giganterne

Datatilsynene i fire andre europæiske lande - Frankrig, Holland, Tyskland og Spanien - har fat i kraven på Facebook, Google med flere om forhold, der krænker folks privatliv. Tilsammen har det store fokus på privatliv sendt rystelser gennem hovedkvarterne for de altovervejende amerikanske teknologigiganter, hvoraf manges forretningsmodel bygger på, at de kan samle så detaljerede oplysninger sammen om folk, at de med ekstrem nøjagtighed kan målrette annoncer til den enkelte.

Det franske datatilsyn, CNIL, gav 12. juni internetgiganten Google 15 dage til at fjerne links til sider med forældede eller irrelevante oplysninger i sine søgeresultater. Ellers vil det føre til sanktioner mod Google. Google mener kun, at kravene gælder Google-siden i det enkelte land, f.eks. Google.fr, mens EUs datamyndigheder betragter EU-Domstolens afgørelse fra foråret 2014 som gældende for hele Europa.

CNIL kan dog kun idømme Google en bøde på op til 150.000 euro, hvilket næppe vil kunne ses i Googles regnskab.

I en meget omtalt anden retssag har den østrigske jurastuderende Max Schrems trukket Facebook i retten og bragt sagen helt op til EU-Domstolen, som er EUs øverste, juridiske myndighed. Max Schrems har klaget til det irske datatilsyn over, at Facebook ulovligt har udleveret hans data til amerikanske myndigheder. Facebooks europæiske hovedkontor ligger i Irland, hvorfor det er det irske datatilsyn, som skal holde styr på datasikkerheden. Men en irsk domstol har henvist den principielle sag til EU-Domstolen, som nu behandler sagen.

De 28 EU-lande er netop i færd med at stramme databeskyttelsen og gøre den ens i hele EU. Det vil blandt andet medføre betragtelige bøder, hvis man overtræder reglerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen