Berlingske Business
09:19Svenskere forsinker købet af Nets - tilbudsperiode forlænges

Datatilsyn kræver stramninger af USA-aftale

pix-Max Schrems
Det var den østrigske jurastuderende Max Schrems' klage over, at Facebook overførte hans personlige data til USA, der førte til, at EU-Domstolen i oktober grundskød den 15 år gamle dataudvekslingsaftale mellem EU og USA. Forslaget til en ny aftale får nu også barske ord med på vejen af de europæiske datatilsyn. Arkivfoto: Christian Bruna, AFP/Scanpix Foto:

Den nye aftale, som skal sikre europæiske data, hvis de overføres til USA, er ikke god nok og skal strammes op, siger de 28 EU-landes datatilsyn.

De europæiske datatilsyn vender tommelfingeren nedad over for den dataudvekslingsaftale, som EU og USA med pisken over nakken forhandlede på plads, og kræver opstramninger.

Det har de 28 EU-landes datatilsyn meddelt efter at have brugt halvanden måned på at granske aftalen, som er altafgørende for, at især amerikanske giganter som Facebook, Google, Apple, Microsoft og Amazon kan få lov til at overføre europæiske data og data om europæere til servere, der fysisk er placeret i USA. USA betragtes nemlig ikke som et datasikkert land, og derfor må europæiske data ikke bare gå ud af Europa. Det gælder også f.eks. deling af oplysninger om ansatte, kreditkortdata, rejsedata, e-handelsoplysninger.

Ikke nok beskyttelse mod masseovervågning

Datatilsynene har onsdag krævet, at EU-Kommissionen og USA får ændret og klargjort adskillige områder i den nye såkaldte »Privacy Shield«-aftale, som skulle afløse den 15 år gamle »Safe Harbour«-aftale, som EU-Domstolen som EUs højeste, juridiske myndighed i oktober gravlagde, fordi den ikke sikrede tilstrækkelig beskyttelse af europæerne og deres data.

Datatilsynene gav derefter EU og USA frem til udgangen af januar til at forhandle en ny og bedre aftale på plads. Det lykkedes i 24. time, og siden har datatilsynene gransket aftalens mange detaljer, som de altså ikke er tilfredse med.

Datatilsynene siger, at de fortsat er bekymret for muligheden for »massiv og ufiltreret« masseindsamling af europæeres data hos de amerikanske myndigheder, sådan som den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden gennem offentliggørelsen af tophemmelige papirer siden juni 2013 har vist finder sted gennem især den skandaleramte efterretningstjeneste NSA. Datatilsynene kræver også yderligere garantier for, at den ombudsmand, som USA har lovet at udpege til at behandle klager over misbrug fra europæere, faktisk får magt, som han har agt, og altså rent faktisk kan sætte en stopper for noget, som strider imod lovgivningen.

»Transatlantisk kaos«

Den amerikanske advokat Phil Lee fra advokatfirmaet Fieldfisher beskriver over for britiske BBC datatilsynenes udmelding således:

»Deres holdning i dag kan i virkeligheden summeres op i to ord: transatlantisk kaos,« siger han.

Direktøren for det franske datatilsyn, Isabelle Falque-Pierrotin, som samtidig er formand for de 28 datatilsyn, roste dog de fremskridt, der er sket mellem de to aftaler i forhold til at beskytte data bedre.

Datatilsynene kan ikke blokere for aftalen. Den er en såkaldt tilstrækkelighedsvurdering af et land, og det er op til EU-Kommissionen at afgøre, hvornår noget er tilstrækkeligt. Kommissionen kan derfor godt gå videre med »Privacy Shield«-aftalen og godkende den, men det vil ifølge iagttagere være usandsynligt, at det sker, når datatilsynene melder så klart ud, som de har gjort.

Altafgørende med klare regler

Den transatlantiske handel med digitale tjenester er opgjort til 260 milliarder dollars, og derfor er klare regler for, hvornår data kan og må overføres til servere i USA, altafgørende for ikke blot store teknologigiganter men også europæiske virksomheder med amerikanske filialer, europæiske virksomheder, der bruger f.eks. personalesystemer og medicinske systemer, som lagrer data i USA og mange flere.

Også Europaparlamentet skal se på aftalen og tage stilling til den. Parlamentet har tidligere været meget kritisk over for at sende og aflevere data til USA, hvorfor datatilsynenes udmelding næppe vil formilde tonen. Desuden skal EU-landene selv godkende aftalen.

4.000 virksomheder brugte den sønderskudte aftale

Omkring 4.000 virksomheder havde meldt sig til den gamle »Safe Harbour«-aftale - et skema på nettet hos det amerikanske handelsministerium, hvor man på tro og love erklærede, at man ville passe på europæiske data i USA på samme måde, som hvis de samme data havde ligget i Europa. Der var dog ingen kontrol med, om det faktisk skete, og Snowdens dokumenter har vist, hvordan efterretningstjenesterne nærmest havde snabelen direkte nede i giganternes datacentre.

Både borgerrettighedsgrupper og forbrugerbeskyttelsesorganisationer har opfordret til at sige nej til »Privacy Shield«-aftalen, fordi den ikke løser de grundlæggende huller i den måde, som USA håndterer privatlivets fred på. Virksomheder har omvendt bedt om, at aftalen bliver hurtigt godkendt, så de kan arbejde videre.

Virksomheder kan stadig overføre data til USA, hvis de benytter sig af kontrakter, som fastsætter databeskyttelse mellem grupper, såkaldte standardkontraktparagraffer og bindende virksomhedsregler. Det er imidlertid langt mere besværligt end blot at tilslutte sig generelle regler.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen