Berlingske Business

Dataknusning skal redde verden – og der skal trykkes på knappen nu

17BUSbill-McDermott.jpg
SAPs topchef, Bill McDermotts mission er ikke kun at få verden til at køre bedre, men også at forbedre folks liv. »Selvfølgelig bliver SAP en succeshistorie, men det er i verdens tjeneste,« siger SAP-topchefen uden at kny.« Foto: Thomas Lekfeldt

Topchefen for verdens største erhvervssoftwarefirma, tyske SAP, tror på store fremskridt i verdensøkonomien og forbedring af folks liv ved at analysere enorme datamængder i lyntempo. Men det er på høje tid at komme i gang. Berlingske Business mødte Bill McDermott i København, inden han tog videre til møde i det franske præsidentpalæ i Paris.

Han er en mand med en mission: Verden skal køre bedre, og folks liv skal forbedres. Metoden har han også: Mennesker, udstyr og virksomheder skal kobles sammen i ét stort netværk. Det vil forbedre den globale økonomi og skabe nye job, samtidig med at det kan løse masser af store problemer fra arbejdsløshed til bedre sundhed.

Bill McDermott er amerikaner og topchef i den tyske softwaregigant SAP, som er verdens største softwareleverandør til erhvervslivet, har 75.000 medarbejdere verden over og har en markedsværdi på 87 milliarder dollar. Indtil for lidt over et år siden delte han topposten med danskeren Jim Hagemann Snabe i et enestående makkerskab, som vendte den tyske kolos og gjorde den til en af de hurtigstarbejdende softwarevirksom­heder i verden.

Jim Hagemann Snabe sidder i dag i SAPs bestyrelse, mens Bill McDermott sidder alene i spidsen. Det er energien tydeligvis ikke blevet mindre af, når han igen og igen slår fast, hvordan gigantisk dataknusning hele tiden kan gøres enklere og billigere – og så skal det frem for alt fungere i realtid, her og nu, når man har brug for det præcise øjebliksbillede.

»Lad os komme i gang!«

»Nu er tiden inde til, at virksomheder, mennesker og ledere er modige. Nu kan vi køre virksomhederne i realtid. Alle taler om en plads i globaliseringen, men hvis vi ikke digitaliserer, hvordan kan vi så drage fuld nytte af globaliseringen? Netværk er nøglen til fremtiden. Leonardo da Vinci havde ret i, at den ultimative forfinelse er enkelhed. Hvis jeg kunne forbinde alt og køre alt på ét system på én database, der bearbejder informationerne 1.800 gange hurtigere, fjerner fire lag i min virksomhed og tidobler outputtet, samtidig med at alt kører enklere, sikrere og til en lavere pris, hvorfor skulle jeg ikke ønske det? Lad os komme i gang!« siger den 53-årige SAP-topchef til Berlingske.

pix-Bill McDermott

Og han lægger ikke fingrene imellem, hvad angår det store mål:

»Vi forsøger at hjælpe verden til at køre bedre og forbedre folks liv,« siger Bill McDermott.

Teknologien er strategien

I 2010 lykkedes det SAP at skabe »en database på steroider«» som Jim Hagemann Snabe tidligere har omtalt HANA-platformen (»High-Performance Analytic Appliance«.) Den kan bearbejde og analysere data i hidtil usete hastigheder og dermed give et her-og-nu-overblik over, alt hvad der foregår i en virksomhed. Transaktioner, salg, køb, ustrukturerede informationer fra kundestyringssystemerne, tekst i film eller dokumenter og fra sociale medier – alt kan fyldes på, og de nødvendige øjebliksbilleder kan trækkes ud. Og det sker som nettjeneste, såkaldt »cloud computing«.

I februar 2015 omlagde SAP, hvis nærmeste konkurrenter er Oracle og Salesforce, så sin klassiske virksomhedsstyrings- eller ERP-software til at virke på HANA-databasen under navnet S4/HANA. SAPs medstifter og bestyrelsesformand, tyske Hasso Plattner, gjorde det klart, at satsningen er stor: »Hvis de ikke virker, er vi døde. Totalt døde,« sagde han.

Når alle forventer at kunne gøre mere men billigere, vil det presse jeres indtjening, så I skal have endnu flere kunder om bord.

»Præcis. Da hele forbrugerbølgen virkelig ramte virksomhederne i 2010, og datamængden begyndte at fordobles hver 12. måned, og cloud blev mere udbredt, havde SAP meget få cloudbrugere. I seneste kvartal havde vi 70 millioner – flere end noget andet selskab. Men når det stigende tidevand hæver én båd, løfter det alle både, og det er godt, for så kan alle drage nytte af det,« siger Bill McDermott.

pix-IBM

Han ser digitaliseringen som »den væsentligste katalysator for at løfte bruttonationalproduktet i den globale økonomi væsentligt.«

»Teknologi understøtter ikke længere strategien i en virksomhed. Teknologien er strategien. Og ethvert selskab er i softwarebranchen, uanset om man anerkender det eller ej. Software er katalysatoren for strategien,« siger han.

Personlig medicin er mulig

Dataknusningen har mange facetter.

»Tænk, hvis medicin kunne tilpasses ens personlige DNA og sundhedspleje, altså præcis ens egen krop og DNA. Hvor meget sundere kunne man så ikke blive? I dag er kun 30 procent af den pleje, som sker for at bekæmpe alvorlige sygdomme som kræft, effektiv – og har mange bieffekter, fordi den ikke er gjort personlig. Med HANA kan man analysere massevis af data i hidtil usete hastigheder. Derfor kan vi løse problemet med perosnlig medicin i det 21. århundrede og ikke kun få verden til at køre bedre men også forbedre folks liv. Selvfølgelig bliver SAP en succeshistorie, men det er i verdens tjeneste,« siger SAP-topchefen uden at kny.

Derfor skal IT-beslutningerne igen op på topchefniveau, og de små og mellemstore virksomheder skal frem for alt se at komme med og udnytte de data, som de allerede har liggende.

»98 procent af de oplysninger, der findes, bliver lige nu ikke analyseret. Der findes intet mere innovativt marked i verden end det nordiske – med innovation, ingeniørkunst, videnskab og matematik. Intet marked i verden er mere SAP-loyalt. Vi skal have en masse små og mellemstore virksomheder med, som ikke hidtil har været det, fordi det ikke var enkelt, billigt og let nok. Med cloud skal man ikke investere stort i hardware, udlærte folk og massiv infrastruktur. Det ændrer hele spillet. Og man kan begynde straks. Folk ved bare ikke, hvor langt SAP er kommet siden 2010 i at være cloudvirksomheden. 80 procent af SAPs nye forretning kommer fra områder, hvor vi ikke var for fem år siden,« siger Bill McDermott.

Endnu mere sulten nu

I har også købt rigtigt meget op...

»Ja, vi har købt stærkt op inden for cloud og altid købt spiller nummer ét i enhver kategori og integreret det fuldt ud med resten af SAP. Og så har vi koblet det sammen med forretningsnetværk som den sidste afpudsning på den perfekte virksomhed. Folk har nok ikke forstået, hvor stort dette vil blive. Når alt kører i realtid, kan man langt lettere rekruttere det rette personale, lægge de rette rejseplaner, styre indkøb og underholdning. Med internet og realtidshandel ændrer alt sig hvert sekund,« siger SAP-topchefen.

GERMANY-EARNINGS-COMPUTERS-SOFTWARE-COMPANY-SAP

Derfor skal alle virksomheder gribe mulighederne og komme i gang – frem for alt med at være dér på de teknologiske platforme, hvor forbrugerne og kunderne er, og på de måder som de ønsker at agere med ens virksomhed på.

»SAP er blevet et lettere selskab at gøre forretning med – men vi bliver aldrig færdige med at gøre tingene lettere. De bedste ledere er ydmyge og sultne. Jeg har altid holdt mig ydmyg, fordi jeg kom fra ydmyge kår, og har altid forsøgt at forblive lige så sulten, som jeg var dengang – og efter alle disse år er jeg mere sulten i dag, end jeg var, da jeg som 16-årig stod i min delikatesseforretning,« siger Bill McDermott. Han udgav i efteråret en bog om sine visioner. »Winners Dream« er titlen – for man skal blive ved med at drømme:

»Drømmen er en illusion. Man fanger den aldrig helt. Men jeg bekymrer mig aldrig. For når man ønsker at vinde og kun ønsker at vinde, handler det altid om at nå til et punkt og anerkende, at rejsen hele tiden er gevinsten. Man fanger aldrig drømmen. Hver gang flytter den sig lidt længere hen ad vejen til den næste mulighed, den næste drøm. Det er det smukke ved vindere: De bliver ved med at drømme.«

18BUSKevin-Plank.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen