Berlingske Business

Data slettes med en håndholdt boks

På den nylige messe Netværk, Telecom og Internet, NTI 2002, i Bella Center blev to håndholdte apparater præsenteret,

begge af IT-huset BCP Hardware i Hillerød.


Det ene er til at rense harddiske helt og aldeles for data, det andet er en

såkaldt pc-tablet til brug for medarbejdere i marken.



I stedet for hammer

En virksomheds fortrolige data kan udgøre

en sikkerhedsrisiko, når der udskiftes pc''''er.


Man har måske nok formatteret harddisken i de enkelte maskiner, og

dermed er diskens data formelt blevet slettet, men reelt er de ikke.


Det er en smal sag at rekonstruere diskens indhold for

den, der har de rette værktøjer til genoplivning.


Det véd mange firmaer, og det får en del af dem til

at gribe til dramatisk datadestruktion, nemlig at smadre harddisken med en hammer.


Sådan en behandling af en velfungerende

harddisk er rent spild af fysiske ressourcer og unødvendig, for der findes værktøjer til at skrubbe disken ren

- helt ren - for data.


Mange af dem er software-baserede, men løsningen fra det nordsjællandske IT-hus er hardware,

og det er ikke en hammer.


Den hedder Logicube, den er udviklet af et amerikansk firma af samme navn, og den overholder det amerikanske

forsvars standard for krav til data-sletning.


Nogle af de software-baserede løsninger er licensbaserede, dvs. at man køber

en pakke til et givet antal sletninger, men med Logicube anskaffet én gang for alle kan man datarense alle de harddiske man

orker.



Forskellige udgaver

Hardware-delen af Logicube fås i forskellige udgaver, ud over håndholdte også

som stationære installationer.


Basis-modellen, den håndholdte Logicube Solitaire, kan desuden bruges til komplet

eller delvis harddisk-kopiering med overførsel af op til 975 MB pr. minut.


Både master- og kopi-harddisk analyseres

automatisk for fejl, før kopieringen startes.


Den software-del, der bruges til datasletning, Solitaire Omni Diagnose, kan

også bruges til at finde defekte disksektioner og redde data fra defekte harddiske.


Andre Logicube-produkter er en turbo-udgave

af Logicube Solitaire, der kan overføre data med hastigheder på op til 1,6 gigabyte i minuttet, og en større Logicube

OmniSCSI, der kan klone fra en IDE- eller SCSI-disk til fire SCSI-diske på én gang og den omvendte vej - fra en SCSI-disk

til en IDE-disk med hastigheder på op til 1,2 gigabyte i minuttet.


Udstyret kan tilsluttes direkte til en harddisk eller

forbindes via pc''''ens parallelport.


Tablet er den engelske betegnelse for en lille tavle eller en skriveblok, og det er netop,

hvad skeye.pad (udtales skaipad) er en digital variant af. Den er for dem, der finder en bærbar pc for stor og en lomme-computer for

lille, og den er blevet vel modtaget.


På den gigantiske IT-messe CeBIT i Hannover fik den messens Oscar i kategorien Kommunikation

og Internet. Det er en Windows- og Linux-kompatibel pc-tablet, der kan kobles trådløst på internet og intranet

med forbindelse over ISDN, GSM eller analog telefon.


Man kan vælge mellem to grundudgaver, en med indbygget GSM-telefon

som standard, og den anden forberedt til Bluetooth kommunikationsteknologien. Begge modeller er i sig selv multiværktøjer,

og de åbner for et bredt spektrum af anvendelser med plug-in moduler og muligheder for installation af både ekstra standardsoftware

og speciel, individuelt udviklet software.


Blandt udbygningsmulighederne er indsætning af GPRS-forbindelse, stregkodelæser,

webkamera og et GPS-modul, der sammen med installation af vejviser-software, f.eks. Microsofts Autoroute Express, gør apparatet

til en bilnavigator med stor og let aflæselig farveskærm.


Udstyr til montering i bilen kan leveres ekstra.


Med

disse egenskaber og muligheder henvender skeye.pad sig til alle organisationer med medarbejdere, der f.eks. skal kunne hente og lægge besked

i databaser, men ikke sidder fast ved et arbejdsbord.



Som et A5-ark

Apparatets processor arbejder med en hastighed på

206 MHz og med et beskedent strømforbrug.


Det vejer godt 900 gram og har et areal, der er en smule større end

et A5-ark (et halvt A4-ark). Dets 8,2 tommer farveskærm er berøringsfølsomt og tjener som tastatur.


Tastaturet

kan fjernes fra skærmen, eller det kan formindskes, hvorefter det betjenes med en pind. En af dets fordele er, at intet skal

åbnes eller foldes ud, og således er der ingen hængslede forbindelser, som kan gå i stykker.


Skeye.pad

er udviklet af et datterselskab i den tyske Höft & Wessel-koncern, der producerer udstyr til datafangst, elektronisk betaling,

billetsystemer, DECT- og GSM-kommunikation og parkeringssystemer samt telematik til navigation og flådestyring.


Blandt

Höft & Wessels kunder er de tyske statsbaner, Lufthansa, Aldi og norske færge- og busselskaber.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen