Berlingske Business

Danskernes dagligdag - det er ægte digitalisering

pix-Udestue
Selv de mange danskere, som egentlig regnes for IT-kyndige, kan fare vild i de selvbetjeningsløsninger, som det offentlige laver på Internet, fordi man glemmer at tage udgangspunkt i hverdagens behov - f.eks. at få den nye udestue på plads, viser ny forskning. Arkivfoto: Dea Lindegaard, Scanpix Foto:

Det er det nære og hverdagen, der betyder noget for danskerne - ikke forkromerede systemer og slagord om en nem hverdag, hvis man bliver digital borger. Faktisk handler det mere om at få den udestue, som man glæder sig til, viser ny Ph.D.-afhandling.

Det offentlige glemmer, at det er helt almindelige danskere, der bare skal have klaret en selvbetjeningsopgave, når der bliver udviklet nye digitale løsninger - og derfor bliver de ikke brugt ... hvis vi overhovedet finder dem.

Det viser forskning, som Sara Marinus Jensen forleden fik sin Ph.D.-afhandling godkendt på, da hun forsvarede den på Københavns Universitets informationsvidenskabelige akademi.

»Det handler for folk om en ny udestue eller om at være en god mor - og det kan sagtens være, at man slet ikke er klar over, at man er i kontakt med det offentlige, når man bruger selvbetjeningen. Folk tænker i hverdagen ikke på at være gode, digitale borgere, og det har man slet ikke bevidsthed om i det offentlige. Her tænker man alt for meget i IT-løsninger, der tager udgangspunkt i den offentlige sektor selv og i problemer, som den offentlige sektor skal have løst,« siger Sara Marinus Jensen til Berlingske.

Fulgte seks familier med IT-kompetencer i orden

Hun fulgte seks familier ved at besøge dem i deres hjem spredt ud i hele landet og være sammen med dem for at finde ud af, hvad digitalisering er for dem, og hvilken betydning det har. Frem for alt så hun på hverdagspraksis og ikke så meget på, hvordan de f.eks. brugte den offentlige borgerportal Borger.dk. Indimellem vidste folk end ikke, at de nu faktisk var i kontakt med det offentlige på nettet.

»De var udvalgt efter, at de skulle have de IT-kompetencer, som man forventer, at folk har. Der er altid fokus på dem, der ikke kan bruge IT. Her skulle fokus for en gangs skyld være på dem, der har IT-kundskaberne i orden og dermed burde være blandt de 80 procent, som kunne bidrage til, at det offentlige mål om digitalisering skal lykkes og komme i mål,« forklarer Sara Marinus Jensen.

Gennem mange år har staten, kommunerne og regionerne i fællesskab lagt firårige strategier for, hvordan det offentlige Danmark kan digitaliseres, så man slipper væk fra papirblanketter og -bunker og sikrer, at man i langt højere grad kan betjene sig selv som dansker hos det offentlige via Internet. Målet er her at få 80 procent af befolkningen med. Senest blev det 1. november 2014 lovpligtigt at skulle have en digital postkasse, så det offentlige kan aflevere beskeder og breve elektronisk og dermed spare papir. Det skal spare omkring to milliarder kroner om året.

Ikke digitale på »den rigtige« måde

Den næste firårsplan ventes klar lige efter sommerferien op til, at kommuner og regioner skal gøre deres budgetter for 2016 klar.

Sara Marinus Jensens forskning stammer fra foråret 2012 og dermed, inden en række ting siden blev indført ved lov. Men hun, der selv tidligere har arbejdet i Økonomistyrelsen under Finansministeriet og dermed kender tankegangen indefra, mener fortsat, at der er brug for at tænke anderledes.

»Selvfølgelig kan man ikke tage hensyn til alle detaljerede behov, som den enkelte har, men man kunne godt i højere grad forsøge at tænke flere praktiske ting ind - simpelt hen ved at have et andet udgangspunkt, som mere er hverdagsopgaver à la 'Hvordan får jeg tømt min skraldespand?' Det ville være ret givtigt i stedet for at gruppere folk efter, om de er IT-fortrolige, IT-fremmede eller lignende. Det offentlige skulle måske dreje sig væk fra den 80/20-kategorisering på IT, for de, der allerede har de nødvendige IT-kompetencer, er ikke nødvendigvis digitale på den måde, som det offentlige ønsker,« mener hun.

Tænk digitalisering med borgerne

Så folk er i virkeligheden komplet ligeglade med, hvem der har hvilke selvbetjeningsmuligheder, bare de kan finde de rigtige, bare de virker, og bare man kan gøre sit ærinde færdigt?

»Ja, bare man få sin udestue. Derfor bør det offentlige lave studier og få nogen til at beskrive, hvordan folk reagerer, og ikke bare kategorisere danskerne som enten IT-svage eller IT-stærke men beskrive, at Hanne gør sådan og sådan, mens Torben gør det på denne måde. Disse rollemodeller skal plantes inde i hovedet på de folk, der sidder og udvikler selvbetjeningsløsninger,« siger Sara Marinus Jensen.

Hvad burde efter din mening helt overordnet gennemsyre den næste offentlige digitaliseringsstrategi?

»I stedet for at tænke digitalisering af borgerne bør man tænke digitalisering med borgerne. Danskerne skal ikke bare inddrages til at teste systemet, når det er lavet, men allerede, inden man går i gang, så man har dem som udgangspunkt,« siger Sara Marinus Jensen.

Hendes 240 sider store afhandling hedder »IT-labyrinter, udestuer og dis/abilities - en undersøgelse af relationen mellem digitalisering og borgere med udgangspunkt i den offentlige sektors digitaliseringsstrategi«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen