Berlingske Business
17:42

Danskerne vil betale mere for bedre fladskærme

pix-OLED
LG har indtil nu sat sig på markedet for OLED-TV, men nu kommer de andre producenter med. Det er nemlig nemmere at sælge de dyrere TV, fordi folk kan se en tydelig forskel på skærmkvaliteten, siger Henrik Kyhl, nordisk direktør for TP Vision (øverst til højre), der står for Philips-TV, som også selv udvider på fronten. Fotos: TP Vision og Alex Wong, Getty Images/Scanpix

Salget af de dyrere, glasklare OLED-TV ventes at blive fire gang større i år, fordi det er nemt at se, at skærmen er bedre. De store fladskærme vinder frem.

Danskerne elsker store - og flotte - fladskærmsfjernsyn. 55 og 65 tommer store skærme topper, og salget af de dyrere OLED-TV med glasklare skærme og skarpere farver ventes i år at blive fire gange så stort.

Det viser tal fra analysefirmaet GfK og TP-Vision, der står bag Philips-fjernsynene, som er det tredjebedst sælgende TV-mærke i Danmark efter Samsung og LG.

»Markedet for 55- og 65-tommerskærme vokser som det eneste, mens resten falder, og blandt disse skærme er OLED-TV de mest solgte. Når der ikke sælges så mange skærme, er det en god udvikling for TV-producenterne, at man kan få en god pris for de fjernsyn, vi sælger. Faktisk sælger vi jo en oplevelse, og jo større skærmen er, jo større er oplevelsen - og jo villigere er folk også til at bruge nogle få tusinde kroner ekstra,« siger Henrik Kyhl, nordisk direktør for TP Vision.

Forskellen er tydelig - og det sælger

TP Vision anslår, at salget af OLED-TV vil vokse fra omkring 5.700 i 2016 til næsten 21.000 styk i år, altså en firdobling. 13 procent af alle 55-tommer-TV og 16 procent af alle 65-tommer-TV vil være OLED-TV, hvis skærmteknologi også kendes fra nyere mobiltelefoner.

»Med OLED-TV kan forbrugerne tydeligt se forskellen ude i butikken og derhjemme og forstår derfor, at her får de noget andet,« mener Henrik Kyhl.

Uanset om det, der vises på TV-skærmen, er i standardbilledkvalitet, i HD-kvalitet, fuld-HD eller den nye ultra-HD, som har fire gange flere billedpunkter på skærmen i forhold til fuld-HD, vil farverne og kontrasterne stå skarpere og bedre på et OLED-TV.

Det er sydkoreanske LG Electronics, der sidder på OLED-TV-markedet, fordi LG som den eneste har satset stort på OLED, som LG også selv producerer. Flere af de øvrige TV-producenter er nu også steget med på vognen. Philips har en enkelt model på markedet men kommer med endnu et i 55 tommer til juli.

pix-Bravia OLED

Ultra-HD breder sig

Der blev sidste år solgt i alt omkring 600.000 TV-skærme herhjemme. To af tre solgte fladskærmsfjernsyn i Danmark er nu med ultra-HD-billedkvalitet (UHD, af nogle producenter kaldet 4K). UHD giver bedst mening på større skærme, hvilket afspejles i salgstallene. Salget af 65-tommer-TV er således på et år steget med 65 procent.

»Mange skifter et ældre TV med en tyk ramme ud med de nye modeller, som nærmest ikke har nogen ramme. Derfor fylder selve TVet ikke meget mere end tidligere, men billedfeltet bliver større - og udvalget bliver stadig større,« siger Henrik Kyhl.

Tilsammen udgjorde salget af 55- og 65-tommer-TV ved udgangen af marts næsten halvdelen af omsætningen på TV i Danmark, selv om de målt på styksalget kun står for omkring 27 procent af det samlede TV-salg.

»Det ligger under niveauet i Norden, hvor især Norge er motoren, men vi forventer, at det vil vokse endnu mere i Danmark. Danskerne ønsker større og større skærme, så jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle kunne nå samme niveau som i resten af Norden, som ligger utroligt højt i forhold til Europa,« siger TP Visions nordiske direktør.

439385911

Prisfald på mindre skærme er stoppet

De mindre skærmstørrelser på 32 og 40 tommer sælges der nu også stadig flere af, selv om priserne ikke længere falder så meget som tidligere.

»Faktisk har vi oplevet en lille prisstigning - eller ikke set det prisfald, som var forventet. Det skyldes, at panelerne (den teknologiske »motor« i fjernsynene, red.) er blevet dyrere, både på grund af naturkatastrofer, som har ramt produktionen i Asien, og en stigning i antallet af konkurser. Det er i 32-40-tommersegmentet, at de største prisstigninger er sket, mens der stadig er stor priskrig på de større skærme - til glæde for forbrugerne,« siger Henrik Kyhl.

Han har gode forventninger til, at flere TV-købere vil gå efter Philip-mærket.

»Philips-TV er nu nummer tre i Danmark. Det er ikke vores ambitionsniveau. Vi forventer at kunne kravle et trin op ad stigen,« fastslår den nordiske direktør.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen