Berlingske Business
08:33Nordea sænker konkurrents kursmål

Danskerne er vilde med dyre »ørebøffer«

pix-Lyd 2
Sony sender sammen med sine nye Xperia XZ1-telefoner nye trådløse hovedtelefoner samt ørepropper både med og uden ledning på markedet i farver, som passer til de to XZ1-telefoners. Foto: Thomas Breinstrup

Dyre »ørebøffer« - og helst de trådløse af slagsen - bliver et stadig mere almindeligt syn i Danmark, hvor interessen for lyd i ordentlig kvalitet vokser sammen med villigheden til at betale for den.

BERLIN: Danskerne skruer op for lydkvaliteten og vil godt bruge lidt ekstra på et par trådløse ørepropper og ordentlige højttalere - både til musikken og til fjernsynet.

Salget af hovedtelefoner, ørepropper og højttalere i Danmark ser ud til at ville sætte rekord i år. Frem til udgangen af juli var der solgt udstyr for 26 millioner kroner, hvor det for hele 2016 var 40 millioner kroner. 363.000 hovedtelefoner og ørepropper er langet over disken på syv måneder mod 631.000 hele sidste år. Tilsvarende er der allerede i årets første syv måneder solgt for 17 millioner kroner højttalere mod for 22 millioner i hele 2016. Det svarer til 135.000 mod 217.000 hele sidste år.

Vi betaler altså gerne en højere pris for at få bedre lyd og flere praktiske funktioner.

Flere tusinde kroner er i orden

»Forbrugerne har ingen problemer med at betale 2.000-3.000 kroner for et par hovedtelefoner, hvis det er dem, de vil have,« konstaterer Christian Pagmert, der er markedsanalytiker hos GfK, som indsamler data om det faktiske salg af elektronik i danske butikker.

Det er et billede som producenterne selv bekræfter, og derfor fylder netop lyd - hovedtelefoner, højttalere og lydbarer til fladskærms-TV - rigtigt meget på Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin i disse dage.

»Der er en enorm vækst i især hovedtelefoner med Bluetooth-tilkobling, men en stor del af salget ligger i den billige ende til under 50 dollars. Der er dog stadig nogen, der gerne vil købe de dyrere ting til 2.000-3.000 kroner, og især sportsmarkedet vokser meget kraftigt. Samtidig havde folk i gamle dage én hovedtelefon, nu har de flere: en til streaming, en til at have med på farten, en til at dyrke sport og måske en i bilen,« forklarer Erling Madsen, pressechef for Philips.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Lyd 1
Sortimentet af hovedtelefoner og højttalere vokser stort i øjeblikket, fordi interessen for bedre lyd har fået fat. Philips er en af de producenter, som satser bredt og hele tiden fornyer og forfiner produkterne - både de trådløse og dem med ledning. Foto: Thomas Breinstrup

Både egentlige hovedtelefoner (»on ear«, som dækker hele øret) og ørepropper (»in ear«, fordi de stikkes ind i øregangen) er i vækst, men det er det trådløse, der vægter nu.

»Det handler både om komfort og om, at de ikke må veje noget. Det er en udfordring for udviklingsfolkene i alle selskaber,« siger Erling Madsen.

pix-Bland selv

Støjreduktion til flere - og på flere måder

Den japanske elektronikgigant Sony er netop rykket op som Europas største inden for netop salget af hovedtelefoner - både målt på styksalg og omsætning. Samtidig med lanceringen af den nye toptelefon, Xperia XZ1 og lillebroderen XZ1 Compact, har Sony nye hovedtelefoner og ørepropper klar i flere matchende farver og i både trådløs udgave og med ledning. Samtidig arbejdes der med støjreduktion i udvidet forstand.

Lyden skal nemlig ikke blot lukkes effektivt ude.

»Hovedtelefonerne kan selv indstille lydniveauer til forskellige miljøer, så man stadig kan høre omgivelserne, når man cykler, mens man om bord på et fly lukker al støj ude. Hovedtelefonerne opdager selv, hvilken indstilling de skal bruge, ud fra, hvordan man agerer,« forklarer Lene Aagaard, som er nordisk kommunikationschef i Sony.

Danske B&O Play, som er Bang & Olufsens eget selskab for hovedtelefoner og højttalere, sælger nu for næsten lige så mange penge som den klassiske B&O-forretning med lydanlæg og TV-apparater. B&O Play lancerede i Berlin i denne uge sine nye, trådløse ørepropper. Med en pris på 2.300 kroner er de i den dyre ende af det marked, som iPhone-producenten Apple har drevet i gang, da sidste års iPhone 7 kom uden det traditionelle hovedtelefonstik, hvorefter al tilkobling var nødt til at ske trådløst. Libor Matus, som er B&O Plays globale produktchef, kalder Beoplay E8-ørepropperne for flagskibet i samlingen.

pix-Elektroniksalg

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Lyd 4
B&Os datterselskab, B&O Play, har i Berlin netop lanceret sine trådløse ørepropper, E8, for at kunne ride med på bølgen af interesse for bedre lyd og uden ledning. Foto: Thomas Breinstrup

Snart kan det hele kobles let sammen

Libratone, som også er dansk og producerer hovedtelefoner og højttalere, oplever også en voksende interesse for god lyd.

»Salget i Skandinavien går rigtigt godt - og bedst i Danmark. I en del år har der været en ret kraftig vækst i salget af Bluetooth-højttalere, hvor der efterhånden er en milliard udbydere. Den nye vækst ser derimod ud til at komme fra højttalere, som er koblet på det trådløse net derhjemme, og hvor man bedre kan styre kvaliteten af lyden. Trådløst tilkoblet udstyr er det, der vokser,« siger Uffe Kjems Hansen, der er global produktdirektør hos Libratone.

Han mener, at især Sonos med sine trådløse lydsystemer har lagt grunden til det hele.

»Sonos har gjort et fantastisk arbejde og klaret det godt. Men Sonos' systemer er lukkede, og nu er tiden nok ved at indhente dem. Når Apple kommer med sin trådløse Airplay 2-teknologi, som blandt andet gør det muligt at kunne styre sammenkoblede højttalere i flere rum, altså »multiroom«, og også Google og andre arbejder på området, vil der blive skabt en overligger, så man fremover kan koble forskellige mærker sammen. Tilgængeligheden bliver altså meget større, og det hele bliver simplere, hvilket vi ser som en fordel. Derfor forventer vi især i 2018 at se en endnu stejlere vækst,« forklarer Uffe Kjems Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Lyd 3
Den danske højttaler- og hovedtelefonfabrikant Libratone oplever et markant stigende salg i Danmark, hvor det især er højttaleren Zipp Mini, hvor det farvede omslag kan lynes af og skiftes med et andet, som sælger. Foto: Thomas Breinstrup

Også bedre lyd til fladskærmen trækker

Endnu viser Libratones undersøgelser, at kun 10-15 procent faktisk streamer musik, hvorfor Libratone ser et meget stort potentiale for at få nye kunder.

»B&O Play ligger prismæssigt 20-30 procent fra os, så det ser vi ikke som et problem,« tilføjer han.

Libratone har endnu ikke trådløse ørepropper i sortimentet, der tæller trådløse hovedtelefoner og ørepropper med ledning. Det er de trådløse hovedtelefoner til omkring 1.800 kroner og den mindre, trådløse Zipp Mini-højttaler til godt 2.500 kroner, der er salgshittene i Danmark.

Ifølge analyseinstituttet GfKs tal for salget i Danmark udgør ørepropper med ledning 28 procent af salget af hovedtelefoner i Danmark, hvor hovedtelefoner med ledning udgør 23 procent af salget målt på antallet i januar-juli 2017. Men salget af trådløse Bluetooth-hovedtelefoner er gået kraftigt frem siden sidste år og udgør nu 15 procent af markedet målt på antal men hele 42 procent af den samlede omsætning.

Også salget af lydbarer - en vandretliggende højttalerkasse - placeret under fladskærmsfjernsynene skyder i vejret. TV-apparaterne får nemlig bedre og bedre billedkvalitet, samtidig med at de vokser i størrelse, men samtidig bliver de så tynde, at det er vanskeligt at bygge ordentlige højttalere ind i dem.

Derfor vælger mange at investere i en lydbar. 54 procent af de 47.000 højttalere, som danskerne frem til og med juli har købt, er lydbarer, og de udgør 56 procent af alle de penge, som vi lægger for højttalere - indtil nu 16 millioner kroner. Sidste år blev der solgt 88.000 højttalere i Danmark, hvoraf lydbarer udgjorde de 52 procent.

 

Berlingske dækker Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen