Berlingske Business

Danskere siger OK til aflytning

Danskere siger OK til aflytning - 1
53 procent af danskerne siger OK til at blive aflyttet af PET, hvis det sker for at bekæmpe terrorister. Foto: Colourbox

Over halvdelen af danskerne vil give Politiets Efterretningstjeneste lov til at aflytte deres telefoner og læse deres post uden dommerkendelse. Eksperter advarer.

Et flertal af danskerne finder det i orden, at politiet aflytter deres telefonsamtaler og læser deres elektroniske post, selv om der ikke foreligger en dommerkendelse, når det sker som led i kampen mod terrorister.

Det viser en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

53 procent er villige til at se stort på, at Politiets Efterretningstjeneste skal have lov af en domstol til at aflytte telefoner og læse med i indbakken. Hele 69,3 procent af Dansk Folkepartis vælgere og 66,5 procent af Venstres er parat til at give PET frit spil, viser målingen. Det bekymrer eksperterne.

»Målingen viser, at danskerne har tillid til det danske politi. Det er velbegrundet. Set på verdensplan har vi virkelig et politi, som man kan have tillid til. Fejlslutning er, at vi kan blive ved med at have sådan et politikorps, hvis der ikke er domstolskontrol, for selv inden for det bedste politikorps er der brodne kar, som misbruger magten,« siger professor i strafferet ved Handelshøjskolen i København, Vagn Greve, til avisen.

Danmark overvåges

I Danmark er al brug af fastnet- og mobiltelefoni samt af Internet og elektronisk post siden 15. september 2007 blevet registreret og skal kunne udleveres - mod at kunne fremvise en dommerkendelse - til Politiets Efterretningstjeneste inden for en time.

Loven er imidlertid fuld af huller, da f.eks. bibliotekers netopkoblinger er undtaget, ligesom boligforeninger med under 100 boliger heller ikke skal logge datatrafikken.

Ingen teleselskaber vil fortælle, om PET overhovedet har bedt om indsigt med henvisning til terrorlogningsbekendtgørelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen