Berlingske Business

Danskere får fjernet 4.200 netsider hos Google

pix-Google-søgning
Google blev i 2014 pålagt at fjerne sider fra sine søgeresultater, hvis de rummer irrelevante eller forældede oplysninger om europæere. Arkivfoto: Dado Ruvic, Reuters/Scanpix Foto:

Lidt under halvdelen af de sider, som dansker ønsker slettet, forsvinder fra Googles søgeresultater.

4.249 netadresser er blevet fjernet fra internetgiganten Googles søgemaskine efter krav fra danskere og kan dermed ikke længere søges frem på denne måde.

Det oplyser Google selv i sin halvårlige rapport efter den banebrydende »Retten til at blive glemt«-dom fra EU-Domstolen i foråret 2014, hvor internetgiganten fik besked på, at europæere har ret til at få fjernet henvisninger i Googles søgeresultater til netsider, som rummer forældede eller irrelevante oplysninger om dem selv.

Siden maj 2014 har Google modtaget i alt 3.460 ankodninger fra danskere, som ønsker 11.552 specifikke netadresser fjernet fra Googles søgemaskine. Heraf har Google imødekommet de 4.249 netadresser eller 43,8 procent, som nu ikke længere dukker op, når man søger. Siderne findes dog stadig på nettet, men man er nødt til at bruge andre søgemaskiner for at finde frem til dem. 5.441 netadresser har Google afvist at fjerne.

Fjernes kun i Europa

I juli opgjorde Google at have slettet omkring 4.000 danske netsider fra sine resultater.

EU-Domstolen greb ind, fordi omkring 90 procent af alle netsøgninger i Europa sker gennem Google, men afgørelsen gælder i princippet alle søgemaskiner. Domstolen håndhæver dermed »retten til at blive glemt«, som EU ønsker udbredt som del af de kommende, fælles EU-regler om privatlivets fred og databeskyttelse.

Google fjerner kun siderne fra søgeresultaterne på sine europæiske Google-sider. De kan fortsat findes fra Google-søgesider uden for Europa.

Google oplyser ikke land for land, hvilke netadresser der fjernes. I alt er der nu fjernet 441.032 netadresser, svarende til 42 procent af de 1.234.092 netadresser, som er ønsket væk. Top 10-listen over sider, som nu er fjernet, handler om sider på Facebook.com (10.220 styk), Profileengine.com (7.986), groups.google.com (6.764), youtube.com (5.364), badoo.com (4.428), plus.google.com (4.134), annuaire.118712.fr (3.930), twitter.com (3.879), wherevent.com (3.465) og 192.com (3.083).

Læs mere: Googles rapport kan ses her

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen