Berlingske Business

Dansker bag ny søgemaskine fra Facebook

pix-zuckerberg
Her ses topchefen Mark Zuckerberg tirsdag, da han præsenterede Facebooks nyeste tiltag. Foto:

Facebook lancerede tirsdag en søgemaskine, der skal stjæle brugere fra Google. Lederen af teamet bag er danske Lars Eilstrup Rasmussen.

Tirsdag lancerede Facebook sin helt egen søgemaskine, som skal trække dig væk fra Google og beholde dig på det store sociale site.

Den nye funktion hedder Facebook Graph Search, og bag søgemaskinen står danske Lars Eilstrup Rasmussen, som var med til at grundlægge Google Maps, inden han startede i Facebook i 2010. Det skriver Searchengineland.com ifølge Version2.dk.

Nu er danskeren så kommet op med en Facebook-søgemaskine, der hjælper dig med blandt andet at finde restauranter, cykelværksteder og museer, som dine venner synes godt om.

Facebook Graph Search undersøger også, hvilke af dine venner og bekendte som bor i dit område, hvis du altså har angivet din adresse på Facebook.

På den måde vil du på en Facebook-søgning få et overblik over, hvem af dine venner der bare er helt tosset med den lokale sushi-restaurant og så give anbefalinger til dig.

Den helt store forskel fra Google er, at du i en typisk Google-søgning primært søger på websider, lyder det fra folkene bag Facebook.

I stedet vil søgemaskinen på det blå, sociale site giver en mere personlig søgning, hvor venner og deres anbefalinger, likes og tjek ind-steder er i fokus.

På den måde fungerer den nye søgefunktion som endnu et lag i en efterhånden stor Facebook-lagkage, forklarede Lars Eilstrup Rasmussen på pressemødet tirsdag.

»Brugerne har allerede deres egne timelines og nyhedsoversigt, så de kan lave statusopdateringer og følge med i, hvad der sker omkring dem. Nu kan hver enkelt bruger så også søge på, hvad de synes godt om,« forklarede Lars Eilstrup Rasmussen.

Som noget nyt kan du også i mere detaljeret grad end tidligere søge på billeder, du er tagget på, eller billeder, du synes godt om.

Folkene fra Facebook understreger dog, at dine personlige indstillinger for anonymitet vil bliver holdt ved lige, så din profil ikke lige pludselig vil indgå i 20 ukendte personers søgninger på din favorit-restaurant.

Lige nu er den nye Facebook Search Graph en begrænset beta-udgave, så den endelig udrulning til samtlige Facebook-brugere ligger endnu ikke fast.

Deltag i debatten på Version2.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen