Berlingske Business

Danske IT-folk skal lære at tænke stort

pix-København
De nordiske lande er rigtigt langt fremme teknologisk, men det glemmer IT-virksomheder ofte. De skal tænke større og bredere, lyder det fra en, der vil investere stort i Norden. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Vi glemmer, hvor gode muligheder vi har, fordi vi er så langt fremme teknologisk i Norden, siger manden, der har 7,5 milliarder kroner i baglommen til at købe IT-virksomheder op i Danmark og nabolandene.

»Tænk stort, og tænk uden for Norden. Vi har nogle fantastiske konkurrencefordele.«

Sådan lød budskabet til vældet af små og mellemstore danske IT-virksomheder fra Torben Frigaard Rasmussen, tidligere topchef i softwareselskabet E-conomic og i dag manden med 7,5 milliarder kroner i lommen, som han gennem den britiske kapitalfond HG Capital skal lægge i IT-virksomheder i netop Norden.

Alle fordelene

»Vi har en høj bredbåndsudbredelse her, en rimeligt god mobildækning og stor villighed til at bruge nettet til både virksomhed-til-virksomhed og virksomhed-til-forbruger. Derudover kan vi glæde os over, at den offentlige sektor er så digital med Skat, NemID m.m. Det driver små virksomheder til at automatisere processer og papirgange. Endelig har vi en høj uddannelsesgrad og er rigtigt gode til design, også ud over møbler og bygninger,« slog han fast, da han torsdag eftermiddag holdt peptalk på årsmødet i brancheforeningen IT-Branchen, Danmarks største brancheforening for IT- og televirksomheder med cirka 320 medlemmer, i Christian IVs gamle børsbygning midt i København.

I hans tid i E-conomic fra 2008 til 2013 voksede virksomheden fra 20 til 120 mand.

»Det er rigtigt spændende at skulle spotte virksomheder i og uden for Norden, som vi kan investere i,« slog han fast.

Superiværksætter: Læg fokus på de bittesmå kim

En af dem, der har skabt en verdensvirksomhed fra bunden, er David Helgason, gennem 12 år administrerende direktør for Unity Technologies, som han sammen med to venner skabte i 2004, og som i dag har 550 ansatte, der leverer den software, som kæmpe spilproducenter og massevis af små spilentusiaster bruger til at programmere spil til PCer, mobiltelefoner, spillekonsoller og meget mere.

»Danmark har fordele: livskvalitet, ro og fred - og det er rigtigt godt med ro omkring sig, når der skal designes. Iværksætterklimaet er blevet bedre nu end dengang,« konstaterede han.

Efter seks år i San Francisco er han netop flyttet tilbage til Danmark, hvor Unity har 100 ansatte på sit udviklingskontor i København.

»Håbet er, at vi kan være med til at skabe infrastruktur i Danmark og hjælpe vækstvirksomheder til at komme videre. Vi skal lægge fokus på de bittesmå kim. De ender nemlig med at blive de store ting. Derfor er jeg superglad for, at der kommer kapital ind i Danmark, og vi er meget stolte af at være en del af det danske økosystem,« sagde David Helgason.

Fem tendenser at holde øje med

Torben Frigaard Rasmussen udpegede fem tendenser, som han forventer, at også danske IT-virksomheder bør interessere sig særligt for i den kommende tid.

»Deleøkonomi tror jeg rigtigt meget på,« sagde han og nævnte et mindre dansk firma, som udlejer både, og som HG Capital taler med.

Tingenes Internet, hvor stadig mere udstyr kobles på netforbindelsen og kan levere kommunikation og data, er et andet område.

»Hidtil har det været sjovt, smart og spændende. Nu bliver det relevant for os alle og intelligent,« sagde Torben Frigaard Rasmussen.

Bedre og lettere betaling kommer også ind på checklisten.

»Om vi lige i år får løst det bøvl, vi har med at sende og bogføre en faktura og få penge den anden vej, kan man overveje. Det er ikke et spørgsmål om Mobile Pay på speed men om at få meget mere smidige løsninger,« sagde han.

End ikke toppen af isbjerget er kommet op

Software leveret som tjeneste over netforbindelsen (i fagjargon »software as a service«) har også en stor fremtid.

»Jeg tror slet ikke, at vi har set bare toppen af isbjerget her! Og endelig er der store muligheder for beskæftigelse inden for sikkerhed: Hvordan kan vi beskytte vore data og samtidig sikre, at medarbejderne kan arbejde forskellige steder fra og med deres eget udstyr?« lød spådommen.

Til gengæld er der tre ting, som ikke længere bør fremhæves som noget særligt:

»Mobilitet, responsive hjemmesider (som indretter sig efter, hvilken skærm man ser dem på, red.) og sociale medier - det er bare noget, som skal være tænkt ind. Det er bare et must. Og så er det i øvrigt afgørende for, at vi kan tiltrække og fastholde unge mennesker,« sagde Torben Frigaard Rasmussen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen