Berlingske Business
13:15Danske Bank: »Aktierne er som en sukkermad«

Dansk vin-app buldrer frem: Vil være verdens største

Vin
Heini Zachariassen fik i 2009 idéen til vin-appen Vivino. Selv har han scannet over 5.000 forskellige flasker vin og lagt dem ind i Vivinos database. Foto:

Vinappen Vivino har så meget fart på succesen, at stifteren venter overskud på driften allerede i slutningen af 2016, et år tidligere end ventet. Det ultimative mål er at skabe verdens største markedsplads for vin.

Vivino er lige flyttet ind i nye lokaler i et baghus på Njalsgade på Amager i Startup Village, som området lige uden for Københavns volde kaldes.

Vivino er vokset ud af de tidligere lokaler rundt om hjørnet, og det er ikke kun i Danmark, at Vivino vokser. Flytningen afspejler den internationale vækst, som Vivino lige har taget hul på. I år indtager Vivino ti nye markeder med slagtilbud på vin til sine brugere. Og langsigtet er målet at skabe verdens største markedsplads for vin.

vivino

»Vi vil gerne være de første i verden til at knække den her nød. At man hvor som helst på kloden kan købe en hvilken som helst flaske vin gennem vores app. Vi skal have en skala, som ingen nogensinde har haft før,« siger Heini Zachariassen. ’

Model, der virker

De store ambitioner er næret af Vivinos forløbige erfaringer og resultater. Vivino, der i januar fik tilført 170 mio. kroner, begyndte som en app til smartphones, hvor man scanner etiketten på en vinflaske og kan læse andres anmeldelser. Siden udviklede Vivino sig til verdens største vinfællesskab. Og siden sidste sommer har man på fire markeder, blandt andet i Danmark og USA, kunnet købe vin via appen.

Brugerne tilbydes slagtilbud på vin, og det er den model, der nu er ved at blive rullet ud på de ti nye markeder. Og salget går strygende. Så godt, at den 43-årige Vivino-stifter venter at nå breakeven et år før tid.

»Det går virkelig godt. Vi vokser ekstremt meget i omsætning, fordi vi allerede har brugerne i systemet. Det, vi gør, er jo, at vi sælger noget til de brugere, vi allerede har. Vi har så meget tiltro til vores kommercielle model, at vi allerede i slutningen af året forventer at nå breakeven. Vi er meget privilegerede, og det viser bare, at vi har fundet en model, der virker,« siger Heini Zachariasssen.

Muligvis vil Vivino gå ind på endnu et par store vinmarkeder i 2017, men foreløbig er der rigeligt med vækstpotentiale på de 14 markeder, som Vivino vil være til stede på ved årets udgang.

»I virkeligheden kan vi få utrolig meget vækst bare på de 14 markeder. Vi kan smide flere penge i markedsføring og få flere brugere i de lande og få en masse vækst. Vi ved eksempelvis, at hvis vi køber en bruger i USA, så får vi pengene tilbage inden for et år i form af den omsætning, som brugeren genererer,« siger Heini Zachariassen.

Nytoft

Han vil ikke ud med tal for hverken Vivinos omsætning eller indtjening, men han vil gerne fortælle, at der bliver solgt »i hvert fald 10.000 flasker vin om dagen« via Vivino, som aldrig selv ser en flaske vin. Alt det praktiske og fysiske står forskellige logistikfirmaer for.

Ny vækstmotor

Modellen med at konvertere brugere til kunder via gode slagtilbud på vin er i virkeligheden blot at plukke nogle lavthængende frugter på vejen hen til det potentielt virkelig store marked, som Heini Zachariassen ser for sig.

»Fra et eksekveringssynspunkt er der en grund til, at vi begynder med promotions (slagtilbud, red.). Det er meget lettere at eksekvere på end det andet,« siger Heini Zachariassen.

13BUSHeini-Zachariassen-200.jpg

Det andet er, at visionen om, at Vivino skal være the world’ largest wine market place.

»Vi vil gerne have, at i princippet alle vine i verden bliver tilgængelige via Vivino. Men det tager lang tid at bygge op, for vi skal have tusindvis af partnere og udbydere knyttet til platformen bag appen, for at det kan lade sig gøre. Men vi kører allerede test af platformen, og vi tror, at når vi kommer ud over det her år, så bliver det en del af vores vækstmotor,« siger Heini Zachariassen.

vivino

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen