Berlingske Business

Dansk opdagelse kan få fremtidens elektronik til at skrumpe

pix-Chips
Al indmaden i computere og mobiltelefoner begrænses i størrelse af, at de ikke generer alle naboerne. Derfor kan opdagelsen af det mest strømisolerende molekyle til dato få afgørende betydning på, hvor småt og kraftigt fremtidens elektroniske udstyr kan blive. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Verdens mest strømisolerende molekyle er fundet, og dermed vil computere og telefoner kunne få endnu flere kræfter på mindre plads.

Danske forskere har fundet det mest strømisolerende molekyle nogen sinde. Det kan blive en nøglebrik til at gøre endnu kraftigere computere og telefoner mindre fremover.

Det er forskere fra Nano-Science Center og Kemisk Institut på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som har fundet molekylet med de eftertragtede egenskaber. De beskriver deres opdagelse i det nye nummer af det videnskabelige, amerikanske tidsskrift Nature.

Rykker ikke ind i udstyret i morgen

»Vi har fundet et ekstremt strømisolerende molekyle, som ikke blot er det mest isolerende nogen sinde undersøgt. Det er så isolerende, at et tomrum af samme størrelse vil være mere strømledende end den funktionelle del af molekylet,« siger lektor Gemma C. Solomon, som er med i forskergruppen.

Computere og mobiltelefoner bliver kraftigere og kraftigere, fordi de skal håndtere stadig flere og tungere datamængder. Det kræver, at den elektroniske indmad konstant presses ned i størrelse for at have plads til alle delene. Men de elektroniske komponenter - som transistorer -, der sidder inde bag skærmen, bliver begrænset i størrelsen af, hvor små de strømisolerende komponenter kan laves, så man undgår, at de brænder sammen, når der skal arbejdes igennem.

Der vil gå en rum tid, før opdagelsen af det strømisolerede molekyle vil blive brugt i praksis til at bygge mindre og kraftigere udstyr.

»Vores resultat demonstrerer, at grænsen for størrelsen af isolerende materialer kan brydes. Det store perspektiv er, at vi har fundet en strategi for, hvordan strømisolerende komponenter muligvis kan laves endnu mindre, end det i dag er muligt,« konstaterer Gemma C. Solomon.

Samarbejde med USA og Kina

Molekyler er mikroskopiske byggesten, som har en størrelse på omkring en nanometer eller en milliardendedel af en meter. Når materialernes størrelse kommer ned omkring en nanometer, bliver de strømledende, og det skaber udfordringer, når ny elektronik skal designes, fordi de skal isoleres godt, så de ikke påvirker det øvrige isenkram.

Forskerne, som har samarbejdet med kollegaer fra Columbia University i USA og Shanghai Normal University i Kina, har kunnet bruge den såkaldte kvantemekaniske interferenseffekt til at undertrykke evnen til at lede strøm i materialer, der er så små som en nanometer. Beregningerne og computersimulationerne er udført i København, mens kollegaerne i New York og Shanghai har stået for de praktiske eksperimenter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen