Berlingske Business
15:05EU-udvalg vil skrumpe EU-Parlament ved brexit

Dansk mobilpioner bliver idédetektiv

pix-Libratone
Det danske højttalerfirma Libratone, som i 2014 fik asiatiske investorer i ejerkredsen, er et af de selskaber, hvis gode ideer det nordiske Cogniance var med til at udvikle og få sat i produktion. Nu er der sat ny mesterdetektiv i spidsen for at finde de andre gode, nordiske ideer, som skal ud i verden. Foto: Libratone

Manden, som gennem fem år fik folk med autisme i arbejde i 14 lande, er nu gået på jagt efter store ideer, der kan blive til store produkter med international gennemslagskraft. Mange af dem må meget gerne være danske.

Danske iværksættere og veletablerede firmaer med gode ideer til ny og banebrydende teknologi skal have et par hjælpende hænder til at få deres produkter op at flyve - og ud i verden.

Derfor har den nordiskfunderede Silicon Valley-virksomhed Cogniance nu ansat Steen Thygesen som nordisk direktør for at få en nordisk forretning op at stå. Han skal som en anden Sherlock Holmes støve de gode projekter op, som Cogniance kan gå ind i og være løftestang på ved at sørge for, at designet kommer i orden og produktionen i gang.

»Vi leder efter de iværksættere, der har bevist, at det, de laver, har merit - altså har fået nogen til at investere i forretningsideen, så de kan blive større og forlade prototypestadiet. Nu skal ideerne realiseres, og her kan vi gå ind. Den anden gruppe er større virksomheder, som har en kerneforretning men har ideer til ny funktionalitet eller nye forretningsmodeller. Her kan vi hjælpe med at designe, hvad der skal ske, og bistå til, at varen faktisk leveres,« forklarer Steen Thygesen, som i disse dage er på opdagelse på den store iværksættermesse Slush i Finland.

11BUSAutisme.jpg

Med i Nokias milliardstore mobilsystem

Her har han været før. Steen Thygesen havde nemlig en væsentlig aktie i udviklingen af Nokias succesrige mobilstyresystem Symbian, som over en milliard telefoner har brugt og stadig bruger. Siden arbejdede han sammen med Cogniances stifter og bestyrelsesformand, Juha Christensen, om den amerikanske IT-gigant Microsofts mobilstrategi. Derefter var han igen fem år hos Nokia, hvor han arbejdede med mobiltjenester, inden han i 2010 blev direktør for Specialisterne - et særligt projekt, der uddannede og skaffede folk med autisme i job, både i Danmark og i de 14 lande, som Specialisterne siden har udvidet til.

»Nu skal jeg udvikle en nordisk forretning i Cogniance, som i dag har 500 medarbejdere og kontorer i Danmark, Storbritannien, Tyskland og USA. Vi har en designafdeling i Aarhus, som blandt andet har bistået det danskudviklede højttalerfirma Libratone med design og salg, og er nu ved at bygge en tilsvarende afdeling op i København, hvor de første medarbejdere er ansat. Meningen er at oprette brohoveder i Sverige, Norge og Finland, så vi er tæt på kunderne. Cogniance er et privatejet firma med en solid, tocifret procentvækst i omsætning om året. Vi skal gerne fortsætte med en vækst på 30 procent eller derover hvert år,« lyder Steen Thygesens målsætning.

10BUSTommy-Andersen3.jpg

Fra stort i Danmark til stort i verden

Og der er nok at tage fat på.

»I Danmark har alle en smartphone og typisk ikke den billigste. Folk bruger dem til personlig produktivitet - til at gøre livet lettere. Samtidig ser jeg en masse dansk iværksættere med ideer, som er ret interessante i international skala. Noget indikerer, at vi i vores del af verden er rigtigt gode til at tænke nyskabende, men det går ofte galt, når vi skal skalere fra noget stort i Danmark til noget stort på den internationale scene. Vi skal være bindeleddet mellem Silicon Valley og de markeder, vi arbejder på - og der er utroligt mange muligheder i Danmark,« mener den nordiske direktør.

Nogle af de største og hotteste områder lige nu er digital sundhed, hvor man »skal have fat i data, så man kan begynde at forudser, hvad der sker, og måske reagere på det, før det sker«. Dertil kommer Tingenes Internet, hvor ting, der typisk har fungeret alene, nu forbindes til nettet og skal arbejde sammen med alt det andet udstyr, som også kobles på.

Hjælpen kommer udefra

»Noget af det, vi ser som vores fortrin, er, at vi har rigtigt skrappe folk til at designe i Danmark, men at vi får produkterne udviklet, hvor der er en naturlig mængde af ressourcer, altså i Kiev i Ukraine og Wroclaw i Polen,« forklarer Steen Thygesen.

Han lægger ikke skjul på, at det var Juha Christensen, som fik ham overtalt til at skifte fra Specialisterne.

»Jeg har kendt Juha i rigtigt mange år, siden vi mødtes i London i 1992. Vi har arbejdet sammen, og jeg har siden fulgt Cogniance udvikle sig. Jeg har overvejet selv at skabe noget nyt fra bunden men blev så overhalet indenom, nu hvor jeg kunne vende tilbage til den branche, som jeg har beskæftiget mig med i rigtigt mange år,« siger Steen Thygesen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen