Berlingske Business

Dansk IT-selskab solgt til USA

pix-Peter Colsted
Peter Colsted, der er administrerende direktør for og medejer af Secunia, mener, at det danske IT-sikkerhedsfirma står stærkt på det internationale marked. Foto: Secunia

Secunia, som i årevis har opdateret programmerne på danskernes PCer, er blevet købt af amerikansk selskab men fortsætter indtil videre som hidtil.

Den danske IT-virksomhed Secunia, som i årevis har sikret, at danskernes PCer havde de nyeste udgaver af de installerede programmer, er blevet solgt.

Køber er det amerikanske IT-selskab Flexera Software, som er stiftet i 1987, har hovedkontor i Itasca i staten Illinois, 650 ansatte og 80.000 kunder på verdensplan. Secunias produkter, medarbejdere og kontor i København vil fortsætte som hidtil.

Prisen er ikke oplyst.

Secunia er grundlagt i 2002 og har siden 2010 haft kapitalfonden DKA Capital og Damgaard Company som aktionærer. De to selskaber har siden 2013 været de største aktionærer i selskabet, efter at de oprindelige stiftere blev købt ud. I stedet overtog Peter Colsted jobbet som administrerende direktør og blev medejer af Secunia, der har hovedkontor i København og et salgskontor i Minneapolis i USA.

Direktør: Stærkere end nogen sinde

Mange danskere kender Secunia for programmet Personal Software Inspector (PSI), som gratis sikrer, at alle programmer på PCen altid er opdateret til de nyeste udgaver, så man forhindrer hackere i at trænge ind. Secunia har tilsvarende løsninger for virksomheder og leverer også IT-sikkerhedsrådgivning ved at vurdere risici hos både virksomheder og private.

Peter Colsted mener, at »Secunia i dag er stærkere end nogen sinde«.

»Den forretning, som Flexera Software overtager, er sund og velfungerende og har bevist, at den er markedsledende inden for sit felt i verden,« siger han.

Flexera Software vil gradvis indlemme Secunia i den øvrige forretning men lover, at kunder og samarbejdspartnere ikke vil være en forskel i første omgang.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen