Berlingske Business

Dansk IT-selskab skifter hovedejer i milliardhandel

På TDC Hosting datacenter i Valby er der tre store nedkølede s
Arkivfoto af datacenter. Dennis Lehmann / Ritzau Scanpix Foto:

Vismas medejer køber sig ind i IT Relation, som selv har været på storopkøb i mange år.

Herning-IT-virksomheden IT Relation, som bistår andre med drift og vedligeholdelse af deres IT-systemer, får ny hovedejer.

Kapitalfonden Adelis Equity Partners, som siden 2016 har været hovedejer, sælger sin post til kapitalfonden HgCapital, som er medejer af den norske IT-gigant Visma, der også har en stor afdeling i Danmark. Der er ifølge Børsen (kræver abonnement) tale om en handel, som værdisætter IT Relation til tæt på to milliarder kroner.

IT Relations stifter og administrerende direktør, Henrik Kastbjerg, og den øvrige ledelse med Anders Kaag og Stig Bundgaard fortsætter på deres poster og er fortsat medejere af IT-Relation. Det nye ejerskab betyder ingen ændringer for hverken medarbejdere eller kunder, understreges det i en pressemeddelelse.

Står bag en lang række opkøb

IT Relation er stiftet i 2003 og har gennem årene købt adskillige selskaber op, senest Softcom Solutions, AC Intellicom, WWI, DSI-Next, Front-Data og IT Afdelingen. I dag arbejder 470 medarbejdere på de ni kontorer og tre kundecentre i Danmark.

»Adelis har været den helt rigtige partner for os i de seneste års udvikling af vores virksomhed. Adelis' indsats har været uvurdelig i de opkøbs- og integrationsprocesser, som har medvirket til vores succes. Vi tror og håber, at vi med Hg får et tilsvarende godt partnerskab, som kan skabe yderligere fremdrift,« siger Henrik Kastbjerg om den nye storejer.

IT Relation havde i 2017 et overskud på 37,8 millioner kroner ud af en omsætning på 214,5 millioner kroner og en egenkapital på 50 millioner kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen