Berlingske Business

Dansk internetselskab nu børsnoteret i Oslo

pix-Napatech
Danske Napatech producerer avancerede netværkskort, som sikrer internettrafikken mod trafikpropper. Foto: Napatech

Napatech rejste fredag op mod 120 millioner kroner til at skabe nye arbejdspladser inden for avanceret internetteknologi og til ekspansion.

Der var ovenud stor interesse for det danske IT-firma Napatech, som fredag blev noteret på Oslo Børs og dermed sikrede sig 100-120 millioner kroner i ny kapital.

Napatech leverer højteknologiske komponenter og løsninger, som verdens førende leverandører af internetinfrastruktur anvender til lynhurtigt og i realtid at indsamle data og dermed kunne planlægge og styre datatrafikken, så den glider bedst muligt uden trafikpropper.

Målet med børsnoteringen var at få 500 aktionærer. Nu er der kommet 1.350 aktionærer til. De 90 procent af aktierne blev solgt til institutionelle aktionærer, de resterende til private. Danske investorer har købt 28 procent af aktierne. Investeringsselskaberne Northzone IV og norske FERD er stadig de største aktionærer med 22 og 22,25 procent af aktierne, hvor de hver før ejede 33 procent.

Oslo samler IT-selskaberne

Napatech blev børsnoteret i Oslo, fordi der her er mange sammenlignelige IT-selskaber, og det derfor er i den retning, at investorerne kikker.

Kursen på 58 norske kroner betyder, at Napatech er 337 millioner norske kroner eller 299 millioner danske værd.

Napatech omsatte i 2012 for 181,2 millioner kroner og havde et overskud efter skat på 12,5 mio. Selskabet blev stiftet i 2003 i et lejet kontor på DTU af de to ingeniører, Jens Christophersen og Thomas Jørgensen. De to grundlæggere er stadig medejere af virksomheden.  




 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen