Berlingske Business

Dansk Google-pionéer laver IoT-startup

US-LATEST-CONSUMER-TECHNOLOGY-PRODUCTS-ON-DISPLAY-AT-CES-2017
ARKIVFOTO Foto:

Lars Bak har været med til at udvikle en af verdens mest populære internetbrowsere. Nu har han kastet sig over en helt ny måde at arbejde med IoT-enheder.

De kan indstille stuetemperaturen i dit hjem, optimere dit benzinforbrug og spare landbruget for millioner af kroner ved automatisk at monitorere vanding af marker efter behov. Og alt muligt andet.

Små internettilkoblede enheder dukker op i alverdens hjem og i industrien. Men når talen falder på Internet of Things (IoT) og de mange muligheder, teknologien giver, lander diskussionen lynhurtigt på sikkerhedsspørgsmålet. For hvad hvis nogen hackede sig ind i dit hjem eller din virksomhed gennem en enkel gammel IoT-enhed.

Det er et kendt problem, at IoT-enheder kan udgøre et sikkerhedshul, fordi en tilstrækkelig sikkerhed ikke er tænkt ind i dem fra start, eller at de ikke har fået opdateret deres software.

Det vil den danske Google-pionéer Lars Bak gerne til livs med sin nye startup Toitware, der vil gøre det nemmere at opdatere produkterne.

»Der er en masse Internet of Things ude i verden, men de er meget statiske og svære at opgradere, når de først er placeret i produktion. Så skal man ud og have fat i den og sætte ny software i. Vi (Toitware, red.) kan sørge for, at man har et system, hvor vi kan opgradere softwaren dynamisk fra et centralt sted, som gør, at folk ikke skal ud og opdatere software på de enkelte devices,« fortæller Lars Bak til IDAs teknologipodcast, Techtopia, under Internet Week Denmark.

11 år hos Google

Lars Bak har ellers siddet trygt bag sin computer hos Google gennem de seneste 11 år. Her har han udviklet en del af den populære internetbrowser Google Chrome, som i dag har over 2 milliarder brugere. Men for 3 måneder siden startede han med to tidligere Google-kollegaer Toitware. De har siden siddet på Lars Baks gård og udviklet på deres løsning, som de tror på kan gøre en forskel for sikkerheden i IoT-teknologien.

Hos Toitware vil stille en platform til rådighed, der afvikler software. De vil dels gøre det lettere at lave IoT-enheder, og så vil de via en central platform gøre det muligt for IoT-udviklere løbende at opdatere deres software, som vi kender det fra almindelige computerprogrammer. De vil med Lars Baks ord føre moderne programmering ind i IoT-verdenen.

Lars Bak er ikke helt uerfaren i disciplinen at starte en ny virksomhed. Han har været med til at stifte5 startups samtidig med, at han har vekslet mellem store virksomheder som Google.

»Det er en meget god vekselvirkning til at lære noget nyt og så presse nogle produkter ud, der bliver brugt af mange mennesker. Efter 11 år hos Google bestemte jeg mig for, at det var tid til at forlade email, møder og rejser og tilbage til programmering igen. Det er faktisk det, der ligger tættest på mit hjerte,« fortæller Lars Bak, der er uddannet datalog for 30 år siden.

Potentiale i markedet

Det er ikke forretningsdelen, Lars Bak interesserer sig mest for. Alligevel har han en klar fornemmelse af, at der ligger et stort potentiale i IoT-markedet.

»Vi synes det er interessant for markedet, fordi de her IoT-devices har nået en prisklasse på ned til 2 dollars. Det gør, at der vil ske en eksplosion i internetforbundne devices. Næsten alt hvad du forestiller dig, der har strøm derhjemme, vil kunne kobles på,« forudsiger han.

Efter 3 måneder har Lars Bak og hans to kollegaer endnu ikke alle løsningerne på den tjeneste, de vil udvikle. Derfor giver det ro, at der ikke allerede er lavet aftale med kunder og investorer.

»Vi regner med at bruge i år og en del af næste år til at implementere de ideer, vi snakker om, og så først bagefter gå ud og snakke med venturekapitalister og kunder,« siger han til Techtopia.

Du kan høre hele liveinterviewet i udendelsen på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen