Berlingske Business

Dansk Erhverv: Det er nu, vi skal rykke med robotter

ITALY-EXPO2015-TOURISM-CULTURE-MILAN
Overskrift
Foto: Olivier Morin Foto:
 

Den store arbejdsgiverforening for små og mellemstore virksomheder opfordrer regeringen til hurtigt at nedsætte en teknologikommission, så vi kan indrette os bedst og stærkest muligt i det nye, teknologiske landskab.

Danmark skal hurtigst muligt analysere sine muligheder for at udnytte robotter, automatisering af arbejdsopgaver og digitalisering samt lægge en plan, som lægger os i front internationalt. Det mener Jens Klarskov, administrerende direktør for Dansk Erhverv, som er arbejdsgiverforening for 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, videnservice, oplevelse, velfærd samt transport.

Han opfordrer regeringen til hurtigst muligt at nedsætte en teknologikommission for at få det store overblik over muligheder og udfordringer, efter at en rundspørge fra Dansk Erhverv som omtalt i Berlingske mandag viser, at omkring 215.000 privatansatte danskere forventer, at deres job bliver nedlagt. Cirka hver tredje privatansatte – eller omkring 545.000 danskere – frygter, at deres arbejdsgiver enten må lukke eller skal ændre forretningsmodel over de kommende ti år.

»Samfundet udfordres af de nye økonomier. Hvis vi skal håndtere det og samtidig bevare velstanden i Danmark, skal vi gribe mulighederne og omfavne dem positivt. Derfor foreslår vi, at regeringen nedsætter en teknologikommission, der skal vurdere, hvilke beskæftigelsesområder der er særligt sårbare over for nye, digitale teknologier, men også, hvor Danmark påvirkes positivt. Danskerne er jo digitalt parate. Folk frygter ikke den teknologiske udvikling, de ser mulighederne. Men det nytter ikke, at vi lader, som om arbejdsmarkedet ikke påvirkes. Der vil være blomster, som bliver overflødige, mens andre vil vokse,« siger Jens Klarskov.

Se på barriererne

Han nævner i flæng nye teknologier som 3D-print og droner som eksempler på nye, mulige forretningsområder, som nogen bør udnytte, og minder om, at det er servicesektoren, der beskæftiger 71 procent af de privatansatte i Danmark.

»Man skal også se på barriererne: Er erhvervsreguleringen parat til at rumme alt det nye? Uber – som for nogen er en applikation, for andre et taxiselskab – må ikke operere i Danmark. Men hvis man nu fik lov, ville det give en fantastisk mulighed. Omvendt vil de, der i dag er underlagt regulering, få særdeles vanskeligt ved at konkurrere. Alle må derfor have ens regulering, men dette er et meget tydeligt eksempel på, at lovgivningen ikke er forberedt på nye vilkår,« mener han.

Også data- og personbeskyttelse betragter han som »enormt relevant«.

»Derudover skal man analysere, hvordan uddannelserne herhjemme er sat sammen – hvilke kompetencer der fordres for at få en positiv tilgang til udfordringerne. Det hele skal sammentænkes. Oveni må man se på, om Danmarks fysiske og digitale infrastruktur er klar til de nye muligheder. Vi har jo områder i Danmark, hvor dækningen er ret svag, hvilket ikke harmonerer med de nationale ambitioner. Politikerne skal se på at styrke erhvervslivet og gøre klar til, at vi kan drage fordelene og samtidig undgå, at regulering står i vejen, så vi ikke opnår det fulde udbytte,« siger Jens Klarskov.

Det vil også sikre, at Danmark kan trække nye virksomheder hertil.

19BUSKopenhagen-Fur.jpg

Uventet ny konkurrent

»Det må gerne gå stærkt. Vi er på vej ud af krisen. Nu går vi vækstmæssigt fra snegle- til skildpaddefart. Men det sker også i andre lande, og det sker nu, mens vi taler, ikke i morgen. Nogle virksomheder vil blomstre, gribe mulighederne og vokse. Andre vil blive presset. Sådan har det altid været, men man skal huske, at i dag kan den hårdeste konkurrent vise sig at være en ung IT-udvikler med hættetrøje i San Francisco! Vi skal gribe mulighederne i Danmark, som har en veluddannet arbejdsstyrke, og hvor vi er både nysgerrige og fleksible. Så hvorfor ikke gribe de muligheder, der er, og indrette os på, at den digitale udvikling ikke stopper? For den vil jo fortsætte,« siger Jens Klarskov.

For eksempel råder en moderne Playstation alene over mere computerkraft, end det amerikanske militær havde til rådighed i 1990erne.

Dansk Erhverv holder tirsdag årsmøde med deltagelse af blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og med fokus på netop at få sikret Danmarks omstilling.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen