Berlingske Business
17:42

Dansk e-sport får kæmpe millionindsprøjtning - og kendisser i folden

Torsdag - E-sport
200 millioner kroner skal postes i københavnsk e-sport-kultur over de kommende to-tre år. Onsdag var der pressemøde hos RFRSH Entertainment, der skal stå for at få dansk e-sport ud over rampen. Foto:

200 millioner kroner skal postes i københavnsk e-sport-kultur over de kommende to-tre år. Onsdag var der pressemøde hos RFRSH Entertainment, der skal stå for at få dansk e-sport ud over rampen.

Der sidder to mænd med vigende hårgrænser og spiller computer, de sidder uroligt i stole, der minder om flysæder. De hamrer i keyboards, der ligner noget, man kan styre et rumskib med. De sidder med ansigtet så tæt på skærmen, at man tydeligt ser, at de er på udebane.

»Hvordan får jeg mere ammunition?,« råber det ene.

»Kan jeg ikke få et trick til, hvordan jeg hopper eller dukker mig,« falder den anden i.

rasmus1

Serieiværksætter og investor Tommy Ahlers spiller computerspillet Counter Strike mod den professionelle håndboldmålmand og tidligere landsholdsspiller Kasper Hvidt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
HVidt
21. december 2016. Pressemøde hos RFRSH, en paraplyorganisation for e-sport i Danmark. Nu indtræder ny sportsdirektør i skikkelse af tidligere håndboldmålmand Kasper Hvidt og ny invester Tommy Ahlers. Foto : Emil Hougaard

Men de sidder her ikke for sjov, for bag dem står 6 unge drenge i matchende hættetrøjer med logo. Det er dem, det handler om. Drengene er ekstatiske over de to kendisser, der har fundet vej forbi drenges hjemmebane i dag. E-sport.

Vi er til pressemøde hos RFRSH Entertainment, der onsdag løfter sløret for et nyt, ambitiøst e-sport-projekt i København. Over de kommende to til tre år skal der postes i omegnen af 200 millioner kroner i projektet, der skal kommercialisere e-sport og gøre »sporten« allemandseje herhjemme.

Artiklen fortsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
Pressemøde
21. december 2016. Pressemøde hos RFRSH, en paraplyorganisation for e-sport i Danmark. Nu indtræder ny sportsdirektør i skikkelse af tidligere håndboldmålmand Kasper Hvidt og ny invester Tommy Ahlers. Foto : Emil Hougaard

»Esport-fans og seere udgør en ung og hastigt voksende målgruppe, der ikke er til at nå via traditionelle medier eller anden sport. RFRSH vil skabe en dominerende position i denne industri ved at gøre vores hold verdens bedste og skabe et produkt, som målgruppen elsker,« siger stifter af RFRSH Entertainment Nikolaj Nyholm.

Toke Kruse

Han sagde sit job som partner i venturefonden Sunstone for istedet at sætte alt på e-sportens bræt. Med sig har han to af Danmarks bedste e-sportshold Heroic og Astralis. Med er også Jordi Roig, der har haft en lang karriere hos AG København og Brøndby IF som Chief Commercial Officer, det danske håndbold koryfæ Kasper Hvidt, der skal være Sportsdirektør fra sommeren 2017 og andre e-sports kyndige. Nu skal e-sport ud over rampen, nu skal danskerne kende de danske stjerner.

»Det er så fedt, at de har samlet det her team. Specielt, at vi Kasper Hvidt ind over, det, tror jeg virkeligt, kommer til at give noget fedt til vores hold,« siger Lucas Rossander, han er den taktiske leder for Counter Strike-holdet Astralis. Han er 21 år gammel og har spillet Counter Strike i 8 år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
Herioc
21. december 2016. Pressemøde hos RFRSH, en paraplyorganisation for e-sport i Danmark. Nu indtræder ny sportsdirektør i skikkelse af tidligere håndboldmålmand Kasper Hvidt og ny invester Tommy Ahlers. Foto : Emil Hougaard

Ikke også dig, Tommy?

E-sport er rykket ud kælderlokalerne og ind på den store arena i verdens sportshaller, rundt omkring i verden poster stadig tungere investorer og kommercielle partnere solide beløb i e-sport. Hollandske Newzoo, der har specialiseret sig i at indsamle data om e-sport, anslog i en rapport tidligere i år, at omsætningen i e-sport var på 325 millioner dollar i 2015. Forventningen er, at sektoren vil vokse med en vækst på svimlende 43 pct. årligt, så omsætningen i 2019 lyder på i omegnen af en milliard dollar.

Den amerikanske nethandel gigant Amazon købte i 2014 den populære spiltjeneste Twitch, hvor millioner af besøgende ser på, at andre spiller computerspil, for 5,6 milliarder danske kroner.

Da han hørte det, spidsede serieiværksætter og investor Tommy Ahlers ører:

»Der sker virkeligt noget i den her branche, og jeg har kigget på branchen siden Amazon-handlen. Der er virkeligt et kæmpe potentiale i det her marked, det er der ingen tvivl om. Jeg tror virkeligt på den her investering, og jeg tror virkeligt på det her team, som Nikolaj Nyholm og RFRSH har sat op,« siger Tommy Ahlers, efter han har tabt Counter Strike-duellen med cifrene 16-20 til Kasper Hvidt.

fifa

Tommy Ahlers har sammen venturefonden Sunstone, og en række private investorer skudt sammenlagt i omegnen af 30 millioner kroner i RFRSH for at få projektet i gang. Nu skal et nyoprettet investeringsselskab under RFRSH poste de resterende 170 millioner kroner i holdene og e-sporten over de kommende to til tre år.

rasmus1

»E-sport er det nye, og det er derfor, jeg går ind tidligt. Der er et kæmpe potentiale her,« siger Tommy Ahlers og fortsætter:

»A trend is your friend.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
Tommy
Investor Tommy Ahlers. Foto : Emil Hougaard

Fra håndbold til e-sport

Håndboldmålmanden Kasper Hvidt skal fra sommeren 2017 være sportsdirektør for holdene, der nu kommer med i RFRSH Entertainment, og det glæder de unge drenge fra Astralis sig til:

»Det bliver da fedt, ja. Jeg kan da godt blive nervøs, når jeg skal ind og spille foran et publikum på 15.000 mennesker, det er klart. Men da er det vigtigt at holde fokus på spillet og ikke på alt det udenom,« fortæller Peter Rasmussen, der spiller for Astralis.

cfh

Spillerne skal forstå, at det ikke længere er en hobby, de skal være professionelle nu. Og selvom Kasper Hvidt er en »noob« - slang for ny spiller - inden for e-sport, så ved han godt, hvad der skal til for at præstere under pres.

Artiklen fortsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
Kasper Hvidt
Pressemøde hos RFRSH, en paraplyorganisation for e-sport i Danmark. Nu indtræder ny sportsdirektør i skikkelse af tidligere håndboldmålmand Kasper Hvidt og ny invester Tommy Ahlers. Foto : Emil Hougaard

»Der er mange, der har spurgt mig om e-sport overhovedet er sport, men det er jeg egentligt ligeglad med. Det handler om at præstere og levere, og det kan jeg hjælpe drengene med,« forklarer Kasper Hvidt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen