Berlingske Business

Dansk e-handel frygter tab af arbejdspladser på EU-udspil

Til BT / BM / Scanpix
Arkivfoto: E-handel. Foto:

EU-udspil om at fjerne geografiske blokeringer for nethandel virker stik imod hensigten, mener dansk e-handel.

Det er virkelighedsfjernt, det gavner hverken forbrugere eller netbutikker, og det kan ende med at koste Danmark arbejdspladser.

Så hård lyder dommen fra Dansk Erhverv, Foreningen for Dansk Internethandel og HK i en fælles udtalelse, hvor de fastslår deres lodrette modstand mod EU-Kommissionens nye forslag om at fjerne geografiske blokeringer for nethandel i EU.

Det er pligten til at sælge til forbrugere i hele EU og forbud mod forskelle i priser og vilkår, der får de tre organisationer til at slå alarm over det nye udspil.

»Formålet er at styrke e-handlen, sikre lavere priser og give forbrugerne flere valgmuligheder. Men resultatet vil være det modsatte, og det risikerer at flytte flere arbejdspladser ud af Danmark«, hedder det i den fælles udtalelse.

Person shopping making Mobile Payment with Telephone

Formanden for HK Handel, Per Tønnesen, er ikke begejstret for, at forbrugerne i EU skal have bedre muligheder for at købe, hvor det er billigst.

Billigere varer er en kortsigtet gevinst, hvis arbejdspladserne flytter ud af Danmark, advarer han.

»Vi mener, det er en for forsimplet tilgang at mene, at priser og vilkår skal være ens, bare fordi handlen foregår på nettet«, siger Per Tønnesen.

»Lønninger, moms og omkostningsniveau er forskellige i EU. Vi frygter, at forslaget vil skabe unfair konkurrence til skade for danske arbejdspladser«, siger formanden for HK Handel, der organiserer de ansatte i detailhandlen.

25BUSHermann-Haraldsson-173.jpg

Markedschef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen, siger, at dansk e-handel gerne vil sælge til kunder i andre lande, men kun hvis det kan betale sig for dem, og hvis de kan give en god kundeservice.

»Det er blottet for forståelse af virkeligheden, at man nu politisk vil tvinge netbutikker til at sælge til kunder i lande, hvor de ikke selv vurderer, de kan give god kundeservice, og det ikke er rentabelt for dem«, siger hun.

Henrik Theil, kommunikationschef i Foreningen for Dansk Internethandel, frygter, at salgspligten i hele EU kan tvinge mange små og mellemstore netbutikker til at opgive e-handel.

»Der er 28 lande i EU med vidt forskellige handelskutymer, love, forbrugerbeskyttelse, reklamationsret, nationale krav til varestandarder, meget svingende købekraft osv. Det giver ingen mening at kræve, at netbutikker skal sælge til alle«, siger Henrik Theil.

Steffen Kragh

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen