Berlingske Business
17:42

Dansk dykkerkamera indtager dybet

Octospot Dive Camera
Foto:

Et dansk firma kan være i færd med at (op)finde en guldskat. Octospot Dive Camera rammer ned i et nichemarked – og det kan gøre opfinderne rige.

Lige siden Dødens Gab i 1975 ramte biograferne, har dybet skabt både fascination og frygt. Vand dækker cirka 70 procent af klodens overflade, men hvad gemmer sig under bølgerne, og hvordan ser der ud nede i Atlantis’ verden?

De spørgsmål vil et dansk firma gør det lidt nemmere at besvare. I starten af 2017 sender Octospot et helt nyt dykkerkamera på markedet – et kamera, der er skabt af dykkere til dykkere, og som kommer til verden efter stor succes med crowdfunding.

penge

I øjeblikket er dykkerkameraet på vej ind i fejlfindings- og testfasen. I starten af juli efterspurgte det danske firma 80.000 dollars via crowdfunding-siden Kickstarter, men bare ti timer efter kampagnen var gået i gang, kunne Octospot sætte flueben ud for beløbet, der svarer til cirka en halv million danske kroner. 30 dage senere var støtten mere end fire gange større end Octospot havde søgt fra start, og derudover havde man også fundet 200 A-testere fra 33 lande, der skal teste kameraet under forskellige forhold. Noget, der kan give afkast på både lang og kort sigt, mener Michael Trøst.

»I første omgang skal testerne finde eventuelle fejl. Men på sigt kan de forhåbentligt komme med input, der giver os idéer til nye produkter, forbedret funktionalitet og ting, der mangler. Dykning er en bred sport, så der er mange måder at gøre tingene på,« siger Trøst, der understreger at Kickstarter-kampagnen dog også har en vigtig funktion økonomisk. Nu kan Octospot nemlig bevise overfor investorer, at der findes et marked for kameraet, og at der er interesse for deres produkt.

Vil udfordre de store mærker

Ét af de særlige træk ved Octospot Dive Camera sammenlignet med konkurrenterne fra Sony, GoPro og Garmin, er det cylinderformet kameras evne til at komme i dybden. Ifølge udviklerne selv, kan kameraet optage helt nede i 200 meters dybde, hvilket er 4-5 gange dybere end rivalerne formår. Samtidig fremhæver Octospot også brugervenligheden. Dykkere har nemlig ofte handsker på, og så kan det være svært at styre de action-kameraer, der findes på markedet i øjeblikket.

»Dykkere har nogle ret specielle krav, og vores kamera er udviklet specielt til dykning. Så det er ekstremt vandtæt, men samtidig let at bruge selvom man har store handsker på,« forklarer Michael Trøst, der er partner i innovationshuset MOEF, og som har været med til at udvikle undervandskameraet.

Guldskat på bunden

Som en dykker, der finder et gammelt skibsvrag med en skat i lasten, kan Octospot og bagmændene bag dykkerkameraet have fundet guldmønter i havets dyb. Michael Trøst vurderer selv, at der er cirka 20 millioner sportsdykkere på verdensplan, og at halvdelen af dem er potentielle kunder. Samtidig betoner han dog, at Octospot ikke skal ud og sælge 200.000 dykkerkameraer så snart Dive Camera går i handlen:

»Vi vil hellere have de rigtige brugere, og det rigtige produkt. Men vi satser på at blive globale. Vi har et produkt, der har manglet. Det er skræddersyet til dykning, og kan dét meget bedre end alt andet på markedet,« siger Michael Trøst, der også har været med til at udvikle fiskekameraet Water Wolf.

Også udstyrsekspert hos magasinet Sportsdykkeren, Henrik Zimmermann, tror, at det danske firma kan ramme en guldåre, fordi deres kamera er skabt efter dykkeres behov.

Billede

»Som specifikationerne ser ud, så kommer de til at være det bedste kamera for dykkere. Det ser ud til at være nemt at betjene, og kan nogle ting, der helt sikkert tiltaler dykkere. Så indenfor det her nicheområde, kan de godt blive rigtig store,« siger Zimmermann, der peger på, at bl.a. kameraets automatiske hvidbalance vil blive taget vel imod af undervandsfolket.

Bedre billeder automatisk

Den automatiske hvidbalance er netop én af de funktioner, Octospot Dive Camera håber at slå igennem med. Det er hvidbalancen, der holder farverne i de rigtige nuancer, når lysforholdene ændrer sig. Hidtil har man været nødt til at sætte forskellige linser foran kameraet, alt efter hvor dybt under overfladen man filmede. Men med Octospot Dive Camera, kan det nu ske automatisk via en trykmåler, forklarer Michael Trøst:

»Kameraet måler både tryk og temperatur, så den ved, hvor dybt du er. Sammen med information om hvilken type vand du er i, kan den så selv styre farverne. Så du kan bare tage kameraet med, og bruge det uden at skulle stille på det,« forklarer udvikleren. Oplysningerne vil desuden blive gemt, så man efterfølgende også kan se dem, når man afspiller undervandsoptagelserne.

»At optage billeder i vand stiller nogle helt andre udfordringer end på land. I teorien burde deres system virke, men det er noget af det, jeg glæder mig til at se og teste ude i virkeligheden,« fortæller udstyrseksperten Henrik Zimmermann.

I første omgang må han og andre dykkerentusiaster dog væbne sig med tålmodighed. Ifølge Octospots egen tidsplan får A-testerne kameraet i hænderne i november, og så venter sættes kameraet i handlen cirka to måneder senere, hvis ikke testerne falder over nogle graverende fejl.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen