Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Danmarks fremtid er i spil

29BUSPix1-Spilbranchen-i-Da.jpg
Mathias Gredal Nørvig (bagest til højre) viser erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) rundt hos den danske spilsucces Sybo Games for at give politisk inspiration til at få løftet den danske spilbranche op i den internationale superliga og blive en endnu større milliardforretning for Danmark. Foto: Asger Ladefoged Danskerne er blandt de førende i verden til at tage ny teknologi til sig – også på spilfronten, hvor Pokémon Go hen over sommeren greb danskerne og fik dem til at jage monstre på mobiltelefonen som her i Universitetsparken ved Christiansborg. Men et dansk spil ventes stadig at overgå Pokémon-verdensplagen i antal brugere igen i år. Foto: Asger Ladefoged

Danske computer- og mobilspil kan nå op på siden af Finland i verdensklassen, hvis der kommer større politisk fokus på at skabe ordentlige rammer for at kunne tiltrække de investeringer og de vidende medarbejdere fra ind- og udland, som er nødvendigt. Og det er lige nu, at det gælder, lyder opråbet fra branchen og en ægte hitproducent. Erhvervs- og vækstministeren er klar til at give en hånd.

Det er nu, der skal trykkes på udløseren, så de danske spiludviklere kan skyde sig op i den internationale ­superliga på linie med Finland og mænge sig med finske verdenshit som »Clash of Clans« og »Angry Birds«.

Derfor skal de danske computer- og mobilspilproducenter og politikere arbejde sammen om at få sat spil højt op på dagsordenen og dermed tiltrække de investorer, som skal ­skabe en ny milliardvækst.

»Vi er nødt til at få sat flere skibe i søen. Vinduet er der nu med motorveje ud til forbrugerne gennem Apples App Store og Googles Play, men vi sender ikke nok biler og skibe ud for at samle guldet op. Hvis vi bliver ved med at fortælle os selv, at det er meget risikofyldt, misser vi potentialet, som Finland og Sverige er ved at sætte sig på. De har gjort Norden til et hotspot som værende de bedste i verden – og når udenlandske investorer flyver til ­Helsinki, er der ikke så langt til Danmark,« ­siger Jan Neiiendam, direktør for Interactive ­Denmark, som er spilbrancheorganisationen herhjemme.

29BUSPix2-Pokemon-093520.jpg

Det synspunkt får fuld opbakning fra bagmændene bag den danske spilsucces »Subway Surfers«, der sidste år var verdens mest ­hentede spil.

»Vi har valgt at gå forrest, fordi vi gerne vil skabe en spilbranche i Danmark og vise vej. Vi har stærke forbindelser til de førende finske spilproducenter som Supercell og Rovio. Den finske model er vejen for Danmark. Der er for få lokomotiver i Danmark. Vi skal have lavet flere Syboer,« siger Mathias Gredal Nørvig, ­administrerende direktør for Sybo Games

Han »ser ingen hindring for, at Danmark ­inden for et par år kan nå samme position som Finland, hvor der ­omsættes for over 12 milliarder kr.«.

»Men det kræver, at branchen tænker langsigtet og internationalt,« understreger han.

Mathias Gredal Nørvig er villig til at bruge sine kontakter til verdens helt store for at hjælpe andre danske spilproducenter frem og lægger også gerne mødelokale til.

»Vi er nu færdige med den værste oprydning fra at være iværksættervirksomhed til iværksættende virksomhed. Vi har kontakter til de store spilproducenter som Disney, Blizzard og King. Vi vil gerne arbejde med vores egne mærker og deltager derfor kun, hvis det giver ­mening for os, men så kan vi være forbindelsesled og lægge lokaler til, at f.eks. Disney ­møder aarhusianere, eller Apple møder nordsjællændere og skaber partnerskaber,« siger Mathias Gredal Nørvig, der for nylig takkede nej til Coca-Cola, som gerne ville have produkter med i »Subway Surfers«, men det passede ikke i spiluniverset, syntes Sybo.

Minister: fremtrædende rolle til spil

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) erkender under et besøg hos Sybo Games, at spilbranchen »ikke har fået politisk opmærksomhed på tværs af partierne«.

»Jeg har selv ingen forstand på spilbranchen men kan læse, at den har et stort potentiale, og derfor kommer jeg for at blive klogere. Vi skal blive bedre til at omdanne den digitale udvikling til økonomi og diskutere, hvordan man får lettere adgang til at tiltrække de helt afgørende talenter. Derfor planlægger jeg at nedsætte et vækstteam, som skal se på de ­kreative erhverv, og her vil spil få en frem­trædende rolle, da vi har unikke ting i ­Danmark, som vi er gode til, og derfor skal være opmærksomme på, at de ikke forsvinder ud af landet,« siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

vr

Han nævner som eksempel, at regeringen i sin 2025-plan foreslår tre års skattefrihed for iværksættere.

»Det handler om ordentlige rammevilkår, og dette vil give dem mulighed for at få en ­kapitalindsprøjtning, så de kan vokse hurtigt – for det kræver, at der er penge i systemet. Men netop spil har et kæmpe, globalt kundeunderlag,« fremhæver ministeren.

Dødens gab skal brydes

Interactive Denmark fik i 2013 i alt ni millioner kr. fra statens markedsmodningsfond, Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning og har lovet inden udgangen af 2018 at have skabt 750 nye job i kernevirksomhederne.

»I 2014 blev der i den danske spilbranche skabt 125 job på makroniveau, og det er mit håb, at vi når 150 nye job i år og igen næste år. Spilvirksomheders store udfordring er at finde risikovillig kapital til den første del af tiden – at bryde dødens gab og blive mere end fire år gamle,« understreger Jan Neiiendam fra ­Interactive Denmark.

Unity

Spil kommer i dag langt hurtigere på markedet, fordi der ikke længere først skal færdigudvikles og produceres DVD-skiver. Nu udvikles spil løbende som software, fordi de spilles over netforbindelsen, så udviklingstiden går fra nogle måneder til nogle år, og det koster typisk mellem 15 og 25 millioner kr. at udvikle et nyt spil, hvor det er sjældent, at samme firma rammer plet flere gange i træk.

Jan Neiiendams drøm er en fond med »målrettede, tålmodige og kloge investeringer til spilbranchen med 150-300 millioner kr. over fem år«.

»Jeg synes, at vi er kommet rigtig langt på literen med Interactive Denmark. I Finland har man dog valgt at bruge innovationsmidler til at understøtte spilbranchen. Det skal ikke kun være en festtale. Opskriften er nødt til at bestå af fokus og et mindre beløb til et sekretariat, der kan holde sammen på dagsordenen, samt innovations- og investeringsmidler, der kan fungere som egenkapital i virksomhederne og dermed tiltrække den private kapital, som i øjeblikket er lidt tøvende over for at gå ind i spilbranchen,« siger Jan Neiiendam.

Computerspillere indtager efterskolerne

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen