Berlingske Business

Danmark er allerede bagefter på Tingenes Internet

pix-Mølle
Vindmøllegiganten Vestas er en af de danske virksomheder, som allerede udnytter mulighederne i Tingenes Internet. Men de fleste andre steder kører Danmark for nedsat fart, viser ny rapport. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix Foto:

»Vi ved det godt - men det er for sent nu« kan blive den sang, som danske virksomheder skal istemme, hvis ikke de vågner op og rykker, mens Tingenes Internet bygges op om ørerne på dem lige nu, lyder advarslen i en stor kortlægning af dansk erhvervsliv.

Der er store muligheder i at koble alskens ting og sager, dimser og dingenoter i alle størrelser, på internettet og dermed skabe et samlet Tingenes Internet.

Det mener 76 procent af de danske virksomheder, som tror, at de nye muligheder og langt større informationsrigdom vil omdanne forretningen og skabe nye muligheder i de kommende tre år. I udlandet er det kun 40 procent af virksomhederne, der tror på tanken. Danmark er dog bagefter fra tanke til handling, for kun 60 procent er i dag i gang med konkrete projekter, hvor man i udlandet er oppe på 79 procent. Og det kan i værste fald koste danske virksomheder livet, fordi de overhales indenom af helt ukendte, udenlandske spillere, fremgår det af en ny rapport om Tingenes Internet i Danmark, udarbejdet af Monitor Deloitte for den svenske mobilgigant Ericsson i Danmark og Dansk Industris brancheorganisation DI Digital (tidligere ITEK).

pix-5G

»Specielt nystartende virksomheder tænker på en helt anden måde. De har sjældent en færdig forretningsmodel klar fra dag 1 men er langt mere eksperimenterende, og så opdager eksisterende virksomheder måske pludselig, at de går ind på deres område på en ny måde, når det er ved at være for sent. Det vil vi gerne lave et opråb om, så vi undgår, at danske virksomheder bliver udsat for Uber- og Airbnb-angreb fra Silicon Valley, som ingen så komme,« siger Jørgen Alsing, administrerende direktør i Danmark for den svenske mobilgigant Ericsson, gennem hvis udstyr 40 procent af verdens mobiltrafik passerer.

Svært ved at se potentialet

Udbredelsen af Tingenes Internet vokser i Norden næsten dobbelt så hurtigt som det globale marked. I 2018 ventes hver eneste nordboer at have fire ting, der er koblet på, fastslår rapporten.

Alligevel investerer 32 procent af de danske virksomheder intet i Tingenes Internet, 41 procent investerer under ti procent om året, og 27 procent investerer mere end 10 procent årligt.

»Selv om de tror stærkt på potentialet i Tingenes Internet, kæmper virksomhederne med at udpege, præcis hvor værdien af Tingenes Internet ligger for dem. Derfor er det ikke overraskende, at forbrugerne også har svært ved at forstå, hvordan Tingenes Internet tilfører værdi til deres liv: Andre studier har vist, at 57 procent af forbrugerne globalt tror, at Tingenes Internet vil blive revolutionerende, men et flertal ved ikke hvordan og hvorfor,« hedder det i rapporten.

Her er ti højtstående ansatte i ti toneangivende virksomheder i august-september blevet interviewet, nogle har ønsket at være anonyme, andre - DSB, Torm, DONG, Grundfos og Vestas - står frem med navn. Derudover har 35 danske virksomheder besvaret et spørgeskema.

Advarsel: Pas på

»Det overrasker ikke så meget, at danske fyrtårne og virksomheder generelt er meget oplyste på området. Det, der overrasker, er, at deres villighed til at eksperimentere med Tingenes Internet halter bagefter udlandet, og det gør mig som dansker bekymret. Danmark plejer at bryste sig af at være førende inden for informationsteknologi og anvendelsen af den. Vi skal virkelig passe på, at det ikke bliver en sovepude,« siger Jørgen Alsing og henviser til, hvordan Norden var suverænt førende i verden, da mobiltelefoni på tværs af grænserne kom til - en position, som siden er gået til USA og Sydkorea.

Til BT / BM / Scanpix

Når det går stærkt nu, skyldes det, at teknologien bag Tingenes Internet - i særdeleshed de små sensorer, altså målere eller følere, som samler data op og sender dem videre - er blevet så billig.

Omkring 14 milliarder enheder er lige nu koblet på Tingenes Internet, et tal, der i 2020 ventes at være på 26 milliarder, lyder Ericssons spådom. Det samlede marked for Tingenes Internet vil i 2020 være syv billioner dollars (altså 49.000 milliarder kroner) værd. Til sammenligning blev der i hele 2014 på verdensplan brugt fire billioner dollars (28.000 milliarder kroner) på IT-indkøb.

Det skal helt ind på chefgangen

Flere af de interviewede fremhæver mangelen på forståelse i topledelsen som en barriere til at kaste sig ud i Tingenes Internet.

»Ja, det er først og fremmest en ledelsesmæssig udfordring. Tingenes Internet skal helt op på chefgangen, så man ser det som en mulighed - og den specifikke trussel for ens egen virksomhed. Vi håber, at rapporten vil hjælpe til, at man i ledelsen tager et større ansvar,« siger Jørgen Alsing fra Ericsson.

Der er allerede nu gode eksempler på, hvordan teknologien er taget i brug af især større, danske virksomheder.

Maersk-koncernen har sparet 45 millioner euro om året gennem bedre ruteplanlægning og større brændstofeffektivitet ved at koble alle skibe online, så den store flåde kan overvåges i realtid og bedre vælge de bedste ruter og den bedste hastighed i forhold til, hvornår man er klar på landjorden.

Vindmøllegiganten Vestas indsamler data om vind, vejr, ydelse og sundhedstilstanden fra 27.000 vindmøller, som hver har i gennemsnit 1.300 målepunkter, for at forbedre det fremtidige design. De mange data gør også, at vindmøllerne automatisk selv kan justere deres vinkler, så de øger energiopsamlingen.

Sikkerhed i højsædet

Når ting får indbygget en lille computer og dermed bliver intelligente, er meningen godt nok at tilføre ny værdi for brugerne og virksomhederne. Men samtidig kan de blive mål for hackere. Smart-TV-fjernsyn, smartphonetelefoner, insulinpumper, pacemakere, elmålere og sågar en selvkørende bil er allerede blevet hacket, fordi sikkerheden ikke var god nok. DI Digital offentliggjorde derfor i begyndelsen af november en vejledning med sikkerhedsråd til produkter til Tingenes Internet. Vejledningen er målrettet de ansvarlige hos producenterne.

26BUStrafik.jpg

»Der skal fokus på sikkerhed, som selvfølgelig skal tages meget alvorligt, men det skal ikke afholde nogen fra at sætte initiativer i gang. Man er nødt til at bruge tid på at lære værktøjerne at kende. Der findes ikke et enkelt trylleslag, som løser alle problemer. Derfor skal man tage Tingenes Internet alvorligt og drage sine egne erfaringer,« siger Ericsson-direktøren.

Læs mere: DI Digitals vejledning »Sikkerhed i Internet of Things« (i PDF-format)

Danskerne er bagud med intelligente løsninger:

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen