Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Chipgigant køber sig ind i korttjenesten Here

pix-Bil
Der kryber mere og mere teknologi ind i de nye biler - her Chrysler Portal, som er en ny elektrisk bil. Digitale landkort er en nøglebrik i fremtidens bil, og Intel investerer i den gamle Nokia Maps-tjeneste, som nu hedder Here, med henblik på at kunne levere opdateringer af kortene i realtid. Foto: Alex Wong, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Intel vil arbejde tættere sammen med Daimler, BMW og Volkswagen om at få selvkørende biler på gaderne.

LAS VEGAS, USA: Den amerikanske chipgigant Intel vil også lege med på det nye og fremtidigt store marked for selvkørende biler og køber sig derfor ind i Nokias tidligere korttjeneste Here.

Intel har købt 15 procent af Here, som producerer digitale landkort, og som Nokia i 2015 solgte til de tyske bilgiganter Daimler, BMW og Volkswagen. De vil nu arbejde sammen om at udvikle opdateringer i realtid til landkortene, som vises i HD-opløsning på mindre skærme i de høj- og fuldautomatiske biler.

Hvor meget Intel har betalt, holder parterne hemmeligt.

Tættere samarbejde mellem bilfabrikanter og teknologigiganter

Hvor bilproducenterne indtil for nylig gjorde, hvad de kunne, for at fastholde kontrollen med deres biler ved at diktere betingelser til dem, der gerne ville koble sig på bilproducenternes teknologi, indgår de nu snarere aftaler med teknologivirksomheder om at bruge kendte og åbne standarder, således at mest muligt udstyr kan bringes til at kommunikere sammen. Her er især digitale kort og kunstig intelligens, som lærer folks vaner at kende, blevet de stærke kort.

Bilproducenterne er i et kapløb om selvkørende biler med nogle af de helt store teknologiselskaber. Både Google, Apple og Tesla arbejder på selvkørende biler, og Google og Apple vil desuden mægtigt gerne have deres egen software lagt ind i flest mulige øvrige bilmærker.

Stort set alle bilproducenter tilbyder 2017-modeller med forskellige former for hjælpemuligheder til chaufføren. Det kan være automatisk bremsning for at undgå kollisioner eller automatisk styring, så man holder sig i vejbanen og ikke kommer ud over striberne. Navigationssystemerne bliver stadig mere avancerede, og mange biler får også trådløst net indbygget.

Business man, touching computer tablet with 2017 number

Også andre har købt sig ind i Here

De selvkørende biler afprøves i stor stil, men det vil endnu gå en rum tid, før de vil kunne købes i en forretning. Der sker stadig for mange uheld med dem, og lovgivningen - også på forsikringsområdet - er langtfra på plads verden over.

10 procent af ejerskabet af Here blev i december solgt til to kinesiske selskaber og til en af Singapores rige statsfonde. Here er det gamle Nokia Maps, som Nokia nåede at omdøbe til Here, inden BMW, Daimler og Volkswagen købte det for 2,8 milliarder dollars.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES). Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen