Berlingske Business

Chipgigant går nu efter de tunge drenge

pix-Intel
Der bliver stadig færre PCer med Intel indeni, fordi PC-salget daler. Til gengæld har den amerikanske chipgigant fået solidt fat i de store datacentre. Arkivfoto: Mauritz Antin, EPA/Scanpix Foto:

Intel ser ud til at kunne slippe fri af lænkerne til det faldende PC-marked og i stedet skabe forretning på datacentre og Tingenes Internet.

Behovet for at holde styr på de eksplosivt voksende mængder af data sikrer verdens største chipproducent, amerikanske Intel, et bedre regnskab end ventet trods faldet på det traditionelle PC-marked.

Intels største delforretning, leverancer til stationære og bærbare PCer, faldt i omsætning med 13,5 procent til 7,54 milliarder dollars i april-juni men ligger dog bedre end ventet. Omvendt voksede den næststørste delforretning, datacentre, med 9,7 procent til 3,85 milliarder dollars. Sammenlagt faldt omsætningen med 4,6 procent til 13,19 milliarder dollars, men det er et mindre fald end ventet. Overskuddet landede på 2,71 milliarder dollars mod 2,80 milliarder for et år siden.

SWITZERLAND-LUXURY-WATCH-TAGHEUER-COMPUTER

Intel-aktien er faldet med 18 procent i år. Selskabet har haft problemer med at omstille sig fra det traditionelle PC-marked, som Intel sidder på omkring 80 procent af, til den mobile verden med smartphonetelefoner og tavle-PCer, hvor chipgiganten har haft særdeles svært ved at få fodfæste.

Ikke længere fanget af PC-markedet

Den voksende brug af nettjenester kræver store investeringer i datacentre, som skal håndtere de mange data og programmer, som kører over internetforbindelsen. Dertil kommer den nye forretning med Tingenes Internet, hvor massevis af dimser og dingenoter kobles på nettet. Og netop Intels fokus på chips til datacentre giver dermed pote.

Intels koncernfinansdirektør Stacy Smith understreger, at Intel ikke længere er fange af PC-markedet, selv om Intel forventer, at det falder yderligere i år. 40 procent af Intels omsætning og 70 procent af overskuddet kommer nu fra processorer til datacentre, hukommelseschips brugt til datalagring og chips, som tilfører computerkraft i alt fra biler til airconditionanlæg.

Giganten vil dog skære omkring en milliard dollars af sit 2015-budget, så investeringer i nye fabrikker og udstyr kommer ned på 7,7 milliarder dollars.


INTEL

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen