Berlingske Business

Brintbatteri giver iPhone en uges strøm

pix-iPhone 6
Nærheden af en stikkontakt for at kunne fungere er mobiltelefonernes helt store problem. Et britisk firma har ombygget en iPhone 6, så der er plads til et brintbatteri, som angiveligt kan levere strøm i en hel uge, før det skal fyldes op. Arkivfoto: Robyn Beck, AFP/Scanpix Foto:

Britisk firma hævder at have løst det store batteriproblem ved at bygge brintbatteri ind i Apple-telefon.

Mobiltelefonernes største problem - batteritiden - ser nu endelig ud til at kunne løses. Det første batteri, som kan holde en iPhone-telefon i live i en hel uge er på vej.

Det er det britiske teknologiselskab Intelligent Energy, som mener at have knækket koden til, hvordan smartphonetelefonen ikke længere behøver at skulle lades op mindst en gang om dagen. Nu vil iPhonen kunne køre en hel uge på et indbygget brintbatteri, skriver det britiske dagblad Daily Telegraph.

Tank op i hovedtelefonstikket

Intelligent Energy har fået en iPhone 6 til at fungere både med det normale, genopladelige batteri og sit eget brintbatteri. Det skaber elektricitet ved at blande brint og ilt. På prøvetelefonen forsyner man brændselscellen med brint gennem det ombyggede hovedtelefonstik, men Intelligent Energy forventer, at det fremover vil ske gennem en særlig kortholder, hvor man kan skyde en lille beholder ind i telefonen.

SINGAPORE-TELECOMMUNICATION-CHINA-MOBILE-ZTE

På testtelefonen er der ikke ændret på noget i forhold til en almindelig iPhone 6 bortset fra, at Intelligent Energy har sat en ventilator ind på bagsiden for at kunne slippe af med den vanddamp, som brintbatteriet skaber.

Ifølge avisen menes selskabet at arbejde tæt sammen med Apple. Administrerende direktør i Intelligent Energy, Henri Winand, vil ikke kommentere, om Apple er involveret i udviklingen af det nye batteri, og Apple selv vil ikke kommentere oplysningerne.

Større skærme æder forbedringerne

Både PC- og mobilproducenter arbejder ihærdigt med at forbedre batteritiden, der betragtes som akilleshælen i en tid, hvor både PCer og mobiltelefoner er altafgørende for de fleste. De bruges derfor næsten døgnet rundt, men man er ikke for alvor mobil, hvis man konstant er afhængig af en stikkontakt.

APPLE-DISRUPTION/

De stadig større mobilskærme æder imidlertid de gevinster, som det lykkes at presse ud af batterierne, samtidig med at flere og flere har applikationer kørende konstant i baggrunden for at holde sig opdateret.

Intelligent Energy anslår, at det nye batteri vil kunne åbne et marked på 300 milliarder pund eller 3 billioner kroner.

Man kan i dag købe forskellige ekstrabatterier, som man kan tage med sig på farten og bruge til at lade en telefon eller computer op med, når strømmen svigter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen