Berlingske Business
15:14Mærsk-aktien får comeback og har bedste børsdag i fire måneder

Bredt samarbejde om bedre forbindelser i Arktis nødvendigt

pix-Teracom
Ved at tænke på tværs og i fællesskab kan kommunikationskanalerne i Arktis gøres langt bedre end i dag, mener Teracom, der står for det danske TV- og radionet. Foto: Teracom

Det offentlige, Forsvaret og private virksomheder må hjælpes ad med at sørge for ordentlige tele- og internetforbindelser i Grønland, lyder opfordringen fra Boxer TVs moderselskab, som nu står for den danske kystradiotjeneste.

Kun ved et samarbejde mellem det offentlige, Forsvaret og private virksomheder kan Grønland få et ordentligt løft med bedre tele- og internetforbindelser og dermed bedre kommunikation også til den voksende skibs- og flytrafik i Arktis.

Derfor opfordrer Teracom, som herhjemme står bag Boxer TV og det landsdækkende net af radio- og TV-master men også for nylig overtog driften af den danske kystradio, til, at de mange tanker, som først ambassadør Peter Taksøe-Jensen i maj afleverede i sin rapport til regeringen om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik om blandt andet behovet for bedre og billigere kommunikationsmuligheder i navnlig Grønland samt nu senest i forsvarsminister Peter Christensens (V) Arktis-analyse, som blev præsenteret mandag eftermiddag, omsættes til et bredt samarbejde.

pix-Teracom-mast

Teracom ejes af den svenske stat og fik forleden også ordren på at levere et moderniseret og udbygget kommunikationsnet til det danske forsvar i Danmark, på Færøerne og Grønland.

Undgå kolonihavediskussionerne

»Det handler om at bygge en samlet infrastruktur til IT- og telekommunikation op i en region af verden. Derfor skal man udnytte chancen og tænke store tanker. Det kan faktisk blive en løftestang for danske virksomheder og skabe arbejdspladser ved at udnytte den viden, som vi har, ved at engagere virksomheder og gøre den viden til salgbare, kommercielle løsninger, der kan skabe vækst. Jeg appellerer til, at man arbejder sammen, så vi undgår kolonihavediskussioner og i stedet bevarer det store blik for, hvad der er i nationens interesse,« siger Lars Kierkegaard, direktør for strategi og forretningsudvikling hos Teracom i Danmark, til Berlingske.

Teracom er interesseret i at udbygge den danske kystradioløsning til også Grønland, så det er samme teknologi, der bruges i hele riget.

pix-Grønland

»Den kan i fredstid bruges af inspektionsfartøjer til kommunikation over større områder i takt med, at skibstrafikken øges, og nye sejlpassager, f.eks. Nordøstpassagen, bliver åben en større og større del af året som følge af klimapåvirkningerne. Man forventer også større aktivitet i området som følge af mineraludvinding. I Danmark er kystradioen et rent nødsystem, hvor man kan bede om hjælp. Grønland har en stor fiskeriindustri, og man kunne sagtens forestille sig, at et nyt kystradiosystem - for det gamle er ved at falde sammen - kunne bruges til også civil kommunikation,« mener Lars Kierkegaard.

Kan tages i mindre bidder, bare der er en plan

På grund af Grønlands geografiske placering, hvor de mange geostationære satellitter ikke kan nå op, fordi de hænger over Ækvator, vil der blive brug for, at alle gode kræfter og systemer arbejdes sammen, mener Teracom-direktøren.

»Det behøver ikke at ende som et homogent system. De geostationære satellitter kan ikke klare at nå Grønland, som ligger for nordligt. Derfor er man lige nu nødt til at bruge andre systemer, som kredser i forskellige baner, og som f.eks. også bjergbestigere bruger. Det er meget dyrt. Derfor er en samlet infrastruktur nødvendig. Hvordan den skal bygges op landbaseret og satellitbaseret, må man i gang med at se på nu,« siger Lars Kierkegaard.

pix-grønland-alm

Han tør ikke sætte tal på, hvad det vil koste at dække Grønland med ordentligt forbindelser.

»Det har vi ikke tal på nu. Det bliver dog ikke billigt, men det kan betales, hvis man arbejder sammen, og hvis man nytænker og deler opbygningen ind i faser. Det kommer f.eks. også an på, om man ønsker, at systemerne også skal dække flytrafikken, som jo også vokser. Lad os få vidensinstitutioner, teknologivirksomheder, myndigheder og flere på banen - også gerne pensionsfondene,« lyder opfordringen fra Teracom.

Koordinering mellem flere lande

Rapporten »Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis« fremhæver også, at der »tegner [sig] på længere sigt en række muligheder, herunder samarbejder med andre nationer samt med kommercielle aktører« om blandt andet satellitkommunikation. Rapporten vurderer også, »der kunne være perspektiver i et langsigtet samarbejde på satellitkommunikationsområdet mellem Forsvaret og kommercielle televirksomheder i en række af de nordiske lande«. Derfor ønsker man nedsat en følgegruppe med bl.a. deltagelse af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) »med henblik på at afdække de tekniske og kommercielle muligheder for et langsigtet samarbejde på satellitkommunikationsområdet mellem Forsvaret og kommercielle televirksomheder i Grønland, Færøerne og Danmark samt evt. øvrige nordiske lande, herunder især Island«.

Læs mere: Hent rapporten »Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis« (som PDF-fil)

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen