Berlingske Business

Bred politisk opbakning til frie film og frit TV i hele Europa

pix-Geoblokering
Selvfølgelig skal man kunne se de digitale tjenester, f.eks. film og TV, som man har betalt for, også selv om man er i udlandet, mener et bredt flertal i Europaparlamentet, som dermed bakker EU-Kommissionens forslag om at fjerne geoblokeringen op. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Stort flertal i Europaparlamentet kræver geoblokeringen fjernet, så man kan tage sine digitale abonnementer med sig og kan købe varer uden begrænsninger i alle 28 EU-lande.

Der er massiv opbakning i Europaparlamentet for at få fjernet den geografiske blokering, som gør det umuligt at bruge f.eks. film- og TV-tjenester hjemmefra i andre lande.

Det viste afstemningen tirsdag, hvor 551 stemte for at fjerne geoblokeringen, mens blot 88 stemte imod, og 39 undlod at stemme. Parlamentet bekræfter dermed sin støtte til EU-Kommissionens forslag fra december om, at alle blokeringerne, som i dag forhindrer os i at bruge, hvad vi betaler for, uden for Danmarks grænser, skal gøres ulovlige i EU fra 2017.

pix-Netflix

Geoblokeringen sker på baggrund af folks IP-internetforbindelser, postadresser eller det land, som et kreditkort er udstedt i, men den forhindrer skabelsen af et reelt indre, digitalt marked i de 28 EU-lande, og derfor skal den væk så snart som muligt, lød det i Kommissionens udspil, som nu får solid opbakning i Europaparlamentet.

Bedre forbrugerbeskyttelse

Der er tale om et opgør med ophavsrettighederne, som er udformet, før Internettet kom til. Den såkaldte geoblokering kan indehaverne af ophavsretten bruge til at kræve, at bestemte produkter kun må fungere i bestemte, geografiske områder. Dermed kan danskere kun bruge de netfilmtjenester, som de betaler for, i selve Danmark. Så snart man er udenlands, bliver man forhindret i at kikke med.

pix-Eurotast

Fjernelse af geoblokeringen er et af 16 tiltag, som skal på plads inden årets udgang og vedtages af Kommissionen, de 28 EU-lande og Europaparlamentet for at kunne skabe et digitalt, indre marked. Europaparlamentet støtter også en bedre forbrugerbeskyttelse, når der handles varer - både digitale og analoge - via nettet, ligesom pakkeudbringningen og ikke mindst priserne for dem skal ned. Endelig skal det gøres lettere for små og mellemstore virskomheder samt iværksættere at komme ind på flere af markederne i Europa.

pix-Reed Hastings

EUs beregninger anslår, at et 28 lande stort digitalt marked vil kunne skabe ny værdi for 415 milliarder euro, og Dansk Industri anslår, at det alene i Danmark kan skabe 45.000 nye arbejdspladser.

Analyse klar i marts

EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, sagde i søndags på en konference i München, at hun inden udgangen af marts forventer at kunne fremlægge mere konkrete tiltag i forhold til at få fjernet geoblokeringen.

»Med så meget på spil må vi handle hurtigt, når vi opdager problemer - som f.eks. kontrakter, der forsøger at dele vores digitale, indre marked op i separate, nationale markeder,« lød hendes melding, der har fået de store film- og TV-selskaber til gå sammen om at forsvare deres rettigheder til at sælge forskellige varer på forskellige markeder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen