Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Bred opbakning til opskrift mod fremtidige offentlige IT-skandaler

Billede
Foto: Iris

Samtale fremmer forståelsen, lød et berømt motto fra mobilverdenen, og det er også gennemgående i den nye opskrift på at undgå offentlige IT-skandalesager.

Store, statslige IT-projekter må aldrig mere ende i skandalesager. Derfor er der nu udarbejdet spilleregler for, hvordan de søsatte skibe fremover når sikkert i havn uden at smadre hverken tidsplanen eller budgetterne.

Det er Statens IT-projektråd, som sammen med interesseorganisationerne Dansk IT, IT-Branchen og DI Digital, der er Dansk Industris branchesamarbejde på IT- og teleområdet, har udarbejdet et nyt kodeks om samarbejds­principper med konkrete anbefalinger. De offentliggøres torsdag og skal sikre et godt og tæt samarbejde mellem myndigheder og IT-leverandører. Statens IT-projektråd er et udrykningshold af fagfolk med IT-indsigt uden for staten, som siden 2011 kobles på alle statslige IT-projekter over ti millioner kroner, for at holde dem i ørerne og stille kritiske spørgsmål, så de ikke kuldsejler eller stiller sig i op i køen af tidligere skandalesager.

»Papir er taknemmeligt. Kun handling giver forvandling. Især når et projekt er udfordret, kan samarbejdet mellem kunde og leverandør blive lidt anstrengt, og det kan blive en ond spiral at få løst problemerne. Samarbejde handler om at etablere gensidig tillid og respekt og undgå overraskelser. Derfor er det vigtigt at tale om problemerne og alle de uforudsete ting, der kan opstå på begge sider, forud for at man automatisk indkalder advokaterne. Det er i høj grad en ledelsesopgave at sikre dette klima,« siger Birgit W. Nørgaard, næstformand i Statens IT-projektråd.

pix-ITU

Hun glæder sig over den brede og positive opbakning til den fælles opskrift og citerer gerne en af deltagerne for, at »det handler om at spille hinanden bedre, ligesom på et fodboldhold«.

Fokus på tre områder

De tre fokusområder er at få forankret projekter og samarbejdet i topledelsen for at sikre opmærksomhed og ansvar, at sikre en tidlig og vedvarende dialog samt at dele problemer, udfordringer og risikoanalyser med alle parter undervejs.

Det 22 sider lange kodeks er samlet af Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvaret for, at det offentlige digitaliserer mere og mere for at spare penge og forbedre servicen gennem øget selvbetjening.

»I de kommende år er der behov for massive investeringer i digitalisering af den offentlige sektor. Der er bl.a. behov for store investeringer i nye systemer hos Skat og Rigspolitiet. Det er afgørende, at vi samarbejder om at skabe fælles succeser i fremtidens IT-projekter. Det fælles kodeks er et godt skridt på vejen til at undgå fremtidens offentlige IT-skandaler,« siger Adam Lebech, direktør for DI Digital.

Billede

Status om et år

De tre brancheorganisationer vil gennem kurser sikre, at budskaberne når ud, og der er planer om etablere en styregruppeuddannelse for projektfolk i staten.

Om præcis et år mødes alle involverede igen for at gøre status og se, hvor store forbedringer der er sket.

»Kodeks for det gode kunde-/leverandørsamarbejde« vil kunne hentes på Digitaliseringsstyrelsens netsted.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen