Berlingske Business

Borgmester: Mobildækning vigtigere end småpenge i kommunekassen

pix-Guldborgsund
Guldborgsund Kommune havde i 2012 den tvivlsomme ære af at være det første sted i Danmark, hvor en mobilmast blev pillet ned, fordi kommunen tog for høj leje. Det er ændret aldeles under borgmester John Brædder (til højre), som hellere vil have ordentlig mobil- og bredbåndsdækning overalt. Foto: Iris/Scanpix og Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune betaler selv for at sætte mobilmaster op for at sikre, at flest muligt får ordentlig mobil- og internetdækning.

»Den indtægt, som vi får fra mobilmaster, betyder så mikroskopisk lidt i forhold til at sikre en ordentlig bredbåndsdækning.«

Sådan siger borgmester John Brædder i Danmarks 11.-største kommune Guldborgsund, som for fem år siden var det første sted i Danmark, hvor en mobilmast blev pillet ned, fordi kommunen krævede for høj leje, men som til næste år vil runde en dækning på 96 procent, fordi linien blev lagt helt om med en ny borgmester ved roret.

Ordentlig dækning frem for alt

I den nordsjællandske kommune Rudersdal slukkede TDC 1. november for sin mast på et kommunalt ejet vandtårn, hvor TDC hvert år skulle betale en halv million kroner i leje. TDC, Telia og Telenor har tilsammen opsagt ni lejeaftaler med Rudersdal i protest mod kommunens lejepriser og vil de kommende år pille deres mobiludstyr ned, efterhånden som kontrakterne udløber.

Guldborgsund Kommune, der har Nykøbing Falster som hovedby, blev i oktober hædret med Teleprisen 2017 for sin indsats for at forbedre mobil- og internetdækningen.

»Det er en fælles indsats at få ordentlig dækning: af hensyn til bosætningen, til at skabe arbejdspladser og til at tiltrække flere virksomheder. Alt andet duer ikke. Det er samfundsvigtigt for Guldborgsund at nå 96 procents dækning i 2018. Det betyder ikke, at vi skal forære tingene væk, hvilket heller ikke er, hvad teleselskaberne efterspørger, men at vi har en interesse i at ramme et kommercielt niveau, der er fornuftigt for både kommunen og telebranchen. Men vi er mere opsatte på, at borgerne får ordentlig bredbåndsdækning, end at vi får 10.000 kroner mere eller mindre i leje for en mast,« siger John Brædder, der synes, at kommunen har »et godt samarbejde med teleselskaberne«.

pix-Vandtårn

Kommunen sætter selv master op

Guldborgsund har et årligt budget på 4,2 milliarder kroner, og i kommunen betaler teleselskaberne mellem 5.000 og 50.000 kroner i årlig leje for at bruge en kommunal grund eller en kommunal bygning.

»10.000 kroner er selvfølgelig mange penge men ikke, hvis man sidder et sted og ikke kan komme på nettet. Vi har i 2016-2018 valgt selv at sætte 26 millioner kroner af til at investere i at få speedet tempoet op. Ved at gå i dialog med telebranchen synes jeg, at vi har fundet et fornuftigt leje, så vi ikke skal ligge og slås om 10.000 kroner mere eller mindre,« siger borgmesteren.

Kommunen har besluttet selv at betale for at få stillet tre master op i områder af Guldborgsund, hvor dækningen ifølge John Brædder er »helt håbløs«. Derefter lejer kommunen masterne ud til teleselskaberne for at sikre, at mobil- og internetdækningen forbedres i de tre områder.

pix-Dårlig forbindelse

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen