Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Børneporno, dyremishandling og halshugninger: Sådan er Facebooks oprydderes hårde hverdag

SZ
På Facebook uploades der enorme mængder data hvert sekund, og en del af den data strider mod selskabets retningslinjer. Derfor sidder en række ansatte blandt andet i Berlin og rydder op i materialet under kritisable arbejdsforhold, har en tysk avis afdækket. Her er det Facebooks adm. direktør, Mark Zuckerberg. Foto:

I Berlin har Facebook hyret en underleverandør til at slette indlæg på det sociale medie, der strider mod selskabets politiker. En tysk avis har afdækket, hvad de ansatte udsættes for af børneporno, dyremishandling og halshugninger, og de ansatte fortæller blandt andet, at Facebook kræver, at de ser indlæg i deres fulde længde.

I en kontorejendom i den gamle Siemens-by i det vestlige Berlin er omkring 600 mennesker ansat hos selskabet Arvato med det formål at gennemgå Facebook-indlæg. Men det er ikke hvilke som helst indlæg. Det er alle de videoer, billeder og kommentarer, som Facebook-brugere har »flaget« som upassende, og der er ofte tale om meget stærke sager.

Den tyske avis Süddeutsche Zeitung har gennem flere måneders research talt med nuværende og tidligere medarbejdere i Arvato om deres oplevelser som Facebooks rengøringspersonale, og det er en historie om de værste sider af menneskeheden og de hårde konsekvenser for de ansatte, der dagligt må gennemgå videoer med børneporno, dyremishandling og mord.

pix-Vestager

Den tyske avis skriver, at mange af de historier, som personalet har fortalt dem, er for skrappe til at trykke. Men Süddeutsche Zeitung har alligevel videregivet nogle af berretningerne, og de fortæller om grov mishandling og mord på dyr som en del af en sex-festish, nærbilleder af misbrug af børn ned i seksårsalderen samt drab og halshugninger. Den slags videoer ser de ansatte som regel en til to gange i timen.

FACEBOOK-AI/VIDEO

De ansatte får ikke nogen synderlig træning, inden de bliver sat foran skærmen, og selvom Facebook over for Süddeutsche Zeitung siger, at de ansatte bliver tilbudt psykologhjælp, så er det ifølge de tidligere ansatte meget svært at få. Arbejdsbyrden er til gengæld stor, og de ansatte vurderer, at det kræves, at de gennemser mellem 1.000 og 2.000 indlæg hver dag, og ifølge de for omverden hemmelige retningslinjer for slettearbejdet, som de ansatte beskriver, skal man se indlæg i deres fulde længde.

»Nogle videoer skal man se i sin fulde længde. De lader os ikke hoppe igennem dem, også når man alene ville kunne se screenshots. Det værste er lyden. Den må man også lytte til, da den kan være, at der lige præcis i lydsporet ligger noget, som ikke er tilladt. Hadtaler for eksempel eller sadisme. Flere videoer er hele film, som kan vare i over en time,« fortæller en ansat.

pix-Skype-mobil

Konsekvenserne for de ansatte hos Arvato er store. Én fortæller, at vedkommendes hår begyndte at falde af i totter, mens en anden efter at have set en børnepornofilm begynder at ryste, når vedkommende forsøger at være intim med sin kæreste.

Süddeutsche Zeitung har spurgt Arvato til arbejdsforholdene, men selskabet henviser til Facebook. Her har de tyske journalister dog haft svært ved at få svar på deres spørgsmål, idet presseafdelingen besvarer de fleste spørgsmål med:

»Det udtaler vi os ikke om.«

Arvato er i øvrigt ejet af den enorme, tyske mediekoncern Bertelsmann, der har den danske Adidas-chef Kasper Rørsted i bestyrelsen, og hvor Novos adm. direktør, Lars Rebien Sørensen, ligeledes sat i bestyrelsen indtil 2015.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen