Berlingske Business
17:42

Blackberry rykker også ind i selvkørende biler

pix-Blackberry
Canadas premierminister Justin Trudeau fik mandag en rundtur i det nye Blackberry QNX-testcenter i Ottawa, hvor mobilproducenten nu har kastet sig over selvkørende biler. Foto: Blair Gable, Reuters/Scanpix Foto:

Den canadiske mobilproducent håber at være med til at skabe 650 nye jobs og få fodfæste på den nye, fremadstormende marked.

Den pressede, canadiske mobilproducent Blackberry kaster sig nu også over selvkørende biler og forventer, at det kan skabe 650 jobs i løbet af nogle år.

Det oplyste Blackberrys topchef, John Chen, da han annoncerede, at Blackberry indgår et partnerskab med University of Waterloo, som er Blackberrys hjemby, om at opbygge et testcenter for selvkørende biler, skriver nyhedsbureauet Reuters. Samarbejdet omfatter også Polysync, som producerer systemudvikling, og Renesas Electronics, der laver elektronik og halvledere. Blackberry forsøger dermed at gøre sig uundværlig på et nyt område, efter at det klassiske salg af mobiltelefoner har lidt et solidt knæk.

Mobilproduktionen er udliciteret

Blackberry, der har omkring 5.000 ansatte, skyder selv 100 millioner canadiske dollars i projektet over de næste år.

Selvkørende biler skal kunne transportere folk rundt uden en chauffør bag rattet men ud fra oplysninger og målinger fra et væld af små følere langs vejene, som sender oplysninger over internetforbindelsen til bilen.

Blackberry var i mange år erhvervslivets foretrukne mobilmærke, fordi al kommunikation kørte på Blackberrys eget, sikrede net. Men efterhånden som især Samsung og Apple fik fat med deres smartphones, kom Blackberry i problemer og formåede ikke - trods flere forsøg og flere udskiftninger i både topledelsen og strategiplanerne - at komme tilbage til fordums storhed. Nu har Blackberry udliciteret sin mobilproduktion, mens selskabet efter flere fyringsrunder koncentrerer sig om at producere sin QNX-software og kunne styre mobilt udstyr ved at indbygge sin software i sensorer, kameraer og alt øvrigt udstyr, som bl.a. en selvkørende bil har brug for.

 Business, Technology, Internet and network concept .

Samarbejder med Ford

Blackberry og universitetsforskerne har fået grønt lys til at teste Fords selvkørende Lincoln-biler på offentlige gader i Ontario, og de arbejder også direkte sammen med Ford på bilerne, som ventes på markedet i 2021.

Der er mange om buddet på fremtidens selvkørende bil. Bilproducenterne selv frygter, at teknologigiganter som Google og Apple skal sætte sig på »deres« område, og forsøger derfor at holde sig i femte gear i udviklingen.

Blackberry indgik 15. december en aftale med den kinesiske teknologigigant TCL, som bedst er kendt som TV-producent men er det fjerdestørste mobilmærke i Nordamerika, om den fremtidige produktion af Blackberry-telefoner. TCL producerer i forvejen telefoner under Alcatel-mærket men skal fremover også producere Blackberry-telefoner med Blackberrys sikkerhedssoftware indbygget. Aftalen gælder i alle lande med undtagelse af Indien, Sri Lanka, Nepal, Bangladesh og Indonesien, hvoraf flere er Blackberrys egne største markeder.

Blackberry omsatte i tredje kvartal for 156 millioner dollars.

pix-B&O-lyd

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen