Berlingske Business

Blackberry ombygger Samsung-tavle

pix-Galaxy Tab S
En ombygget udgave af denne Galaxy Tab S fra Samsung får langt højere sikkerhed, efter at den har været i Blackberrys hænder. Arkivfoto: Samsung

Den canadiske mobilproducent sætter hængelås på Galaxy Tab S for at kunne sælge den til myndigheder og virksomheder.

Med en ombygget udgave af Samsungs roste Galaxy Tab S-tavlecomputer og med giganten IT i ryggen satser den pressede, canadiske mobilproducent Blackberry nu på et comeback.

Blackberry præsenterer på den store IT-messe CeBIT i Hannover i disse dage sin SecuTablet, som er produceret i samarbejde med Samsung og IBM, men hvor sikkerheden er i højsædet, hvorfor Blackberry satser på at kunne sælge den til myndigheder og virksomheder.

SecuTablet bygger på Galaxy Tab S med en 10,5-tommerskærm og med 16 gigabyte lagerplads. Der er installeret software fra IBM, og den bruger SecuSmarts særlige mikroSD-kort, som er særligt krypteret til at beskytte data. Også Samsungs sikkerhedsprogram Knox er installeret, så der ikke kan pilles ved selve styresystemet på tavle-PCen.

Blackberry venter lige nu på at få de tyske myndigheders sikkerhedsgodkendelse. Dermed vil SecuTablet kunne bruges af myndighederne og sågar leve op til NATOs sikkerhedsstandarder.

Forhindrer kopiering til usikre steder

Blackberry, som står bag telefonerne af samme navn, var sidste år ved at lukke men forsøger sig nu med et comeback. Det sker både med nye, egne telefoner og ved at gøre en række Blackberry-programmer tilgængelige på både iOS- og Android-telefoner. Blackberry har ry for at være langt sikrere at anvende end øvrige producenters udstyr, og det var da også netop det, der i sin tid sikrede Blackberry en solid position blandt erhvervsfolk og myndigheder.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, er blandt dem, der bruger en Blackberry-telefon.

Blackberry har tidligere produceret en enkelt tavle-PC, PlayBook, som fik megen ros, men som ikke har solgt så godt.

Den særlige sikkerhed på SecuTablet gør bl.a., at man f.eks. ikke vil kunne kopiere fra sin sikrede e-mail og indsætte kopieret tekst i f.eks. Facebook, hvorimod man godt kan kopiere mellem forskellige applikationer, som alle ligger i samme sikkerhedsramme. SecuTablet virker selvsagt med Blackberrys egen SecuSuite, hvor tale og datakommunikation krypteres, så den ikke kan aflyttes.

Hvor en almindelig Galaxy Tab S i 10,5-tommerudgaven koster omkring 3.200 kroner, ligger SecuTablet på 2.250 euro eller 16.800 kroner med det hele og et års support, når den til sommer kommer i handelen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen