Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Bill Gates vil have jobstjælende robotter til at betale skat

pix-Bill Gates
Tidligere topchef for Microsoft, Bill Gates, ser gerne en skat på robotter, så der bliver tid og penge til at få omskolet folk. Arkivfoto: Christof Stache, AFP/Scanpix Foto:

Robotternes arbejde har stor værdi, så det bør beskattes, så de overflødiggjorte ansatte kan omskoles, mener verdens rigeste mand.

Når robotter nu overtager folks jobs, er det helt rimeligt, at de i stedet skal betale den skat, som staten ellers går glip af.

Det mener verdens rigeste mand, Microsoft-medstifter Bill Gates, der i dag er fuldtidsbeskæftiget med sin og hustruens fælles, velgørende fond. I et interview med netmediet Quartz siger han, at det i alle tilfælde midlertidigt bør være sådan, at virksomheder, der bruger robotter, bør betale skat af dem, så spredningen af den automatisering, som robotterne står for, sker lidt langsommere, og så der bliver penge til at sikre andre former for beskæftigelse.

pix-Stephen Hawking

Beskatning er bedre end forbud

»Der bør bestemt betales skat i forbindelse med automatisering. Lige nu betaler den menneskelige arbejder, som skaber værdier for - lad os sige - 50.000 dollars på en fabrik, skat. Der er indkomstskat, sundhedsskat og alle disse ting. Hvis en robot kommer ind og gør de samme ting, bør man beskatte robotten på samme niveau,« siger Bill Gates til Quartz.

Gennem udbredelsen af PCen har han selv været med til  at bortskaffe masser af jobs, som nu kan klares af teknologien. Alligevel mener han, at der er grund til at tage den lidt med ro.

»Det er virkeligt skidt, hvis folk overordnet har større angst end entusiasme for, hvad innovationen bringer. Det betyder nemlig, at de ikke vil se de positive ting, som innovation kan give. Og beskatning er bestemt en bedre måde at håndtere det på end bare at forbyde dele af den,« siger manden, der ifølge magasinet Forbes er personligt god for en formue på 85,6 milliarder dollars og betragtes som den syvende mest indflydelsesrige mand i 2016.

LG

Flere andre lufter tanken

Pengene skal bruges til at efteruddanne de mennesker, hvis jobs overtages af robotterne, til andre stillinger, hvor der er brug for deres arbejdskraft.

En skat på robotter står også på dagsordenen for den socialistiske kandidat til Frankrigs præsidentvalg, Benoît Hamon, og Microsofts topchef, Satya Nadella, sagde for nylig i et interview med den britiske finansavis Financial Times, at »når nogen skærer ned på omkostningerne, betyder det forhåbentlig, at der skabes et overskud. Man kan altid beskatte et overskud«.

Bill Gates mener, at også maskinproducenterne skal tage del i betalingen.

»Jeg tror ikke, at robotvirksomhederne vil være oprørte over, at der kan komme en beskatning. Det er OK,« siger han i interviewet med Quartz.

Flere rapporter viser, at robotter kan erstatte op mod 45-50 procent af alle jobs. I 2016 opgjorde rådgivningsfirmaet PwC, at droner alene kan erstatte arbejde for 126 milliarder dollars inden for infrastruktur og landbrug.

jeve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen