Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Bedste EU-råd mod datastøvsugning: Luk din Facebook-konto

pix-Maximilian Schrems
Den østrigske jurastuderende Maximilian Schrems har lagt sag an mod Facebook for at have udleveret hans private oplysninger til amerikanske myndigheder. Den sag kommer nu for EU-Domstolen, og konsekvensen kan blive rigtigt stor, hvis han får ret. Arkivfoto: Herwig Prammer, Reuters/Scanpix Foto:

Afgørelsen nærmer sig i stor sag om amerikanske teknologigiganters brug af europæeres personlige data. EU-Domstolens indgreb kan blive voldsomt.

Er man bekymret for, om ens personlige oplysninger og data ender i hænderne på amerikanske myndigheder, er et rigtigt godt sted at sætte ind at få lukket sin Facebook-konto snarest.

Det fik de 15 dommere i EUs øverste, juridiske organ, EU-Domstolen, som skal forholde sig til, hvordan europæiske data fremover deles med amerikanske selskaber som Facebook og Google, tirsdag at vide på en høring om sagen i Luxembourg af EU-Kommissionens juridiske rådgiver, Bernhard Schima. Retsformand Yves Bot spurgte til, om der var muligheder for at standse datastrømmen mod USA.

»Man burde overveje at lukke sin Facebook-konto, hvis man har én,« lød svaret fra Bernhard Schima ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

Snowden-afsløringer kaster lange skygger

Stridens kerne er den aftale, »Safe harbour« (sikker havn), som EU og USA indgik i 2000. EU-Domstolen skal afgøre, om den er tilstrækkelig beskyttelse mod overvågning i lyset af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af massiv, amerikansk overvågning.

En ændring vil få dramatiske følger for virksomheder som Facebook, Google, Twitter, Apple, Microsoft m.fl.

I 2014 bad en irsk dommer EU-Domstolen om at afgøre, om aftalen reelt beskytter europæeres personlige data, og om nationale myndigheder i EU har mulighed for at gribe ind mod, at data ulovligt går fra EU til USA.

EUs databeskyttelsesregler forbyder virksomheder at sende personlige oplysninger uden for de 28 EU-lande, hvis ikke modtagerlandet betragtes som tilstrækkeligt sikre. Og det gør USA ikke. Faktisk er det kun en håndfuld lande i verden, der lever op til standarderne. »Safe harbour«-aftalen går kort fortalt ud på, at EU accepterer de amerikanske databeskyttelsesregler som tilstrækkelige, hvis de amerikanske virksomheder registrerer sig selv hos det amerikanske handelsministerium og erklærer, at de overholder EUs databeskyttelsesregler.

Krav om at beholde oplysninger i Europa

Det er en ihærdig, østrigsk jurastuderende, Maximilian Schrems, som har klaget til det irske datatilsyn over, at Facebook ulovligt har udleveret hans data til amerikanske myndigheder. Facebooks europæiske hovedkontor ligger i Irland, hvorfor det er det irske datatilsyn, som skal holde styr på datasikkerheden.

Maximilian Schrems anlagde sagen, før Edward Snowden i sommeren 2013 begyndte at lække tophemmelige dokumenter, der afslører en hidtil uhørt omfattende overvågning, som den amerikanske efterretningstjeneste NSA (National Security Agency) står bag. Schrems fik efter en del kamp i 2011 udleveret 1.222 siders materiale fra Facebook. Han mener, at hans personlige oplysninger burde være forblevet i Europa og dermed beskyttet mod amerikansk overvågning og spionage.

En indsamling har rejst penge, så Maxilian Schrems kunne føre sagen. Han stiftede tidligere gruppen »Europe v Facebook« (Europa mod Facebook).

EUs generaladvokat vil give sin indstilling i sagen 24. juni, og derefter vil EU-Domstollen træffe afgørelse i sagen.

Facebook har ikke ønsket at kommentere sagen.

Microsoft nægter at udlevere data

Microsoft har en verserende sag, hvor man nægter at udlevere data, som ligger i Microsofts datacenter i Dublin i Irland, til en amerikansk domstol med henvisning til, at disse data er omfattet af den eruopæiske databeskyttelse.

EU er samtidig ved at stramme reglerne for databeskyttelse, som lige nu er fra 1995 - fra en tid, før Internet for alvor opnåede folkelig udbredelse. EU ønsker fælles regler for alle 28 medlemslande og en voldsom opstramning af såvel beskyttelsen som de bøder, der kan gives, hvis nogen overtræder reglerne.

De påtænkte stramninger har fået flere store, amerikansk teknologivirksomheder til at bygge datacentre i Europa, senest Apple, som i februar meddelte, at virksomhedens to første europæiske datacentre vil blive bygget i Foulum uden for Viborg og i Irland.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen